Annonce

Annonce

Brun høne i en grøn skovbund

Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. Foto: Irene Brandt

Praksisnære løsninger skal bane vej for udviklingen af æg- og fjerkræproduktionen

I løbet af de kommende to år skal projektet ’Dyrevelfjer’ indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger.

Økologisk Landsforening (ØL) har fået støtte fra Fjerkræafgiftsfonden til gennemførelse af et dyrevelfærdsprojekt i økologiske fjerkræbesætninger. 

Projektet identificerer og formidler nye muligheder for at iværksætte indsatser til forbedring af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger med bidrag fra praksis i produktionerne.

Input direkte fra producenterne er med til at sikre, at aktiviteterne har værdi for dem, der er direkte involveret i og arbejder med udviklingen af den økologiske æg- og fjerkræproduktion, ligesom praksisnære løsninger giver ejerskab til projektets resultater.

"Ud over de daglige opgaver for at sikre gode rammer og tilfredsstillende management i forhold til dyrenes fysiologiske behov, så har den økologiske æg- og fjerkræsektor en øget erkendelse af, at dyrevelfærd handler om langt mere end fravær af sygdom og skader. Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. For eksempel at mælken, æggene og kødet, de køber, stammer fra dyr, der har levet et liv med høj grad af naturlighed, og det forventes, at landmanden tager ansvar for at sikre dette," siger projektleder Iben Alber Christiansen fra ØL’s Landbrugsafdeling.

Hun understreger, at der tidligere har været gennemført velfærdsprojekter, som havde til formål at sænke dødelighed og skader hos æglæggerne. 

Spørgeskemaundersøgelse skal danne grundlag

Et af disse projekter, 'Projekt velfærd', blev gennemført i 2003-2005, og i projektet blev der indsamlet data om dødelighed og fjerdragt. Resultatet blev et gennemarbejdet datagrundlag, der siden er benyttet som udgangspunkt for rådgivning til producenterne. Senere er der udgivet praktiske redskaber som for eksempel ’Fjerpilningsnøglen’ fra 2013.

"Fælles for disse redskaber er, at de fokuserer på målepunkter, der tager udgangspunkt i tegn på negativ velfærd, som for eksempel tegn på fjerpilning, sår og dødelighed. Nærværende projekt beskæftiger sig med dette, men også med indsatser, der på sigt kan genere positive velfærdsmål, som indikerer, at dyrene ud over at have en god fysiologisk funktion, også lever et liv, der i højere grad opfylder deres adfærdsmæssige behov," siger Iben Alber Christiansen.

I år vil der blive gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt forbrugere og producenter. Disse interviews danner grundlag for en fælles workshop til efteråret i år. 

Formålet med workshoppen er at få lejlighed til at diskutere og få en fælles forståelse af, hvad der definerer dyrevelfærd på tværs af produktionsformer i den økologiske æg- og fjerkræproduktion og formulere fælles pejlemærker for afprøvning af praktiske indsatser på bedrifterne.

Der lægges særligt vægt på producenters og slagteriers involvering i og ejerskab til de udvalgte indsatser. Kommunikation af projektets aktiviteter og resultater vil blandt andet kunne følges på projektets hjemmeside.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet