Jordfrugtbarhed på biodynamisk

Af: Klaus Loehr-Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

I det biodynamiske jordbrug har vi, siden de biodynamiske principper blev formuleret, haft fokus på at styrke og pleje jordens frugtbarhed.

Ud fra principperne om helhed og sammenhæng mellem jord, planter, dyr, mennesker og naturelementer er der udviklet midler og metoder, som bruges i arbejdet med jordens liv, kræfter og sundhed. Den levende, frugtbare jord er grundlaget for afgrødernes, dyrenes og menneskers sundhed.

Ud over sædskifte, mangfoldighed, jordbearbejdning og efterafgrøder, som også er vigtige i økologisk dyrkning, lægger vi i det biodynamiske også meget vægt på, at gården har en høj grad af selvforsyning med foder og gødning.

Desuden har vi ekstra fokus på betydningen af husdyr, staldgødning, kompost og ikke mindst de biodynamiske præparater. Netop præparaterne, der bruges i gødning og i kompost samt direkte på markerne, er afgørende for at styrke jordens frugtbarhed og produkternes ernæringskvalitet.

Et forsøg over 14 år, fra 1991 - 2005 i Sverige viser, at komposteret staldgødning øger jordens kulstofindhold – og virker 2-3 gange bedre, når komposten er tilsat de seks biodynamiske kompostpræparater, og når jorden også får de to biodynamiske markpræparater. 

Et stort rodnet er med til at øge jordens frugtbarhed ved dels de exudater, rødderne udskiller til svampearter i jorden, dels det kulstof, der dannes, når mikroorganismer dør efter at have omsat de visne rødder i jorden. Jo mere forgrenet og dybt rodnettet er, jo bedre for jordens kulstofopbygning og frugtbarhed.

De biodynamiske præparater stimulerer planternes rodvikling både dybt og forgrenet. Et stort rodnet har også betydning for planternes mulighed for at optage vand og næringsstoffer fra et større område i jorden.

Frugtbarhed betyder, i en biodynamisk forståelse, også evne til at bære en god kvalitet frugt – der også kan være for eksempel gulerødder, agurker eller spinat. God i betydningen god ernæringskvalitet. Et forsøg med spinat, dyrket med kompost med eller uden biodynamiske præparater, kan illustrere, hvad god ernæringskvalitet er. Det er en afgrøde, der ikke holder længe efter høst, så den er velegnet til et kvalitetsforsøg. I forsøget undersøgte man spinatens indhold af nitrat (lavt indhold ønsket) og C-vitamin (højt indhold ønsket). Det blev målt på høstdagen og efter en uges opbevaring. Spinatens lugt og udseende blev målt den 8. dag.

Det er tydeligt, at spinatens evne til at holde sig ’frisk og appetitlig’ var bedst, når den var dyrket biodynamisk, det vil sige med både kompostpræparater og markpræparater.

De nævnte markpræparater er humus-præparatet, der gives til jorden ved såning, og kisel-præparatet, der gives til planterne, når de er i god vækst.

Det er ikke bevist, at det er sundere at spise f.eks. spinat, der holder sig frisk længere end spinat, der hurtigt ’falder sammen’ og lugter dårligt. Men en god smag og struktur er biodynamisk set et tegn på, at afgrøden har en god vitalitet og en god sammenhængskraft. Det er egenskaber, der ofte kendetegner biodynamiske afgrøder og produkter, og en væsentlig grund til, at de ofte foretrækkes af bevidste forbrugere og mad-fagfolk.