Nyt projekt finder alternativer til selvejet

Martha Marie Jensen er en af de landmænd, der fik hjælp af rådgivere i projektet 'Grønt generationsskifte', da hun skulle have sin forretning op at stå.

»Det første år skød vi nok med spredehagl og satsede lidt på det ene og lidt på det andet. Rådgiverne satte os til at analysere, hvor vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem,« fortæller Martha Marie Jensen på hjemmesiden okologi.dk, hvor man kan læse om det nu afsluttede projekt. 

Hun driver Fyens Økologi sammen med Camilla Varming Nielsen, og i etableringsfasen fik de hjælp til aktiviteter, og forretningen blev trimmet i samarbejdet med rådgiverne i Grønt Generationsskifte, der gav dem værktøjer til at skabe forretning ud af deres ide.

Nu er Økologisk Landsforening, ØL, på udkig efter nye landmænd, man kan hjælpe, for erfaringerne fra 'Grønt generationsskifte' bliver bragt med over i et nyt projekt: 'Bæredygtigt generationsskifte'.

Jens Peter Hermansen er projektleder og fortæller om baggrunden for projektet:

»Der kan være mange grunde til, at en etableret landmand ikke længere ønsker at fortsætte, måske er alderen blevet høj, og man magter ikke længere arbejdet med at passe gården; staldene er måske nedslidte; eller produktionen falder. Men i dag kan det være svært at finde unge landmænd, der kan købe gården. Dels er der ikke så mange unge på vej ind i erhvervet mere, og dels er det svært at finde en ung, der har en økonomi og en soliditet, der honorerer bankens krav. Alternativt kan man finde kapital udefra: pensionsselskaber, investeringsfonde, interesseorganisationer, udenlandske landmænd, velhavere - og måske også på sigt staten, forsyningsselskaber og vandværker, som gennem opkøb kan sikre, at grundvandet ikke forurenes,« forklarer Jens Peter Hermansen. Han fortsætter:

»Denne udvikling kommer til at bane vej for anderledes og mere differentierede ejerstrukturer i landbruget, og mit bud er, at det bliver mere almindeligt at se alternativer til selvejet. For mange unge er det stadig drømmen selv at eje deres egen gård, men i erkendelse af, at de ikke kan skaffe tilstrækkelig egenkapital, er de åbne for andre ejerformer. Samtidig ser vi også, at mange af de unge løber ind i problemer, når de skal etablere sig, fordi bankerne er tilbageholdende med at låne dem penge. Vi oplever også, at kreditgiverne har en forventning om, at sælgerne ikke trækker alle pengene ud af bedriften, men i højere grad hjælper næste generation og er med til at hæfte økonomisk. Samtidig ser vi også, at mange af de unge slet ikke ønsker at blive bundet af stor gæld. De ønsker mere fleksibilitet og mobilitet. De unge kan se, at de - hvis de skal stifte stor gæld - løber en stor økonomisk risiko med udsigt til et begrænset afkast, ikke fordi bedriften ikke drives professionelt, men fordi konjunkturerne er dårlige for landbruget.«

I det nye projekt vil der fortsat være fokus på at hjælpe landmænd ud og ind i erhvervet på en sund måde; men det skal foregå bæredygtigt med fokus på økologien og bæredygtig økonomi.

»Vi kan se, at flere unge landmænd i disse år faktisk lykkes med at etablere sig med en økologisk, bæredygtig produktion. Som økolog kan man i dag skabe en lille men rentabel produktion med højt forarbejdede produkter, hvor man frem for at investerer kapital har investeret tid og viden,« siger Jens Peter Hermansen.

En del af det nye projekt er derfor, at rådgiverne i projektet også tager kontakt til landbrugsskolerne med henblik på at etablere undervisningsforløb på skolerne, som kan formidle viden til skolens studerende, så de kender muligheden for at gå andre veje end de gængse.

»Derudover vil vi i projektet også hjælpe de unge i gang med tværfaglige samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at knytte forbindelser mellem de unge på fødevareuddannelserne og landbrugsuddannelserne, så begge parter får større forståelse for hinanden,« siger Jens Peter Hermansen.

Hvis det ikke lykkes at skabe gode generationsskifter i landbruget, er der meget på spil - ikke kun på gårdene, men også mejerier, grovvareselskaber, slagterier - hele fødekæden vil komme til at mærke det. Og det haster. Gennemsnitsalderen blandt selvstændige landmænd er 62 år, og kun 7 pct. i landbruget er yngre end 40 år.

»De eksisterende økologiske bedrifter er i risiko for at blive tilbagelagt til konventionel produktion, hvis vi ikke sammen finder løsninger, der kan sikre driften. Løsningen er ikke, at al den økologiske jord forpagtes ud til unge, der kan etablere sig med højværdiproduktion, så vi skal også finder løsninger, der kan hjælpe de store med at blive løftet ind i udviklingen,« siger Jens Peter Hermansen.