Annonce

Annonce

Landmænd i Skanderborg får gratis øko-tjek

Pressemeddelelse

Skanderborg Kommune og Økologisk Landsforening tilbyder gratis omlægningstjek til landbrug og frilandsgartnerier i områder med særlige drikkevandsinteresserer i kommunen.

11. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Jens Peter Hermansen rådgiver landmand på mark med køer.

Økologikonsulenterne fra Økologisk Landsforening har mange års erfaring med at lave omlægningstjek af danske landbrug, og nu retter de fokus mod Skanderborg-området. Foto: Jakob Brandt

I det nye år kan konventionelle landmænd, frugtavlere og gartnere i Skanderborg Kommune få hjælp til at finde ud af, om de skal omlægge produktionen til økologi. I samarbejde med Økologisk Landsforening tilbyder kommunen et gratis omlægningstjek til cirka 350 landbrug i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Grundvandsbeskyttelse står højt på dagsordenen i Skanderborg Kommune, og her spiller landbruget en vigtig rolle, fortæller formand for kommunens miljø- og planudvalg, Claus Leick (F):

- Skanderborg Kommune er ambitiøs, når det drejer sig om at sikre rent drikkevand til de næste generationer. Derfor prøver vi nu med en opfodring til landbruget om at omlægge til økologisk landbrug, og vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet om et omlægningstjek, siger Claus Leick.

Giver landmanden overblik

Det er Økologisk Landsforening, der foretager omlægningstjekket ved et besøg, hvor en landbrugsfaglig konsulent gennemgår ejendommen sammen med landmanden, forklarer Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening:

- Vi kigger på ejendommens produktions- og afsætningspotentiale i et økologisk perspektiv og giver den enkelte landmand overblikket over, hvad et skift vil betyde for ham her og nu og på den lange bane. For nogle vil det give mening at lægge om til økologi med det samme, blandt andet fordi efterspørgslen på økologiske fødevarer fortsat er stigende, siger projektleder Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

Tilbuddet om omlægningstjek er frivilligt og uforpligtende. Landmænd, der ejer eller driver arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser i Skanderborg Kommune, vil modtage et brev i e-boks om muligheden for omlægningstjek.

Økologi i Danmark

Danskernes lægger fortsat flere økologiske varer i indkøbskurven

  • Danmark er det land i verden, hvor forbrugerne køber flest økologiske varer.
  • I 2019 var 12,1% af danskernes fødevareindkøb økologisk, hvilket er den højeste markedsandel sammenlignet med noget andet land i verden.
  • I Skanderborg Kommune er der i dag omkring 65 økologiske bedrifter.
  • På landsplan udgør økologiske landbrugsarealer 12%.

Kilde: Økologisk Landsforening

For yderligere information kontakt:

Claus Leick, Udvalgsformand i Skanderborg Kommune, 28151540/ claus.leick@skanderborg.dk

Jens Peter Hermansen, projektleder i Økologisk Landsforening, 6197490/ jph@okologi.dk

Trine Tommer Eriksen, landinspektør i Skanderborg Kommune, 87947687/ trine.tommer@skanderborg.dk

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året

Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.

11-04-2025 3 minutter Vejr,   Klima

Virksomhed fjerner klimaskadeligt spagnum fra sit sortiment og erstatter det med et økologisk produkt

Det ødelægger biodiversiteten og udleder CO2 i store mængder, når spagnum graves op. Derfor vælger Materialepladsen nu at fjerne produktet fra alle pladser og erstatte det med økologisk pilekompost. Ifølge direktøren er det et spørgsmål om tid, før et forbud mod spagnum rammer Danmark.

10-04-2025 5 minutter Klima,   Miljø,   Biodiversitet,   Næringsstoffer,   Kompostering

Regenerativt jordbrug: Tre bud på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt

FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.