Husk din genopdyrkningsret

Frygten for, at et landbrugsareal vokser ind i en beskyttelse, kan få landmænd til rutinemæssigt at foretage jordbearbejdning eller fortsætte dyrkning af arealer, der ikke giver noget egentligt overskud.

Men i flere år har det faktisk været, således at landmænd kunne anmelde en genopdyrkningsret af arealer, som betød, at de på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af en 15-årig periode, havde ret til at gen-opdyrke jorden - uanset at den i forhold til naturindholdet kunne være vokset ind i en §3-beskyttelse. 

I 2017 blev denne ret til genopdyrkning udvidet til en såkaldt ’permanent genopdyrkningsret’, som betyder, at landmanden ikke længere skal forny sin genopdyrkningsret hvert 15. år, men i stedet har evig ret til genopdyrkning af brakarealer. 

Mange landmænd er ikke klar over denne mulighed for at lade natur indfinde sig på ringere landbrugsarealer og undlader derfor at lægge arealer, som de reelt ikke har nogen ressourcemæssig fordel ved at dyrke, ud til natur, alene fordi de frygter at tabe råderet over arealerne. 

Beskyttelse og fredning 

Når et areal anmeldes til genopdyrkningsret, er det, fordi landmanden kan være bekymret for, at areal vokser ind i en §3-beskyttelse. Ca. 10 pct. af Danmarks areal er beskyttet natur - herunder vandhuller og -løb, overdrev, moser, heder og enge. 

Det er ikke alle beskyttede arealer, der er registrerede, og det er landmandens eget ansvar at undersøge, om der på et areal har indfundet sig nogle karakteristika, der betyder, at det er vokset ind i en beskyttelse. Men har landmanden anmeldt arealet til genopdyrkningsret, så er det lige meget, om naturværdien er blevet så god, at den burde beskyttes efter Naturbeskyttelseslovens §3. 

Der er dog et men, og det omhandler fredede arter. 

En fredning er nemlig noget ganske andet end en beskyttelse, selvom det er nemt at komme til at forveksle eller sammenblande de to. Alle krybdyr og padder, fugle uden for jagtsæson, 10 pct. af alle insekter og flere planter - blandt andet alle orkidéer - er fredede. At arterne er fredede, betyder, at de ikke må slås ihjel, ødelægges eller fjernes. En eventuel hidtidig drift kan fortsættes, forudsat at den ikke kan skade enkeltindivider af den fredede art. 

Arterne skal respekteres

Frygten for at opleve en invasion af fredede arter kan være nok til at få landmænd til rutinemæssigt at foretage jordbearbejdning, men det er vigtigt at understrege, at arealer, der har været dyrket inden for de seneste år, ikke er oplagte levesteder for fredede planter og dyr. Naturstyrelsen har således igennem mangeårig registrering af naturarealer på Fyn kunnet påvise, at det tager mellem 11 og 23 års intensiv naturpleje at omdanne en kornmark til et overdrev. Og det kun med ganske få nøglearter, men uden artsrigdom, tuer, krat og veksler, som man ser på gamle overdrev, og som er vigtige karakteristika for en naturværdi, der fordrer etablering af fredede arter. 

Står man som landmand i en situation, hvor der har indfundet sig fredede arter på et areal, der er tilmeldt genopdyrkning, oplyser Miljøstyrelsen, at det er muligt at få lov til at genopdyrke, under forudsætning af at arterne respekteres. Det vil sige, at der på dele af arealet, hvor fredede arter forekommer, ikke vil være tilladt at opdyrke, mens det på resten af arealet vil være tilladt. Det er ligeledes muligt at ansøge Miljøstyrelsen om at flytte fredede arter til en mere egnet lokation. 

Forhåbentlig når vi en dag til et punkt, hvor ikke blot de få, men alle landmænd vil glæde sig over, hvis sjældne og fredede dyr vælger at slå sig ned på deres jorde. For det er et ordentligt skulderklap. Det betyder, at man har gjort det rigtig, rigtig godt.