Omlægningstjek er godt for både branche og grundvand

I løbet af 2019 har Økologisk Landsforening løftet et større samarbejde med Viborg Kommune, som har ført til, at i alt 60 konventionelle landmænd får gennemført et såkaldt omlægningstjek. I alt er omkring en tredjedel af kommunens landmænd blevet spurgt, om de havde lyst til et frivilligt og gratis besøg af en omlægningskonsulent, som er betalt til opgaven af landbrugets fonde, og de 60 ja tak’er til at få lavet et omlægningstjek ser de to parter som et fint resultat.

Erfaringerne fra tidligere samarbejder med i alt 30 kommuner viser, at mange landmænd vælger at omstille deres produktion til økologi, når de har fået lavet et omlægningstjek.

Behov for flere økologer?

Måske kan man som eksisterende økolog tænke: Åh nej, der er ikke behov for flere konkurrenter. Særligt i et år, hvor det har været svært at holde priserne på økologisk korn, og hvor ægpakkerier og mejerier holder igen med at tage flere økologer ind. Men den tanke afviser Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling og som arbejder med omlægning, unge, generationsskifte og står for det kommunale samarbejde.

»Når vi med et redskab som omlægningstjek hjælper med at få økologien udbygget, så åbner det jo også for nye potentielle samarbejdspartnere for eksisterende økologer. Det kan være om gødning, udvikling af avlsdyr og produktion af foder. Og så er det jo faktisk en ros til de økologer, der allerede er i branchen. Havde produktionsformen ikke givet gode resultater fagligt og økonomisk, så var der jo ikke andre, der havde lyst til at gå samme vej,« understreger Jens Peter Hermansen.

Han nævner også, at omlægningstjekkene helt grundlæggende er en konkret følge af et politisk ønske om at øge det økologiske areal. Både hos Økologisk Landsforening – der har som mål at øge økologiarealet til 30 procent i 2030 –  og på Christiansborg, der bl.a. har peget på omlægningstjek som et værktøj i områder med drikkevandsinteresser.

Udgangspunkt i drikkevand

I løbet af de seneste år har Økologisk Landsforening som nævnt arbejdet sammen med i alt 30 af landets kommuner om målrettet brug af omlægningstjek. Samarbejdet har typisk ikke været koblet direkte op på at beskytte det kommunale drikkevand for mødet med pesticidrester. Men det er det i Viborg Kommune.

Jens-Peter Hermansen står for kontakten til landets kommuner, og han forklarer, at et omlægningstjek altid tager udgangspunkt i landmandens situation: Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, for denne landmand at lægge om til økologi?

Han forklarer, at det det kan være vidt forskelligt, hvor landmændene er, når økologikonsulenten besøger dem. På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug.

»Det helt centrale er, at landmændene får noget reel fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Der når vi sjældent til i løbet af selve besøget, når der er tale om et fuldtidslandbrug. Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger. Måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre,« forklarer Jens Peter Hermansen.

Skal være frivilligt

Økologisk landbrugsdrift er netop ét af de frivillige virkemidler, Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte drikkevandet for mødet med pesticidrester. Christiansborg-politikerne satte i januar 2019 derfor midler af til økologiske omlægningstjek i den daværende regerings tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021.

Det er den landspolitiske baggrundsmusik under samarbejdet mellem Viborg Kommune og Økologisk Landsforening. Viborg Kommune har i tillægsaftalens ånd valgt at tilbyde de frivillige omlægningstjek til den fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd, der driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilmed også i de såkaldte indsatsområder til drikkevandsindvinding, de såkaldte NFI-områder. På den måde har man i kommunen fået en større pulje af lodsejere i denne runde af økologiske omlægningstjek.

Kræver planlægning

Claus Holst Iversen er hydrogeolog i Natur og vand under Viborg Kommune. Han har været med til at udpege de landmænd, der har fået tilbudt et frivilligt omlægningstjek. Han påpeger, at det rent fagligt er svært at holde styr på rester af pesticider i drikkevandet.

»Vi ved, at der er flere fund af pesticidrester i lerjord end i sandjord. Men ellers er det meget diffust, hvor vi finder dem. De er meget svære at kortlægge. Så det nemmeste set ud fra vores perspektiv er helt klart at undgå dem. Det er godt, når landmændene holder op med at tilføre pesticiderne til markerne,« siger Claus Holst Iversen.

På det politiske niveau i Viborg Kommune er man bestemt klar til at tage en frivillig dialog med landmændene ude i kommunen om at lægge produktionen om til økologi.

Ifølge Stine Damborg (K), formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, er beskyttelse af kommunens grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre.

Omlægningstjek fra første opkald til udfyldt autorisation

1. Kontakt til landmanden

Kommunen har udvalgt en gruppe af landmænd, for eksempel med marker over drikkevandsressourcer. Landmændene får et tilbud om et gratis, frivilligt omlægningstjek i deres e-boks. Et bureau ringer rundt og følger op. Er landmanden interesseret, får bureauet grunddata om ejendommen, og de aftaler en dato, hvor en økologikonsulent kommer på besøg.

2. Økologikonsulenten besøger landmanden ude på bedriften

Sammen med landmanden tager konsulenten altid en rundtur i marken og tilhørende driftsbygninger. Eller på gartneriet. De taler om, hvad der skal til, hvis lige præcis denne produktion skal omlægges til økologi, for eksempel hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Hele tiden med udgangspunkt i landmandens hverdag.

3. I dybden ved køkkenbordet

Over en kop kaffe går de to flere spadestik dybere. Ud fra Økologisk Landsforenings inspirationsmappe taler de om, hvad økologireglerne vil betyde for landmanden. For eksempel hvad angår gødning, hvordan det vil være anderledes for ham at holde sine dyr osv. De vil ofte også tale om omlægningstid, økonomi og økologitilskud set ud fra landmandens bedrift.

4. Landmanden får et referat

Konsulenten sender et referat med de centrale overvejelser, landmanden nu skal gøre sig. Det kan fx være tilpasninger i maskinparken, hvordan landmanden skaffer husdyrgødning eller evt. skal ommøblere i stalden, hvis der er tale om en husdyrproduktion. I referatet kan der også være lavet beregninger specifikt for ejendommen set i forhold til markedssituationen for stedets produkter.

5. Bureauet følger op

For de fleste landmænd kræver det en god analyse af fx økonomien samt nærmere tanker om ændringerne i hverdagen, før de vælger, om de vil omstille produktionen til økologi. Efter nogle uger følger bureauet op: Mangler landmanden nogle data i sit beslutningsgrundlag? Han vil ofte også blive spurgt, om han har gjort tanker om, hvorvidt en omlægning er mulig inden for 1-2 år?

6. Landmanden lægger om

Mange landmænd vælger at blive økologer efter et omlægningstjek – ofte er den gode markedssituation for økologiske produkter en motivationsfaktor. Når landmanden har fået svar på en autorisationsansøgning fra Landbrugsstyrelsen, går han typisk til sin rådgiver for at få hjælp til den endelige omlægningsplan. Der kan gå op til 36 måneder, før produktionen er helt omlagt, afhængig af produktionsgrenen.

Peter Nordholm Andersen er redaktør på magasinet Økologisk