Annonce
Annonce
Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. Foto: Irene Brandt
Praksisnære løsninger skal bane vej for udviklingen af æg- og fjerkræproduktionen
I løbet af de kommende to år skal projektet ’Dyrevelfjer’ indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger.
Økologisk Landsforening (ØL) har fået støtte fra Fjerkræafgiftsfonden til gennemførelse af et dyrevelfærdsprojekt i økologiske fjerkræbesætninger.
Projektet identificerer og formidler nye muligheder for at iværksætte indsatser til forbedring af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger med bidrag fra praksis i produktionerne.
Input direkte fra producenterne er med til at sikre, at aktiviteterne har værdi for dem, der er direkte involveret i og arbejder med udviklingen af den økologiske æg- og fjerkræproduktion, ligesom praksisnære løsninger giver ejerskab til projektets resultater.
"Ud over de daglige opgaver for at sikre gode rammer og tilfredsstillende management i forhold til dyrenes fysiologiske behov, så har den økologiske æg- og fjerkræsektor en øget erkendelse af, at dyrevelfærd handler om langt mere end fravær af sygdom og skader. Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. For eksempel at mælken, æggene og kødet, de køber, stammer fra dyr, der har levet et liv med høj grad af naturlighed, og det forventes, at landmanden tager ansvar for at sikre dette," siger projektleder Iben Alber Christiansen fra ØL’s Landbrugsafdeling.
Hun understreger, at der tidligere har været gennemført velfærdsprojekter, som havde til formål at sænke dødelighed og skader hos æglæggerne.
Spørgeskemaundersøgelse skal danne grundlag
Et af disse projekter, 'Projekt velfærd', blev gennemført i 2003-2005, og i projektet blev der indsamlet data om dødelighed og fjerdragt. Resultatet blev et gennemarbejdet datagrundlag, der siden er benyttet som udgangspunkt for rådgivning til producenterne. Senere er der udgivet praktiske redskaber som for eksempel ’Fjerpilningsnøglen’ fra 2013.
"Fælles for disse redskaber er, at de fokuserer på målepunkter, der tager udgangspunkt i tegn på negativ velfærd, som for eksempel tegn på fjerpilning, sår og dødelighed. Nærværende projekt beskæftiger sig med dette, men også med indsatser, der på sigt kan genere positive velfærdsmål, som indikerer, at dyrene ud over at have en god fysiologisk funktion, også lever et liv, der i højere grad opfylder deres adfærdsmæssige behov," siger Iben Alber Christiansen.
I år vil der blive gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt forbrugere og producenter. Disse interviews danner grundlag for en fælles workshop til efteråret i år.
Formålet med workshoppen er at få lejlighed til at diskutere og få en fælles forståelse af, hvad der definerer dyrevelfærd på tværs af produktionsformer i den økologiske æg- og fjerkræproduktion og formulere fælles pejlemærker for afprøvning af praktiske indsatser på bedrifterne.
Der lægges særligt vægt på producenters og slagteriers
involvering i og ejerskab til de udvalgte indsatser. Kommunikation af
projektets aktiviteter og resultater vil blandt andet kunne følges på
projektets hjemmeside.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.