Landbrugets aftryk fylder mere og mere på Danmarks klimakonto

I 2035 vil dansk landbrug stå for 44,88 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, hvis der ikke gribes politisk ind. Det er en stigning på ca. 7 procentpoint i forhold til 2020, da landbruget udgjorde 37,73 pct. af de danske udledninger.

Det viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen omtalt af bl.a. Altinget.

Tallene dækker over landbrugsprocesserne såsom håndtering af gødning og dyrenes metangasser samt landbrugsarealernes optag og udledning, men inkluderer ikke selve energiforbruget i landbruget eller gartneri, fiskeri og skovdrift.

Tallene viser imidlertid også, at landbrugets udledning faktisk ventes at falde frem mod 2035, så årsagen til, at andelen af udledningerne alligevel stiger, er, at de andre sektorers udledninger falder markant mere end landbrugets.

Ifølge Energistyrelsen ventes et fald i udledningen fra gødningshåndtering og gødskning på markerne, bl.a. som følge af de nylige politiske tiltag på området, samt et fald i udledningerne fra landbrugsarealerne, fordi kulstofrig jord udtages og vådlægges. Mineraljorderne forventes at have et CO₂-optag fra 2020 til 2035, som skyldes udbyttestigning og tilførsel af halm og planterester fra bl.a. efterafgrøder.

Til gengæld regner styrelsen med et højere udslip af metan fra husdyrenes fordøjelse på grund af en forventet stigning i bestanden og øget mælkeydelse. Fra 2020 til 2030 ventes en stigning i antallet af malkekvæg fra 566.986 til 590.674 og en stigning i antal øvrige kvæg fra 1.120.575 til 1.140.204.

Flere metangasser

Energistyrelsen har også opjusteret de forventede udledninger af metan fra de danske biogasanlæg, efter at en undersøgelse sidste år viste, at anlæggenes metanudslip var højere end forventet. Lækageraten er dermed hævet fra 1 til 2,9 pct.

I rene tal udledte dansk landbrug 16,5 mio ton CO₂-ækvivalenter i 2020. Medregner man landbrugets energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri var udledningen på 15,9 mio. ton CO₂-ækvivalenter - altså lavere, fordi skovene optager CO₂.

Tallet for landbrugsprocessernes udledning i 2035 ventes at falde til 13,2 mio. ton CO₂æ. Hvis man tæller energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri med, ventes det at være på 14,4 mio. ton. Grunden til at udledningen falder, når man medregner skov i 2020, men stiger, når den medregnes i 2035, skyldes, at træernes klimagevinst svinder ind: De vil gå fra at være nettooptager til i enkelte år at være nettoudleder pga. øget høst og afbrænding af skov.