Annonce
Annonce
Antallet af kvæg ventes at stige, hvis ikke der gribes ind politisk, vurderer Energistyrelsen i en ny fremskrivning. Foto: Colourbox
Landbrugets aftryk fylder mere og mere på Danmarks klimakonto
En ny fremskrivning viser, at landbruget om få år vil stå for næsten halvdelen af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. I 2020 lå andelen på en tredjedel. Energistyrelsen regner med, at antallet af kvæg i dansk landbrug vil stige.
I 2035 vil dansk landbrug stå for 44,88 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, hvis der ikke gribes politisk ind. Det er en stigning på ca. 7 procentpoint i forhold til 2020, da landbruget udgjorde 37,73 pct. af de danske udledninger.
Det viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen omtalt af bl.a. Altinget.
Tallene dækker over landbrugsprocesserne såsom håndtering af gødning og dyrenes metangasser samt landbrugsarealernes optag og udledning, men inkluderer ikke selve energiforbruget i landbruget eller gartneri, fiskeri og skovdrift.
Tallene viser imidlertid også, at landbrugets udledning faktisk ventes at falde frem mod 2035, så årsagen til, at andelen af udledningerne alligevel stiger, er, at de andre sektorers udledninger falder markant mere end landbrugets.
Ifølge Energistyrelsen ventes et fald i udledningen fra gødningshåndtering og gødskning på markerne, bl.a. som følge af de nylige politiske tiltag på området, samt et fald i udledningerne fra landbrugsarealerne, fordi kulstofrig jord udtages og vådlægges. Mineraljorderne forventes at have et CO2-optag fra 2020 til 2035, som skyldes udbyttestigning og tilførsel af halm og planterester fra bl.a. efterafgrøder.
Til gengæld regner styrelsen med et højere udslip af metan fra husdyrenes fordøjelse på grund af en forventet stigning i bestanden og øget mælkeydelse. Fra 2020 til 2030 ventes en stigning i antallet af malkekvæg fra 566.986 til 590.674 og en stigning i antal øvrige kvæg fra 1.120.575 til 1.140.204.
Flere metangasser
Energistyrelsen har også opjusteret de forventede udledninger af metan fra de danske biogasanlæg, efter at en undersøgelse sidste år viste, at anlæggenes metanudslip var højere end forventet. Lækageraten er dermed hævet fra 1 til 2,9 pct.
I rene tal udledte dansk landbrug 16,5 mio ton CO2-ækvivalenter i 2020. Medregner man landbrugets energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri var udledningen på 15,9 mio. ton CO2-ækvivalenter - altså lavere, fordi skovene optager CO2.
Tallet for landbrugsprocessernes udledning i 2035 ventes at falde til 13,2 mio. ton CO2æ. Hvis man tæller energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri med, ventes det at være på 14,4 mio. ton. Grunden til at udledningen falder, når man medregner skov i 2020, men stiger, når den medregnes i 2035, skyldes, at træernes klimagevinst svinder ind: De vil gå fra at være nettooptager til i enkelte år at være nettoudleder pga. øget høst og afbrænding af skov.
| Landbrugets drivhusgasudledning* | ||
|---|---|---|
| Mio. ton CO2æ | Andel af Danmarks udledning | |
| 2020 | 16,5 | 36,73 pct. |
| 2035 | 13,2 | 43,88 pct. |
| Udledningen fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri** | ||
| 2020 | 15,9 | 35,39 pct. |
| 2035 | 13,74 | 45,67 pct. |
| *landbrugsproduktionen og arealernes udledning og optag ekskl. energiforbruget **landbrugsproduktionen og arealernes udledning og optag inkl. energiforbrug samt skovdrift, gartneri og fiskeri Kilde: Energistyrelsen |
||
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.