Jordbærhøsten topper nu, og bilerne holder i kø, allerede inden Nordkystens Pluk Selv åbner

På den lille landevej er indkørslen til Nordkystens Pluk Selv spærret af en kæde, mens køen af biler på den smalle asfaltvej vokser og vokser frem mod åbningen.

Klokken er 9:55, og i en lille pavillon ved jordbærmarken skæver Dennis Weigelt Pedersen og hans kone Bodil Richard lidt småstresset over mod den voksende bilkø.

De er i gang med at sætte øko-mærker på poser til kartofler og samtidig gøre nummersystemet klar til jordbærplukkerne.

De har udviklet et system, så de familier, der lige om lidt ruller ind til boden, får udleveret et nummer og en pind, som de skal tage med ud i marken.

”Så plukker de alt, hvad der er godt og modent opad i rækken, og sætter stokken, når de så er færdige. Så ved de næste, hvor de skal starte i den række,” forklarer Dennis Weigelt Pedersen, mens han klistrer de sidste øko-mærker på poserne.

Før gæsterne slippes løs i jordbærrene vejes deres skåle, så vægten modregnes, når de med egen håndkraft selv har fyldt dem op.

”Godt. Nu må vi hellere lukke dem ind,” siger Dennis Weigelt Pedersen, og går over til kæden, mens han kone slukker for jordbærmarkens vandingsanlæg.

Klokken 10:01 – i samme øjeblik kæden løftes af krogen – triller bilerne i en lind strøm og fra begge retninger på vejen ind på den græsdækkede parkeringsplads.

Kort efter er der en lang kø foran boden i pavillonen.

Blandt dem er Mathilde Siegumfeldt og hendes søn Olmo, der hurtigt finder frem til deres række 39 øverst på skråningen på mark nummer 2.

De får sig hurtigt får en lille ’prøvesmager’, som er en del af pakken, når man besøger stedet.

”Olmo og jeg har elsket at gøre det, siden de åbnede her. Og så er det bare lækkert at kunne gå og smage lidt på dem også. Det er lidt sjovt at gøre det sammen, og nu har vi gjort det til en tradition hvert år,” siger hun.

Syv jordbærsorter

Dennis Weigelt Pedersen og hans kone har nu solgt pluk-selv jordbær gennem fire år, og i slutningen af juni topper sæsonen. Det er nu, de skal høste resultatet af et slidsomt forårsarbejde med at holde de økologiske jordbær rene for ukrudt, vande dem og senere dække gangene mellem rækkerne med halm.

”Den weekend her er, hvis ikke den største, så tæt på den største weekend, vi har på et år. Vi har seks eller syv sorter herude, og fem af dem kan plukkes nu. I næste weekend er der en sort mere klar, og så går der lige en uge mere, før den sidste kommer på, så det er nu, vi kan sende folk gennem en stor del af marken. Da vi startede for en uge siden, var der kun en enkelt sort klar. Vi har jo sorter til at sprede ud over sæsonen,” forklarer han.

Absolut højsæson for økojordbær

I dag summer marken af snak og latter fra gæsterne – typisk familier med børn eller par, der har lavet en udflugt ud af det. Flere har også taget deres hund med.

”Vi skal have så mange, så vi får ondt i maven. Det er ligesom en tradition,” griner Mathilde Siegumfeldt, mens hun sammen med Olmo plukker flere store bær til to firkantede plastikbøtter med jordbær.

Luget i bund fra foråret

Vi besøgte også stedet i april, da Dennis Weigelt Pedersen var i gang med at luge jordbærrene i bund - et arbejde han mener er helt afgørende for at opnå et godt udbytte.

Han taler af erfaring – dels som jordbæravler – og dels fordi han også er specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i efterafgrøder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Allerede nu kan han så småt gøre status over sin egen sæson.

”Der blev jo luget i bund i foråret, og så har sæsonen udviklet sig sådan, at vi havde tæt på to måneder i marts og april stort set uden regn, hvor det også var koldt. Så et køligt og regnfattigt forår, som græs og andre uønskede planter rigtig godt lide. Normalt når vi har luget i bund, vil vi gerne time det sådan, at der kommer varme, så jordbærrene vokser rigtig til og skygger resten væk. Det er lykkedes dårligere i år, end det plejer at gøre,” forklarer han.

På trods af at forholdene ikke har været helt optimale, hænger der masser af store og flotte bær i rækkerne over det halmlag, der sørger for, at de lavthængende jordbær ikke kommer i kontakt med jorden.

”Jordbærrene er flotte, så på den måde kan man sige, at regnen har ligget godt; vi fik meget regn på én gang efter tørken og så tørvejr igen. Det er værre, når det regner hver dag, så rådner jordbær. Så jordbærrene er flotte, men det bliver ikke et topudbytte i år, og det har nok lidt med ukrudtstrykket at gøre,” vurderer han.

Tre år optimalt for planterne

Som et forsøg lod familien en af markerne stå som en fjerdeårsmark, selv om man normalt kun ville give planterne tre år. Men de fire år var ingen succes.

”Det viste sig at være en lidt dårlig praksis. Der var altså for meget rodukrudt i den mark, og man må sige, at tre år nok er det optimale for en jordbærmark,” konkluderer han.

Når sæsonen slutter i år, fjernes planterne, og der vil så gå seks til syv år i sædskiftet, før der igen kommer jordbær på marken. I mellemtiden kommer der afgrøder som korn, græs eller kartofler.

Næste års nye jordbærmark er allerede under forberedelse. Marken tæt på den nuværende bliver holdt ren for ukrudt sommeren over, og til efteråret skal der her plantes 30.000 jordbærplanter.

På vejen tilbage til deres biler med fyldte jordbærbøtter, passerer kunderne den nye mark, hvor de bliver mindet om, at der også vil være noget at plukke næste år. Som en service er der på en palle ved kanten af marken skrevet:

”Her kommer næste jordbærmark i 2026.”

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.