Annonce

Annonce

Økologer skal bruge mere dansk foder

EU strammer kravene til selvforsyning med foder for både økologisk kvæg, svin og fjerkræ.

16. april 2020
Læsetid: 2 minutter
Hvede

Der dyrkes masser af økologisk rug og havre i Danmark, men dansk økologisk hvede kan blive en flaskehals, når 30 pct. af foderet til fjerkræ fra januar skal være dansk. Foto: Marie Louise Simonsen

Fra januar 2021 skal økologiske grise, høns og kyllinger have mere hjemmedyrket eller i hvert fald dansk-produceret foder. Andelen hæves fra 20 til 30 pct. som følge af en aftale i EU om nye økologiregler, som blev indgået 3. marts. I 2023 følger kvæget efter. Her hæves andelen fra 60 til 70 pct. dansk eller hjemmedyrket foder.

I praksis vil husdyrproducenterne dog næppe mærke den helt store forskel.

"En typisk foderration til malkekøer indeholder 60-65 pct. kløvergræs og andet grovfoder, og så er der jo ikke langt til at opfylde de 70 pct. med hjemmeavlet eller indkøbt dansk korn," forklarer kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark Erik Andersen.

Svine- og fjerkræproducenterne vil næppe heller mærke ændringen, idet foderstofvirksomhederne herforventes at sikre den nødvendige andel danskproduceret foder i blandingerne. Prisen kan dog påvirkes, når en større andel af foderet skal være dansk.

I DLG forventer fjerkrækonsulent Henrik Jensen en udfordring med at skaffe tilstrækkelig med dansk økologisk hvede til fjerkræfoderet.

"Økologisk fjerkræfoder indeholder meget hvede men også havre og byg. Dog ikke rug, da fjerkræ ikke kan omsætte dette. Til den kommende høst kan det blive udfordrende at skaffe tilstrækkelige mængder dansk økologisk hvede, fordi den danske produktion er begrænset. Men vi skal nok få løst opgaven bl.a. ved at benytte mere af de andre kornarter og ved at benytte dansk omlægningshvede i stedet for," forklarer han.

De nye regler kan således føre til en øget efterspørgsel efter danske råvarer og dermed ende med at være et lille lyspunkt for de økologiske planteavlere på et marked, der pt. er særdeles velforsynet med korn efter en større omlægningsbølge de senere år.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise