Nu er det klogt at gøre status over rodukrudtet

Af: Martin Greve Carlsen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Selvom der endnu er et stykke tid til høst, er det nu, du skal planlægge, hvad der skal gøres for at bekæmpe – eller i det mindste hæmme - de vanskelige arter af rodukrudt.

Det er nu, det er klogt at gøre status over rodukrudtssituationen. Det har betydning for planlægning af næste års afgrøde. Der kan heldigvis gøres noget ved det hen over sommeren.

Minisommerbrak? Er der marker, der er svækket på grund af den store mængde nedbør, og samtidig er plaget af rodukrudt, vil afgrøden yde meget svag konkurrence, og rodukrudtet vil tage overhånd.

Hvis det er tilfældet, er det værd at overveje en minisommerbrak for at rense marken for rodukrudt.

Det at kunne sætte ind mod rodukrudtet midt på sommeren, hvor væksten er i top, er meget effektivt. Det gælder især overfor agersvinemælk og tidsler, som kan rammes i deres blomstringsperiode i begyndelsen af juli.

Der kan opnås effekt på disse to vanskelige arter på over 90 pct. ved en vellykket minisommerbrak.

Fjern eller afpuds afgrøden og sørg for en omhyggelig underskæring med gåsefodsskær eller ved skrælpløjning for at stoppe væksten hurtigt.

Mod kvik kan efterfølgende vælges en kvikup-harvning, hvis der er gode udtørringsforhold.

Kvikstængler dør ved udtørring efter få dage på overfladen ved høje temperaturer.

Mod tidsler og agersvinemælk er kvikup-harvning ikke til megen hjælp, fordi rødder er svære at blotlægge på overfladen.

Minisommerbrak er effektivt uafhængigt af vejret, men i en fugtig sommer vil udbyttetabet ved at høste tidligt være større. Det står vist klart, at høsten ikke bliver decideret tidlig i år, hvorfor arealer til helsæd kan være de mest oplagte.

Bekæmpelse efter høst. Er minisommerbrak ikke muligt, kan der også opnås et kraftigt indhug i bestanden ved mekanisk bekæmpelse af rodukrudt efter høst.

Fuld gennemskæring lige efter høst kan hæmme alle rodukrudtsarter. Jo hurtigere man kommer ud med harven, jo bedre.

Såvel agertidsel som agersvinemælk og følfod kan hæmmes kraftigt ved denne ene behandling.

For kviks vedkommende er energien efter høst dog stadig så høj, at gentagne behandlinger er nødvendige for at komme i mål.

Både tidsler og svinemælk går i dvale hen over efteråret, og derfor er yderligere jordbehandling uden særlig virkning overfor disse.

Er de to arter problemet, så kan jordbehandling med fuld gennemskæring afsluttes med en efterafgrødesåning, så jorden igen dækkes.

Er tidselproblemet betydeligt, vil en dyb gennemskæring med 20 cm pløjedybde svække tidsler meget. Det giver en dyb beskadigelse af tidslernes lodrette rødder. Denne behandling efterfulgt af såning af en efterafgrøde er ret effektiv. Teknikken er især velegnet på lerjord, hvor tidselproblemerne som regel er størst. Det ER altså muligt gøre noget ved rodukrudtet her gennem sommeren. Men først skal du ud og lokalisere og vurdere angrebene.