Annonce
Annonce
Temadage sætter fokus på naturafgræsningens usynlige fjende
Landmandens evne til at bekæmpe leverikten kan ifølge en dyrlæge udgøre forskellen på succes og fiasko som kød- og mælkeproducent.

Leverikter i naturafgræsningen er en ofte overset, men vigtig faktor for både dyrevelfærd og afsætning af kød fra kvæg og får. ØL arrangerer fire temadage, som stiller skarpt på udfordringerne ved naturafgræsning. Foto: Brian Rasmussen
Ved fire temadage i august stiller dyrlæge Randi Worm og Økologisk Landsforening skarpt på dyrevelfærden og afsætningen af kød fra kvæg og får, der afgræsser naturarealer.
Netop landmandens evne til at bekæmpe leverikten kan ifølge Randi Worm udgøre forskellen på succes og fiasko som kød- og mælkeproducent.
Ud over oplæg om dyrevelfærd og afsætning af kød fra køer og får, som afgræsser naturarealer, rummer temadagene en kursusdel, hvor der bliver sat fokus på, hvordan landmænd mindsker risikoen for, at dyrene bliver angrebet af leverikter.
Det sker via en grundig gennemgang af leveriktens livscyklus og levesteder af den hollandske dyrlæge Judith van Andel, som også lærer deltagerne at spotte tegn på infektion hos græssende dyr.
"Det er en gammel drøm for mig at få Judith van Andel til Danmark. Hun har gennem mange år arbejdet med og undervist hollandske landmænd og rådgivere i at undgå leverikter hos deres dyr, og hun kan noget, som vi ikke kan i Danmark," siger Randi Worm.
Leverikten - en overset fjende
I Holland er leverikter ligesom i Danmark et almindeligt problem for græssende køer og får. Uanset om formålet med afgræsning er naturpleje eller kød-/mælkeproduktion, så er leverikten en usynlig fjende, som især kan få store konsekvenser for kvæg og får, der i perioder afgræsser fugtige arealer.
En overset fjende
-
Leverikter er en overset fjende, som kan have store konsekvenser for både kvæg og får og de kan i sidste ende udgøre forskellen på succes eller fiasko.
-
Nøglen til biologisk bekæmpelse af leverikter, går bl.a. ud på at begrænse antallet af pytsnegle, som er leveriktens mellemvært.
-
Temadagene bliver afholdt på fire forskellige datoer i slutningen af august på dagskurser, der er målrettet landmand, dyrlæger, naturmedarbejdere og konsulenter.
"Judith van Andel arbejder ud fra en økologisk tankegang, og hun er en populær underviser blandt hollandske landmænd og rådgivere. På temadagen vil hun bl.a. forklare, hvordan man kan kortlægge et areal for tilstedeværelse af mellemværten for leverikter, pytsneglen Galba trunculata," siger Randi Worm.
Hun oplyser, at erfaringer fra bl.a. Holland netop viser, at landmanden er nødt til at vide noget mere om pytsneglen for mere effektivt at kunne styre dens udbredelse via forskellige former for biologisk bekæmpelse.
Viden er det bedste våben
Ved at lære landmænd, dyrlæger og naturmedarbejdere hvor sneglen findes på arealerne, muligheder for at diagnosticere snegleinfektioner samt hvordan man styrer sneglens udbredelse, er de ifølge Randi Worm kommet et stort skridt videre med at undgå tab som følge af leverikteinfektioner.
Deltagerne lærer desuden selv at stille diagnosen for kronisk leverikteinfektion ved at undersøge gødning med en 'FlukeCatcher'. Det er et simpel sisystem, som vil være et andet supplerende redskab for landmænd og praktiserende dyrlæger.
Under kurset, som også omfatter en markvandring, bliver der mulighed for at diskutere forskellige behandlingsstrategier – også dem uden medicin.
Temadagen er en af flere temadage, som bliver afviklet i forbindelse med afslutningen på det tre-årige dansk-svenske kødprojekt Interreg, som er støttet af EU, og hvor Økologisk Landsforening har den koordinerende projektlederrolle i Danmark.
Se mere info om program og tilmeld dig på www.okologi.dk/kalender
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.