Nye afgrøder skal stå deres prøve efter hård vinter

Af: Claus Østergaard, plantechef, ØkologiRådgivning Danmark

De seneste tre til fire år har mange økologer haft succes med at så vårhvede i november. Det er gået godt takket være en række milde vintre, som har givet gode betingelser for overvintring. Vårhveden bliver sået om vinteren for at gøre afgrøden mere robust over for angreb af bygfluens larve om foråret. Samtidig forlænges vækstsæsonen, og afgrødens udbyttepotentiale stiger.

Der er ingen erfaringer med vintersået vårhvede under de aktuelle vejrforhold. Det er derfor vigtigt at vurdere afgrødens tilstand, så snart jorden er optøet, og væksten er i gang. Overvintring kan afhænge af sortsvalg, såtidspunkt, udsædsmængde og jordtype. Det vigtigste er at undersøge marken og tage en kvalificeret beslutning senest i begyndelsen af april.

Vinterraps kan også have taget skade af det kolde vejr. Væksten var god hele efteråret, og de fleste vinterrapsmarker er etableret i et godt såbed. Erfaringer med vinterraps efter en kold vinter er noget større end erfaringer med vintersået vårhvede. Risikoen er, at hovedskuddet ikke overlever, hvis vækstpunktet sidder for højt.

Hvis hovedskuddet er ødelagt, vil planten skyde fra sideskuddene. Det giver en mere uens vækst i foråret, en mere langstrakt blomstring og dermed større risiko for angreb af jordlopper og glimmerbøsser. Ukrudt kan også blive et alvorligt problem ved en uens vækst.

Det er vigtigt at undersøge rapsmarken i begyndelsen af april, så der er tid til evt. at etablere en anden afgrøde rettidigt. Marken som helhed vurderes, og hvis der er 25 livskraftige planter pr. m² med færre end én larve af rapsjordloppen pr. plante, og der ikke er for store mængder ukrudt – især kamiller, tidsler og gråbynke – kan marken stå til høst. Hvis forventningerne til udbyttet er mere end 1 ton pr. ha, kan det normalt ikke betale sig at pløje marken om.

De fleste kornmarker vil sandsynligvis overleve vinteren, hvis vi kan undgå perioder i marts med skiftevis frost og tøvejr. Vi fik mildere vejr i slutningen af februar, og i den situation vil de fleste rug- og hvedemarker overleve, mens det kan blive en større udfordring i vinterbygmarken, som er mere følsom over for frost, kulde og sne.