Annonce
Annonce
Tiltag som iblanding af urter og færre slæt i marken kan være med til at hjælpe bestøverne i et opdyrket landskab. Arkivfoto: Irene Brandt
Økologiske metoder gavner den biologiske mangfoldighed
KRONIK: Forskning dokumenterer, at plads til natur, lavere dyrkningsintensitet og langvarig økologisk drift er vigtige for at opnå væsentlige forbedringer af biodiversiteten.
Af: Helene Uller-Kristensen, kommunikation, forskningscentret ICROFS
Jordbrug dominerer det danske landskab og påvirker arter, habitater, økosystemer og økologiske processer både i og uden for dyrkningsfladen.
Agerland, infrastrukturer og byer udgør tre fjerdedele af Danmarks areal, og heraf er 62 pct. landbrugsarealer. Arter forsvinder med stigende hast, og ca. en fjerdedel af de danske arter inden for hver artsgruppe er i dag truet af udryddelse.
Selv om hverken økologisk eller konventionelt landbrug helt kan indfri ønskerne om mere natur og større biodiversitet, så er de økologiske metoder fremmende for den del af den biologiske mangfoldighed, der kan trives sammen med landbrug.
På økologiske landbrug er der i gennemsnit 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper end på konventionelle. De væsentligste årsager hertil er fraværet af pesticider, anvendelse af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversiteten af visse grupper af organismer.
Eksempelvis er jordens mikrobielle biodiversitet generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt jordbrug.
Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Sådanne organismer har positiv indflydelse på vigtige parametre i økosystemerne som f.eks. jordens frugtbarhed og sundhed, jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Alle disse parametre har stor betydning for opretholdelsen af et bæredygtigt jordbrug.
Eksempelvis er jordens mikrobielle biodiversitet generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt jordbrug, hvilket styrker jordbundens sundhed og dyrkningspotentiale også på længere sigt. Herunder viser forskning, at diversiteten af de meget vigtige mykorrhizasvampe er signifikant højere i økologiske marker, hvilket bidrager til en bedre struktur, vandhusholdning, sundhed og næringsstofhusholdning i økologisk dyrket jord.
Dog er hverken økologisk eller konventionelt jordbrug ensartede størrelser, og bag gennemsnittet på 30 pct. gemmer der sig stor variation. Generelt er forskellen i biodiversitet mellem økologiske og konventionelle bedrifter størst i landskaber med intensivt jordbrug.
Som eksempel på, hvordan landbruget kan gøre en forskel, har resultater fra Organic RDD-projektet 'MultiPlant' vist, at selv forholdsvis små tiltag som iblanding af urter og færre slæt i marken kan være med til at hjælpe bestøverne i et opdyrket landskab. MultiPlant anbefaler at lade en kant eller nogle øer stå og kun tage slæt af dem f.eks. hver anden gang.
Selvom der er videnskabelig dokumentation for økologiens bidrag til biodiversitet, mangler der forsat viden om:
udvikling af metoder til vurdering af natur- og biodiversitetsbidrag på bedriften og kortlægning af begrænsende forhold,
dokumentation for betydningen af biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften, bl.a. optimering af skala i tid og rum,
udvikling af incitamenter, der får landmænd til at fremme biodiversiteten, og
undersøgelse af potentialet for at integrere biodiversitetshensyn i fremtidige økologiske produktionssystemer.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.