Annonce
Annonce
Når kornet ruster
FAGLIGT TALT: Variationen i angrebsgraden på vinterhvedesorter i Landsforsøgene i 2018 taler sit tydelige sprog om vinterhvedesorternes forskellige resistens.
Af: Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark
Man må have respekt for gulrustsvampen, selv om man ikke kan lide den. Få andre sygdomme kan som den spredes med lynets hast og lave nye smitteracer, så tidligere resistente sorter af triticale og hvede bliver sendt til tælling.
Den er virkelig en joker, da spildkorn, vejr og bogstavelig talt vind også spiller ind på angrebsgraden. En stærk epidemi kan give 50 pct. udbyttetab i modtagelige sorter.
Problemet med gulrust var så stort i USA i 50’erne, at den blev den direkte anledning til, at man rejste ud for at finde hvedens vilde forfædre i Tyrkiet for at se, om der kunne opdrives resistensgener til indkrydsning blandt de ”tamme” sorter.
I Danmark er det som regel de kystnære områder, der først får fornøjelse af gulrusten, men herfra kan den hurtigt spredes til andre områder.
Vårhvede og vårtriticale er også udsatte, og efterårssået vårhvede vil formentlig være mere udsat end forårssået, da der vil være smitte i luften fra spildkornsplanter af vinterhvede, og svampen er klar til start på planterne fra tidligt forår.
Jævnligt kan brunrust og bygrust også opformeres til kritisk niveau, men de er dog senere og langsommere end gulrusten, som derfor får størst opmærksomhed her.
Vi kan ikke gøre andet end at se grædende til, når først gulrusten driver sit spil i marken, men det er en god anledning til at gøre op med sig selv, om der er noget, der skal ændres i dyrkningsmetoden for hvede og triticale.
Klimaændringer og ændringer i selve gulrustsvampens opførsel; her under, at der nu er racer, der kan smitte på tværs af kornarterne, og som er voldsomt aggressive, giver anledning til øget opmærksomhed.
Variationen i angrebsgraden på vinterhvedesorter i Landsforsøgene i 2018 taler sit tydelige sprog om vinterhvedesorternes forskellige resistens: Der er målt 0 til 34 pct. angrebne planter. Vi har som økologer ikke hele sortsspektret at vælge imellem, men er afhængige af, at sunde sorter opformeres i god tid.
Vi er ikke rigtig vant til at bruge sortsblandinger i andet end vårbyg, og artsblandinger af andet end byg og ærter kan give murren på foderstoffen ved salg. Men vi ved, at det er en fornuftig vej, hvis man vil forsinke smittespredning i marken, og det ville være rart, hvis forskning og foderstoffer vil komme os til undsætning.
Der udbydes til efteråret en økologisk sortsblanding af vinterhvede af Elixer, Informer og Ohio. Informer klarer sig indtil videre rigtig godt i registreringsnettet i år og Elixer ikke helt skidt, så det lyder som en fornuftig sammensætning. Ohio lå i 2016 med 0,06 pct. angreb i landsforsøgene. Det er en overvejelse værd at trække sortsblandingskortet i kampen mod rustne marker.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.