Annonce
Annonce
Erfaringer med vinterraps efter en kold vinter er noget større end erfaringer med vintersået vårhvede. Risikoen er, at hovedskuddet ikke overlever, hvis vækstpunktet sidder for højt.
Nye afgrøder skal stå deres prøve efter hård vinter
FAGLIGT TALT: Efter den koldeste februar i næsten 10 år skal nye afgrøder, der er blevet dyrket med held de seneste år med milde vintre, stå deres prøve
Af: Claus Østergaard, plantechef, ØkologiRådgivning Danmark
De seneste tre til fire år har mange økologer haft succes med at så vårhvede i november. Det er gået godt takket være en række milde vintre, som har givet gode betingelser for overvintring. Vårhveden bliver sået om vinteren for at gøre afgrøden mere robust over for angreb af bygfluens larve om foråret. Samtidig forlænges vækstsæsonen, og afgrødens udbyttepotentiale stiger.
Der er ingen erfaringer med vintersået vårhvede under de aktuelle vejrforhold. Det er derfor vigtigt at vurdere afgrødens tilstand, så snart jorden er optøet, og væksten er i gang. Overvintring kan afhænge af sortsvalg, såtidspunkt, udsædsmængde og jordtype. Det vigtigste er at undersøge marken og tage en kvalificeret beslutning senest i begyndelsen af april.
Vinterraps kan også have taget skade af det kolde vejr. Væksten var god hele efteråret, og de fleste vinterrapsmarker er etableret i et godt såbed. Erfaringer med vinterraps efter en kold vinter er noget større end erfaringer med vintersået vårhvede. Risikoen er, at hovedskuddet ikke overlever, hvis vækstpunktet sidder for højt.
Hvis hovedskuddet er ødelagt, vil planten skyde fra sideskuddene. Det giver en mere uens vækst i foråret, en mere langstrakt blomstring og dermed større risiko for angreb af jordlopper og glimmerbøsser. Ukrudt kan også blive et alvorligt problem ved en uens vækst.
Det er vigtigt at undersøge rapsmarken i begyndelsen af april, så der er tid til evt. at etablere en anden afgrøde rettidigt. Marken som helhed vurderes, og hvis der er 25 livskraftige planter pr. m2 med færre end én larve af rapsjordloppen pr. plante, og der ikke er for store mængder ukrudt – især kamiller, tidsler og gråbynke – kan marken stå til høst. Hvis forventningerne til udbyttet er mere end 1 ton pr. ha, kan det normalt ikke betale sig at pløje marken om.
De fleste kornmarker vil sandsynligvis overleve vinteren, hvis vi kan undgå perioder i marts med skiftevis frost og tøvejr. Vi fik mildere vejr i slutningen af februar, og i den situation vil de fleste rug- og hvedemarker overleve, mens det kan blive en større udfordring i vinterbygmarken, som er mere følsom over for frost, kulde og sne.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.