Annonce
Annonce
Ny proteinfabrik satser på økologi
Virksomheden BiomassProtein bygger proteinfabrik i Skive. Fabrikken skal trække protein ud af økologisk græs. I første omgang for at lave foderprotein, men målet er på længere sigt protein til fødevareindustrien.

Ole Rom Andersens plan er, at fabrikken er klar til at lave økologisk græsprotein, når græshøsten begynder i maj næste år. Foto: Jakob Brandt
Går alt efter planen, slår virksomheden BiomassProtein ApS dørene op til en økologisk proteinfabrik i Skive i maj 2020. Det er også i maj, græshøsten begynder, og det er ikke et tilfældigt sammentræf.
Fabrikken er nemlig et banebrydende skridt mod en produktion af proteinpulver til foder og fødevarer baseret på dansk, økologisk kløvergræs.
Fra naturens hånd indeholder frisk kløvergræs omkring 18 pct. protein, men det er kun drøvtyggere, der for alvor er i stand til at udnytte græsset som foderkilde. Enmavede grise og fjerkræ - og mennesker – kan ikke.
Når proteinet er udvundet af græsset, kan det derimod bruges i foder til enmavede dyr og erstatte fx importeret soja fra Kina og Sydamerika.
Satser på økologien
BiomassProtein investerer omkring 60 mio. kr. i et anlæg, der alene skal producere økologisk proteinpulver.
"Vores produkt kan ikke konkurrere med prisen på konventionel soja, så rent forretningsmæssigt giver det mening at fokusere på det økologiske marked," konstaterer direktør i BiomassProtein, Ole Rom Andersen.
Han oplever stor interesse for det kommende produkt og har allerede aftagere til første års produktion af omkring 1.500 ton proteinpulver. Produktionen forventes de følgende år at skulle vokse til 15.000 ton.
Forretningsideen er baseret på, at kløvergræs og lucerne presses i mobile anlæg ude på gårdene, så det kun er pressesaften, der transporteres til fabrikken. Udvindingen af protein foregår ved hjælp af mælkesyrebakterier, som skal tilsættes straks, græsset bliver høstet.
Kløvergræs får større værdi
Set fra det økologiske landbrugs side kan produktion af dansk græsprotein bidrage til en mere bæredygtig produktion og få betydning på flere områder. De hidtidige undersøgelser af presseresten viser, at foderværdien til kvæg er lige så god som eller bedre end i almindelig græsensilage. Kvægbrugerne mister derfor angiveligt ikke foderværdi ved at afsætte græssaft til fabrikken. Økologiske svine- og fjerkræproducenter kan få adgang til dansk højværdiprotein, og planteavlerne kan håbe på en øget værdi af kløvergræs og derfor dyrke mere af det til gavn for sædskifte, udbytte og klima.I ØkologiRådgivning Danmark hilser planterådgiver Michael Tersbøl derfor det nye initiativ velkommen og håber, økonomi, logistik og praktik omkring græsproduktion og -høst kan gå op i en højere enhed.
"Det er et lovende tiltag. Det bliver spændende at se, om en ny spiller på markedet kan tilføre fordele for det økologiske landbrug i form af logistik omkring høst af græs, formidling af samarbejde mellem planteavlere og husdyrproducenter, og måske mere stabile priser og foderforsyning. Jo flere 'godbidder' ved samarbejde, jo mere motiverende," siger Michael Tersbøl.
Hvor prisen på kløvergræs lander og dermed hvor økonomisk interessant, det bliver at levere, ligger endnu ikke fast.
"Vi regner fortsat på en model og forventer at kunne fremlægge den ved et leverandørmøde her i efteråret," siger Ole Rom Andersen.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.