Annonce
Annonce
Opfylder økologerne en række forudsætninger, vurderer forskerne, at efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt er ens, uanset om de er iblandet kvælstoffikserende arter eller ej. Arkivfoto
Økologiske planteavlere kan nu se frem til bedre udbytter
Nu kan økologer sætte næsen op efter at kunne bruge kvælstoffikserende planter i deres pligtige efterafgrøder. Det gavner både udbytter og klimaet.
Økologisk Landsforening har klare forventninger om, at det fra gødningsåret 2021 bliver tilladt at have bælgplanter i de pligtige efterafgrøder.
DCA – Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug har netop opdateret kataloget over virkemidler, der kan reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet, og heri er efterafgrødeblandinger med bælgplanter på visse betingelser vurderet lige så effektive som efterafgrøder uden bælgplanter.
Det vækker stor glæde i Økologisk Landsforening, der har presset på for at få en faglig vurdering fra DCA.
"Tre års indsats bærer endelig frugt. Det her betyder, at økologiske planteavlere med begrænset adgang til næringsstoffer får bedre mulighed for at sikre næringsstoffer til deres planter, hvilket giver bedre udbytter og dermed et lavere klimaaftryk, og så giver det mere liv i jorden," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.
Hun henviser til, at bælgplanterne giver stærkere afgrøder, der kan konkurrere med ukrudtet, hvilket betyder, at økologerne kan reducere den mekaniske ukrudtsbehandling, hvilket er positivt med hensyn til at holde på kvælstoffet i jorden, gavner jordens liv og er en besparelse på brændstof.
Netop de positive sideeffekter for biodiversiteten og klimaet er også nævnt i kataloget. Det vurderes også, at der kan bindes mere fosfor, hvilket mindsker udvaskningen.
En række betingelser skal opfyldes
Der er stillet en række betingelser, for at efterafgrødeblandinger med bælgplanter er lige så effektive som efterafgrøder uden bælgplanter. Betingelser, som Økologisk Landsforening også selv har fremført som rimelige, for at kunne bruge bælgplanter i blandingerne. Disse er:
Efterfølges af forårssåede afgrøder
Vinterfaste arter
Optimal management af efterafgrøderne, dvs., at efterafgrøderne destrueres så sent som muligt om efteråret på lerjord, og at de først destrueres om foråret på sandjord.
Maksimum for antal frø af bælgplanter – 25 pct. målt på antal og ikke vægt
Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter
Eftervirkning på 50 kg N/ha
Læs dem i detaljer her på side 60-62
Opfylder økologerne ovenstående forudsætninger, vurderer forskerne, at efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt er ens, uanset om de er iblandet kvælstoffikserende arter eller ej.
Nu mangler blot, at fødevareminister Mogens Jensen (S) laver en ændring af Plantedækkebekendtgørelsen, men det har Sybille Kyed svært ved at forestille sig ikke kommer på plads.
Kataloget, der er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på at få et opdateret grundlag for anvendelse af virkemidler til at reducere kvælstofudvaskning. Den indeholder desuden en opdatering af en lang række velkendte virkemidler såsom skovrejsning og vådområder, men også nyere virkemidler såsom intelligente bufferzoner og afbrydning af dræn (små vådområder).
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.