Øg udbytterne med nyt græs til køerne hver dag

Erfaringerne fra 'Eliteafgræsning 2018' viste, at de græsmarker, hvor køerne dagligt kom på nyt græs, havde 20 pct. højere udbytter end marker, der blev afgræsset i storfold. Det fortalte Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark på arrangementet 'Hurtige hegnsløsninger', som tiltrak 25 interesserede landmænd. 

Arrangementet foregik hos Ejnar Hansen i Oksbøl, som lagde marker til demonstrationen af nye hegnsløsninger, som kan gøre det praktisk muligt at opdele markerne, så køerne dagligt får nyt græs.

"Resultaterne fra sidste år, blev nok forstærket af tørken; men jeg er ikke i tvivl om, at udbytterne også i mindre ekstreme år er højere. Plantefolkene fortæller os jo, at jo højere græsset er, des mere bladareal er der på marken, hvilket igen øger fotosyntesen og i sidste ende tilvæksten på marken," sagde Hans Lund og tilføjede:

"Og i resten af verden er der heller ikke ret mange steder, hvor man afgræsser markerne i storfolde."

Får markerne lov til at hvile i 20 dage mellem afgræsningerne, fremmer det ikke både udbytterne, men også køernes ædelyst.

"Sidst på sæsonen kan man måske med fordel lade der gå op til fire uger mellem afgræsningen," sagde Hans Lund.

Han er dog endnu ikke klar til direkte at anbefale, at man gør det, selvom han ikke er i tvivl om, at det friske græs dagligt er mere vomvenligt, fordi der er mere struktur, som både fremmer drøvtygningen og pH-balancen i koens maver.

Flyt hegnet dagligt

Blandt deltagerne var der én, som havde malkerobot, og han var bekymret for, at den sidste ko, der forlader robotten, ikke får meget græs at æde, hvilket Hans Lund ikke havde en løsning på.

"Det er en berettiget bekymring, du har," sagde han.

Sebastian Hedegård fra Poda Hegn Sydvestjylland demonstrerede, hvordan han ved hjælp af hjemmelavede hjørnepæle, polytråd på spoler og metalpæle hurtigt kan opdele marken.

Han havde opstillet to løsninger.

"Denne her løsning viser, hvordan I ved hjælp af nogle simple, hjemmelavede hjørnepæle kan opdele marken. I laver en drivvej i den ene side af marken og lukker første dag køerne på den bageste del af marken. For hver dag får køerne et nyt stykke græs," forklarede Sebastian Hedegård.

"Det mest optimale er dog, hvis det afgræssede areal afbindes, så snart køerne forlader det, så de ikke kan komme tilbage til stykket senere," supplerede Hans Lund.

Den anden løsning viste, hvordan marken kan inddeles i mindre folde à ca. 1 ha til gården 100 årskøer, hvor hver fold grænser op til gårdens drivvej.

Udfordringer er der nok af

Sebastian Hedegård lagde ikke skjul på, at selvom det med lidt forarbejde er meget let at komme i gang med at foldopdele afgræsningsmarkerne, så er der stadig udfordringer ved metoden.

"Det er let at sætte op; men når hegnet skal fjernes igen, skal det spoles op, og er der flere 1000 meter hegn, der skal fjernes, kan det blive en tidskrævende opgave med en håndspole," sagde Sebastian Hedegård. Han er selv i gang med at opfinde en mere effektiv spole, og nogle af deltagerne foreslog, at man kunne benytte en batteriboremaskine.

"I er kreative mennesker, som er vant til selv at finde løsninger, så mon ikke I også får løst dette problem," sagde Sebastian Hedegård.

"Hvad gør vi, når markerne skal vandes?"

"Så løsner I bare tråden og lader vandingsmaskinen køre hen over den," svarede Sebastian Hedegård.

"Hvad så hvis vi skal vande, mens køerne går på marken?"

"Tja, det skal vi også have fundet en løsning på," lød svaret.

Polytråden er strømførende og kan holde i 2-3 år. Det er hvidt og derfor let for dyrene at få øje på.

"Når mine dyr først har vænnet sig til, at der er strøm i tråden, så sætter jeg bare tråden op uden strøm, og det virker lige så godt, fortalte Ejnar Hansen.

"Det lyder jo ret godt; men man skal ikke regne med, at det går godt hver gang," sagde Hans Lund.

Erfaringer fra Down under

I Australien og New Zealand er stribeafgræsning den gængse afgræsningsform, og flere deltagere undrede sig over, hvorfor det er så svært at gennemføre i Danmark, når nu man har så gode erfaringer med metoden Down under.

Frode Hjorth Gregersen var blandt deltagerne, og han var ikke i tvivl:

"I New Zealand lader de markerne ligge i 10-15 år, inden de pløjes om. Hvis vi gjorde det samme, ville det være nemt at afgræsse markerne i striber," sagde han.

"Problemet er, at hvis vi gør det, så vil kløveren forsvinde ud af marken efter nogle år, og vi vil som økologer ikke kunne kompensere for N-tabet med kunstgødning, og gyllen kan ikke levere kraft nok til græsset," svarede Hans Lund.

Det sidste råd, deltagerne fik med hjem, gik på formen af foldene.

"En fold behøver ikke at være parallel med læhegn og veje. I kan hjælpe de svage køer ved at lave en fold, der bliver bredere jo længere væk fra indgangen til folden køerne er. Det ser måske ikke så kønt ud, hvis hegnene står på kryds og tværs; men spring op og fald ned på, hvad naboerne siger og tænker," sagde Hans Lund.

Det er nu, det skal planlægges, hvis dine marker skal være klar til afgræsning i mindre folde i den kommende sommer, og fra Hans Lund og Sebastian Hedegård er budskabet klart:

Hvis du laver forarbejdet i form af grundig planlægning af dine marker, så drivveje, vanding til dyr og marker samt hegning er gennemtænkt fra start af afgræsningssæsonen, så ligger der en gevinst og venter på markerne i form af højere udbytter.