Økologisk og konventionelt landbrug står stort set lige på to vigtige parametre

Selvom økologisk og konventionelle markerne dyrkes og passes på forskellig vis, er der ingen nævneværdig forskel i deres klimabelastning eller kvælstofudvaskning.

Det viser en gennemgang af den eksisterende litteratur, som forskere fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet har foretaget.

Helt konkret har forskerne fokuseret på lattergas, der er en potent drivhusgas, og nitratudvaskning, og selvom økologernes klima- og miljøaftryk er mindre per hektar, modregnes det af et lavere udbytte, så aftrykket per produceret enhed er nogenlunde ens på tværs af systemerne.

Traditionelt har man regnet med, at udledningen af lattergas fra marken afhænger af, hvor meget kvælstof, der tilføres, hvilket vil have været et plus for økologer, der har et lavere kvælstofinput, men sådan er det ikke nødvendigvis.

"Vi kan se, at der også kan være store mængder lattergas fra økologiske marker. Og det kan ikke kun være knyttet til mængden af tilført kvælstof, men snarere til de processer i jorden, som betinger udledning af lattergas. De betingelser er afhængige af, hvor stor aktiviteten af mikroorganismerne i jorden er, samt hvor stort et iltforbrug der er i jorden fra nedbrydning af det organiske materiale," forklarer Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, til universitetets hjemmeside. 

Med hensyn til kvælstofudvaskningen er det sparsomt med data, men de, der er tilgængelige, viser, at der ikke er systematiske forskelle i udvaskningen fra de to produktionssystemer. 

"Det er i virkeligheden nok, fordi kvælstofudvaskningen i højere grad er afhængig af, hvordan afgrøderne og efterafgrøderne i særdeleshed bliver håndteret i systemerne, end af mængden af tilført kvælstofgødning,” forklarer Jørgen E. Olesen. 

Det handler altså om at dyrke afgrøder og efterafgrøder på den rigtige måde, og i mindst ligeså høj grad at bearbejde jorden korrekt og på de rigtige tidspunkter. 

”Det er i virkeligheden andre forhold, der spiller ind, i forhold til hvor stor udvaskningen bliver. Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof, men vi ser også, at de kan være med til at øge lattergasudledningen i nogle situationer. Derfor er det vigtigt, at efterafgrøderne håndteres og dyrkes korrekt," siger Jørgen E. Olesen.

Forskerne konkluderer samtidig, at begge systemer kan sænke deres klima- og miljøaftryk ved hjælp af målrettede dyrkningsstrategier.