Annonce
Annonce
Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, mener, at det er altafgørende for økologien, at den aktivt arbejder for at mindske klimaaftrykket. Foto: Irene Brandt
Mælkeproducent: Klimatiltag er nødvendige for økologiens overlevelse
En aktiv klimaindsats bør være en bunden opgave for økologerne - ellers bliver økologien udkonkurreret, advarer formanden for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg.
Økologien er truet, hvis ikke klimatiltag bliver en del af det økologiske landbrug, mener Finn Tang, der er formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening.
"Jeg ser klimaet som en stor fare for økologien, hvis vi ikke gør noget. Hidtil har vi haft to landbrugssystemer: det konventionelle og det økologiske, og der har aldrig været tvivl om, at økologien var det bedste valg; men kommer der en dag et tredje landbrugssystem med afsæt i at reducere klimaaftrykket, så er jeg ikke længere sikker på, at økologien vinder, når forbrugerne skal vælge, hvad de køber," siger Finn Tang fra Gislumhøjgård ved Års.
Finn Tang er formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening og er selv i fuld gang med at forbedre sin gårds klimaaftryk.
Vesthimmerlands Kommune og Økologisk Landsforening har samarbejdet om at give økologiske landmænd en klimahandlingsplan, som er blevet suppleret med en Klimaskole, og Finn Tang har deltaget i begge dele. Derudover har han fået lavet en RISE bæredygtighedsanalyse.
Har gjort det håndgribeligt
Han mener, at RISE, der giver et overblik, har sin eksistensberettigelse, fordi værktøjet er internationalt kendt, hvilket kan gavne, hvis dansk mælk en dag skal klimacertificeres til eksportmarkederne.
Hvis jeg gennemfører alle klimatiltagene i Klimahandlingsplanen, svarer det til, at vi om året reducerer vores CO2-udledning med 100 ton; men det er jo en ret abstrakt størrelse. I stedet er det noget lettere at forholde sig til, at det svarer til 100 ferier for min kone og mig på Gran Canaria - om året!
— Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening
"Men Klimahandleplanen er et rigtigt godt værktøj. Dels giver det anvisninger til, hvilke tiltag på bedriften der kan nedbringe klimabelastningen, og dels viser værktøjet, hvor mange CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2's-effekt, red.) der kan spares ved hvert tiltag," siger Finn Tang.
For at gøre klimaaftrykket konkret har Finn Tang omregnet ét ton CO2 eller tilsvarende ækvivalenter til noget mere håndgribeligt, som han kalder ’FTMOK’.
"Det betyder: Ferie Til Mig Og Konen, fordi en ferie for to en uge med fly til Gran Canaria belaster klimaet med ét ton CO2. Hvis jeg gennemfører alle klimatiltagene i Klimahandlingsplanen, svarer det til, at vi om året reducerer vores CO2-udledning med 100 ton; men det er jo en ret abstrakt størrelse. I stedet er det noget lettere at forholde sig til, at det svarer til 100 ferier for min kone og mig på Gran Canaria - om året!" siger Finn Tang.
Frygt sender folk i kloster
Finn Tang lægger stor vægt på, at det ikke skal være befolkningens frygt, der skal blive styrende for, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig for at redde klimaet.
"Frygt sender folk i kloster i stedet for at anspore til handlinger. Og hvis vi som erhverv ikke tager klimadebatten alvorligt og proaktivt arbejder for at finde løsninger, overlader vi problemet til en skræmt befolkning, der i afmagt vælger at blive veganere."
Dernæst lægger Finn Tang også stor vægt på, at Klimahandlingsplanen er skræddersyet til den enkelte bedrift.
"Klimahandlingsplanen tager afsæt i den enkelte gård og de muligheder, der er relevante at arbejde videre med lige præcist på denne gård; og det kan jeg rigtig godt lide," siger Finn Tang og fortsætter:
"Vi vælger selv, hvor vi vil sætte ind, og vi kender effekten af hver enkelt indsats. Vi har også mulighed for at vurdere, hvilke indsatser det er helt oplagt at starte med - for eksempel hyppigere udslusning af gylle, som er en gratis indsats med stor effekt, fordi afgasningen af gyllen er højere under gulvet i den lune stald end ude i gyllebeholderen."
Kulstof skal bindes i jorden
Klimahandlingsplanen for Finn Tangs bedrift lægger op til at kunne reducere CO2-belastningen fra 850 ton om året til 750 ton.
"Men jeg er sikker på, at vi kan komme endnu længere ned. De sidste mange år har vi i Danmark tæret på kulstofindholdet i landbrugsjorden, som generelt er halveret, så det i dag er ca. to pct.; men indholdet af humus i jorden skal øges, så vi når op på et kulstofindhold på minimum fire pct.," siger Finn Tang.
På hans bedrift arbejder han for denne målsætning ved at bruge blandt andet holistisk afgræsning, som har en kulstofopbyggende effekt på jorden.
"Derudover har vi lavtliggende jorde, hvor vi med fordel kan lave et minivådområde. At dyrke og pløje dem er i hvert fald helt udelukket," siger Finn Tang.
Han efterlyser mere forskning, der viser, hvilke landbrug der binder mest kulstof.
"Hvis man systematisk måler kulstofindholdet i landbrugsjorden, vil man få et overblik over, hvor der opbygges, og hvor der tæres på kulstofindholdet i jorden. Derefter kan man undersøge, hvad de landmænd gør, der rent faktisk øger kulstofpuljen i jorden. Det er jo dem, der er klimaheltene," siger Finn Tang.
Han tilføjer:
"Og selvfølgelig skal både landbrugssystemerne
og landbrugsstøtten
derefter tilpasses den viden,
der er tilvejebragt, så der også er en
økonomisk motivation for landmændene
til at øge deres klimaindsats,
for hvis ikke økonomien er med i det
klimavenlige landbrug, så er der ikke
et klimavenligt landbrug."
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.