Dyrlæge fandt ingen sundhedsproblemer ved køer hos politianmeldt økolog

Forleden modtog Ole Sørensen, der driver Højvang Økologi og er medlem af kødudvalget i Økologisk Landsforening, en politianmeldelse fra dyreværnsforeningen 'Stop vanrøgt af dyr bag hegn'.

Foreningen mener, at seks af hans køer, der græsser på naturarealer i Viborg Kommune, er blevet vanrøgtet, hvilket ifølge foreningen har ført til, at de er afmagrede og underernærede.

Dorthe Brauner Jensen, der er formand for 'Stop vanrøgt af dyr bag hegn', forklarer, at foreningen d. 11. marts reagerede på en henvendelse om, at seks af Ole Sørensens køer, som gik på et af kommunens naturarealer, så for tynde ud.

"Det er skidegodt med naturpleje, men ikke når det er på bekostning af dyrenes velfærd, og det er det, vi ser nu. Jeg er heller ikke modstander af naturnationalparker - jeg er bare imod, at man sætter dyr bag indhegning og lader dem gå uden nok føde," siger Dorthe Brauner Jensen, der tidligere har arbejdet i en årrække som dyreværnsleder for organisationen Nyt Hesteliv.

Foreningen har haft en kvægdyrlæge med på stedet, men da var køerne allerede hentet tilbage til Ole Sørensen bedrift. Dyrlægen har dog ifølge Viborg Stifts Folkeblad set flere billeder af køerne og vurderer ud fra et af billederne, at to af køerne havde en huldkarakter på 1,75-2,00, hvilket indikerer, at de skulle være afmagrede.

"Selvfølgelig har de tabt sig"

Ole Sørensen afviser fuldstændig, at de seks køer havde så lav en huldkarakter, og at de skulle være vanrøgtet. Han kalder det "helt ude i skoven", at en dyrlæge har vurderet køerne ud fra billeder.

"Selvfølgelig har de tabt sig, men det vil de gøre, og det er kun naturligt, at dyr taber sig, når de afgræsser," siger Ole Sørensen.

Han har siden fået sin egen dyrlæge fra Ans Kvægpraksis til at tilse de seks køer og udarbejde en attest, som Økologisk Nu har modtaget. Her konkluderer dyrlægen, at der ikke er nogen bemærkninger til sundhedstilstanden, og at: 'alle kvier uden tegn på sygdom. Pænt og skinnende hårlag hos dem alle - stadigvæk med vinterpels'.

Dyrlægen nævner dog, at de to førnævnte kvier havde en huldkarakter på hhv. 2,5 og 2,75, hvilket er 'i den lave ende af det forventede niveau' på 3,0-3,5, men at dyrene er hjemtaget, og tilskudsfodring forventes hurtigt at rette op på huldet.

Dyrlægen har vedhæftet billeder af alle kvierne som dokumentation for huldkarakteren.

Hvor går grænsen?

Dorthe Brauner Jensen anerkender dyrlægens vurdering, men finder det stadig kritisabelt, at huldkarakteren nåede at komme under 3, som er den grænse, der kan afgøre, om dyrene er egnede til at naturgræsse eller ej.

"Det er noget med at trække en streg i sandet og sige, at det vil vi ikke acceptere. Jeg vil stadig mene, at det er en overtrædelse af dyreværnsloven, at de nåede så langt ned i huld. De gik ude på naturarealet, og de var for magre, så der skulle ske noget. Jeg er kun glad for, at de er kommet hjem på gården og får føde, men det kritisable er, at han har ladet dem gå for længe, inden han sætter ind med foder. Det er jo ikke en kæmpe vanrøgtssag, men spørgsmålet er, om de stadig ville gå ude, hvis vi ikke var kommet ind i billedet? Vi skal derhen, hvor kvæg- og hesteejere selv tager ansvar, og der ikke skal anmeldelser til, før de reagerer," siger hun.

Ole Sørensen siger, at han har set til kvierne flere gange om ugen, og at de alligevel skulle være hjemtaget omkring dette tidspunkt, netop fordi der ikke længere var tilstrækkeligt med foder på arealerne. Han tilføjer, at det kan accepteres, at huldkarakteren ryger under 3, så længe ejeren af dyrene har mulighed for at tage dem hjem og tilskudsfodre dem.

Kan du ikke forklare os, hvad det er, vi ser på billederne, for kvierne ser jo tyndere ud, end mange nok er vant til at se?

"Det er selvfølgelig ikke fede dyr, man ser, men vi mener, at det er langt sundere for dyrene, at de følger den naturlige rytme. De skal ikke være udhungrede, men det gør ikke noget, at de kommer ned i den lave ende, lige inden græsset begynder at gro. Det er fint at debattere, hvor grænsen går - det vil vi rigtig gerne diskutere med fagfolk, men vi kan altså noget med vores naturplejedyr, uden det er en belastning for dem, Selvfølgelig kan det ses på dyrene, når de afgræsser," svarer Ole Sørensen og siger, at en huldscore på 2,5 ved vinterstart ikke havde været acceptabel.

Kritik af mangel på vand

Dyreværnsforeningen har også kritiseret, at der ikke var vand nok på arealet, men denne kritik affejer han også:

"Hvad angår drikkevand, så er der en ca. 200 m. lang bæk i gennem træerne med det fineste klareste vand," siger han og fortæller desuden, at økologikontrollen var forbi uanmeldt d. 6. februar, hvor den bl.a. så på de omtalte køer og ikke havde nogen anmærkninger.

Dét lagt sammen med hans egne observationer gjorde, at han lod dem blive på arealerne.

"Vi går og venter på, at politiet kommer kontrollerer os, og det glæder vi os til, for så kan vi få lukket denne sag," siger Ole Sørensen, der kalder anmeldelsen for en "smædekampagne" mod naturpleje med husdyr.

Han har dog ikke længere tænkt sig at lade sine dyr gå ude hele året, da han ikke ønsker en gentagelse af sagen.

"Vi vil ikke stå model til det her mere," siger han.

Han fortæller desuden, at flere af hans kolleger har kontaktet ham og fortalt om lignende anmeldelser, som betyder, at de nu overvejer at begrænse deres dyrs naturafgræsning.

ØL: Alle skal passe på deres dyr

Økologisk Landsforening vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, siger helt generelt, at foreningen har en forventning om, at alle passer godt på deres dyr, hvilket vil sige adgang til egnet foder, vand, ly og læ, og at der er løbende tilsyn.

Foreningen håber ikke, at denne sag afskrækker landmænd som Ole Sørensen fra at have naturplejende og græssende dyr.

"Vi ser meget gerne, at flere kvæg kommer ud og græsser naturarealer, hvor de kan fremme en efterspurgt naturtilstand, som i dag er under pres, samtidig med at vi kan få kød fra dem. Vi ser det som en måde at producere bæredygtigt kød. Det indeholder selvfølgelig også, at vi sørger for, at dyrene har tilstrækkeligt at spise, og at de bliver flyttet til nye arealer eller taget hjem på stald, hvis forholdene på naturarealerne ikke egner sig til dyrene," siger Sybille Kyed og minder om, at der er forskel på rewilding, hvor der ikke må tilskudsfodres, og naturpleje med græssende dyr fra landbruget, hvor dyrene skal fjernes fra arealerne, inden foderet slipper op.

"Vi er enige i, at der er set meget problematiske forhold i nogle projekter, der betegnes som rewilding. Forhold som slet ikke kan forsvares. Vi skal selvfølgelig sørge for dyrene, når vi har sat dem bag hegn, det pålægger os et ansvar for dem," siger Sybille Kyed.