Annonce
Annonce
I nye forsøg blev frøene af hvede og bønner podet med svampesporer. Analyser af planterne viser en tæt sammenhæng mellem mængden af forsvarsstoffer i planterne og antallet af bladlus. Foto: Marie-Louise Simonsen
Planter forsvarer sig mod bladlus med hjælp fra svampe
Visse svampe i jorden kan styrke afgrøder mod angreb af bladlus. Det viser ny forskning ved Københavns Universitet
Nogle svampe er i stand til at etablere tætte forbindelser med planter, som fører til færre insektangreb og dermed skade på afgrøderne, og forskere på Københavns Universitet er nu kommet tættere på en forklaring på hvorfor.
Forskerne har undersøgt tre forskellige svampe for deres effekt over for angreb af bladlus på hvede- og bønneplanter. To af svampene etablerede sig i og omkring planternes rødder og fik planterne til at producere flere forsvarsstoffer.
»Når bladlus suger plantesaft, mister planten normalt energi, og dens rodnet og vækst bliver mindre, men når de svampebehandlede planter blev angrebet af bladlus, kunne de kompensere ved at øge rodvæksten, så planterne ikke mistede vækstpotentiale. De planter, der ikke var behandlede med svampe, kunne ikke kompensere for angrebet,« siger lektor Nicolai Vitt Meyling i en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside.
I forsøgene blev frøene af hvede og bønner podet med svampesporer. Analyser af planterne viser en tæt sammenhæng mellem mængden af forsvarsstoffer i planterne og antallet af bladlus. Planter, der ikke var behandlede, viste en mindre mængde forsvarsstoffer og flere bladlus. Da der var effekt både i hvede og bønner, konkluderer forskerne, at det er svampene, der er årsagen.
Undersøgelserne er lavet i væksthus. Næste skridt bliver markforsøg over en længere vækstperiode, så de langvarige effekter under almindelige dyrkningsforhold kan undersøges. Dernæst er spørgsmålet, om der kan udvikles et virksomt podemiddel.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.