Annonce
Annonce
Klimaforandringerne tvinger landbruget til at afprøve nye sorter
Tørke og mere saltholdig landbrugsjord påvirker store dele af landbruget, og derfor har forskere i et nyt projekt undersøgt, hvilke afgrødesorter der kan dyrkes i det ændrede klima.
Klimaforandringerne øger saltindholdet i jorden, og det gør det sværere at dyrke nogle af de gængse sorter i landbruget. Foto: Axel Månsson
Denne sommer blev to tredjedele af Europa ramt af en tørke, der vurderes at have været den værste af sin slags i mindst 500 år. Som følge af klimaforandringerne forventer forskere, at disse tørker vil forekomme både hyppigere og i længere tid, og det giver landmændene en udfordring, fordi det ændrede klima stresser afgrøderne.
En konsekvens ved længerevarende tørkeperioder er, at saltholdigheden i jorden stiger, fordi der er mindre vand til at udvaske de salte, der allerede ér i jorden. Det fjerner plantens adgang til fugt og kan som konsekvens medføre tab af vækst og produktivitet. Det øgede havniveau er en anden årsag til tilsaltning af landbrugsjord.
Klimaforandringer gør det værre
I dag er 1,1 mia. ha landbrugsjord saltpåvirket, og selvom det endnu ikke er et væsentligt problem i Nordsøregionen, vil det med klimaændringerne blive det – og når det først ér et problem, vil det være for sent at udvikle effektive tilpasningsteknikker, lyder det i en ny inspirationsguide om landbrug på saltholdig jord.
Bag guiden står forskere fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark, som sammen med landmænd i projektet SalFar har undersøgt salttolerancen for forskellige afgrøder som fx særlige kartoffel-, gulerods-, rødbede- og hvedesorter på landbrugsjord, der er i fare for at blive tilsaltet, eller på landbrugsjord, som allerede er blevet tilsaltet.
I forsøgene er der anvendt en blanding af halofytter og glykofytter; førstnævnte omfatter planter, der foretrækker saltholdige forhold, men kun to pct. af alle landplanter er halofytter. Størstedelen af planterne i føde-vareproduktionen er glykofytter, der generelt, men ikke udelukkende, har det svært under saltholdige forhold. Gennem projektet har forskerne identificeret sorter af glykofytter, som er egnede til at vokse på en saltholdig jord.
Gennem tusindvis af feltforsøg på flere end 20 testmarker har forskerne været i stand til at identificere sorter af afgrøder, som er egnede til at blive dyrket på mere saltholdig jord. Der var bl.a. en god salttolerance for gulerodssorten Danvers, flere kålsorter, både sukkerroer og rødbede samt en række kommercielle kartoffelsorter.
Find mere viden her
For planteavlerne kan der være en markedsfordel i at dyrke på saltholdige jorde, fordi det tyder på, at afgrøder, især gulerødder og tomater, herfra kan have en anden smag.
Ønsker man mere viden og inspiration om saltvandslandburg kan man besøge SalFar-projektets hjemmeside. SalFars projektpartner ’Salt Farm Foundation Texel’ driver derudover en international vidensplatform, hvor landmænd, der kæmper med tørke og salt-ophobning, kan dele viden med hinanden.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.