Annonce
Annonce
Planter forsvarer sig mod bladlus med hjælp fra svampe
Visse svampe i jorden kan styrke afgrøder mod angreb af bladlus. Det viser ny forskning ved Københavns Universitet

I nye forsøg blev frøene af hvede og bønner podet med svampesporer. Analyser af planterne viser en tæt sammenhæng mellem mængden af forsvarsstoffer i planterne og antallet af bladlus. Foto: Marie-Louise Simonsen
Nogle svampe er i stand til at etablere tætte forbindelser med planter, som fører til færre insektangreb og dermed skade på afgrøderne, og forskere på Københavns Universitet er nu kommet tættere på en forklaring på hvorfor.
Forskerne har undersøgt tre forskellige svampe for deres effekt over for angreb af bladlus på hvede- og bønneplanter. To af svampene etablerede sig i og omkring planternes rødder og fik planterne til at producere flere forsvarsstoffer.
»Når bladlus suger plantesaft, mister planten normalt energi, og dens rodnet og vækst bliver mindre, men når de svampebehandlede planter blev angrebet af bladlus, kunne de kompensere ved at øge rodvæksten, så planterne ikke mistede vækstpotentiale. De planter, der ikke var behandlede med svampe, kunne ikke kompensere for angrebet,« siger lektor Nicolai Vitt Meyling i en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside.
I forsøgene blev frøene af hvede og bønner podet med svampesporer. Analyser af planterne viser en tæt sammenhæng mellem mængden af forsvarsstoffer i planterne og antallet af bladlus. Planter, der ikke var behandlede, viste en mindre mængde forsvarsstoffer og flere bladlus. Da der var effekt både i hvede og bønner, konkluderer forskerne, at det er svampene, der er årsagen.
Undersøgelserne er lavet i væksthus. Næste skridt bliver markforsøg over en længere vækstperiode, så de langvarige effekter under almindelige dyrkningsforhold kan undersøges. Dernæst er spørgsmålet, om der kan udvikles et virksomt podemiddel.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.