Helhedstænkning og økonomisk sans er i høj kurs på Stenalt Gods

Klokken er ni og formiddagskaffen i personalestuen på Stenalt Gods på Djursland er drukket. De to markfolk og eleven er på vej ud i marken, hvor der skal luges flyvehavre. Tilbage er Hans Fynbo, der er driftsleder, og Andreas A. Krogh, førstemand i marken.

De skal fortælle om, hvordan uddannelserne på landbrugsskolerne og de studerendes kompetencer matcher hverdagen på Stenalt Gods.

»Engang var næsten alle de studerende på landbrugsskolerne vokset op på en gård. Sådan er det ikke længere. Derfor er det en nødvendighed, at landbrugsskolerne har et skolelandbrug, hvor de studerende kan lære det mest basale om landbrug,« siger Hans Fynbo.

Han tilføjer:

»Selvom traktorer i dag er udstyret med megen teknologi, så kan de fleste lære at køre en traktor; men de skal også vide, at man sår, før man høster - ikke omvendt.«

Økologi skal integreres

Det er ikke så længe siden, Andreas A. Krogh afsluttede sin egen landbrugsuddannelse som produktionsleder fra Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus. Grunduddannelserne tog han på Gråsten Landbrugsskole.

»Det er min erfaring, at de studerende, der kommer fra økologiske landbrugsvirksomheder, oftest vælger de mere ’brede’ landbrugsskoler, fordi de matcher ønsket om samspillet mellem produktioner i forskellige størrelser, økologi, konventionelt og økonomi. Jeg tror, hverken eleverne eller skolerne skal underkende dét at have et bredt studiemiljø, forstået på den måde at der både er studerende med interesse for økologisk og konventionelt landbrug. Hver især kan vi lære af hinanden. Og dét er en vigtig samtale at kunne have på trods af forskellige holdninger til produktionsform, fordi det er med til at skabe forståelse, udvikling og respekt for hinanden,« fortæller han.

Han tilføjer:

»Men der er lidt en tendens til, at de studerende, som ikke kommer fra et økologisk landbrug, først får interessen for økologi sidst eller efter endt uddannelse. Det er i hvert fald dét, vi oplever. Måske det hænger sammen med den måde, økologi tænkes ind i undervisningen på.«

Hans Fynbo og Andreas A. Krogh efterlyser større fokus på helhedstænkning - at økologi og konventionelt landbrug ikke nødvendigvis tænkes i to forskellige bokse.

Ligesom økologisk landbrug findes i mange udgaver, er der også mange udgaver af konventionelt landbrug. Derfor er Hans Fynbo og Andreas A. Krogh også enige om, at landbrugsskolerne bør integrere undervisningen i økologi i den daglige undervisning på skolen. De er også enige om, at selvom det kan virke meningsløst, at alle studerende skal have sprøjtecertifikat, så er det ikke verdens største problem, selvom den studerende forventer at være økologisk landmand resten af sit liv - tværtimod.

»Kurset handler jo ikke kun om at sprøjte. Man får samtidig et rigtigt godt kursus i ukrudt. Og det er viden, vi også har brug for som økologiske landmænd,« siger Andreas A. Krogh.

De skal høste dét, de sår

Kravet til planteavlseleverne på Stenalt Gods er ret enkle: Som udgangspunkt skal de ikke være alt for unge. De fleste elever, som har taget en del af deres uddannelse på godsets marker, har derfor været i gang med 1. Hovedforløb.

»Vi vil også gerne have dem her en hel sæson, så de kan være med til at høste den afgrøde, de har været med til at så,« forklarer Hans Fynbo.

Kan de køre traktor, pløje og sprede gylle, er det en helt klar fordel; men de personlige egenskaber er mindst lige så vigtige.

»Eleverne skal have forståelse for, at vi driver en virksomhed, og at det er vigtigt, at vi er omkostningseffektive. En god opdragelse er ikke mindst vigtig her, fordi vi alle bor på godset, så vi omgås også hinanden i fritiden,« siger Hans Fynbo.

Han konstaterer, at det egentlig ikke er svært at finde unge, der gerne vil i praktik på Stenalt Gods. Men det er sværere at finde én, der passer til arbejdspladsen.

»Vi lægger vægt på, at eleverne er interesserede i dét, de arbejder med, og at de har en nysgerrighed på, at blive klogere og lære mere om økologi og planteavl. Det er nogle væsentlige parametre,« siger Andreas A. Krogh.

Både Hans Fynbo og Andreas A. Krogh er enige om, at deres arbejde med at finde den rigtige elev til deres arbejdsplads ville være noget lettere, hvis der fra skolens side blev lagt større fokus på vigtigheden i et godt CV.

»Udover at vi hurtigere vil kunne finde egnede elever, ville det også skærpe de studerendes opmærksomhed på, at de skal dygtiggøre sig. Og at fag, de måske ikke interesserer sig så meget for, faktisk er vigtige at have på sit CV,« siger Hans Fynbo.

Udstillingsvindue for økologi

Stenalt Gods har et jordtilliggende på 540 ha med planteavl - derudover er der 224 ha skov, og godsets markdrift har yderligere pasningsaftaler op til 1.300 ha. Eleven inddrages i mark- og skovarbejdet såvel som forebyggende arbejde på maskinpark og bygninger.

»På grund af vores størrelse er vi et udstillingsvindue for økologien. Der bliver lagt mærke til os, og derfor sætter vi en ære i at have pæne marker. Vi kan lide, at der er respekt for vores arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at alle de ansatte også sætter en ære i at udføre arbejdet ordentligt,« siger Hans Fynbo.

Og når praktikken er til ende, er det ikke småting, eleven efterfølgende kan skrive på sit CV.

»Når året er omme, har eleven lært at køre traktor for alvor. Og de har lært økologisk planteavl på vores måde. De har lært og forstår arbejdet med sædskifter, og de har lært at tage hånd om de problemer, man som økologisk planteavler støder på i marken,« siger Hans Fynbo og fortsætter:

»De kan det grundlæggende håndværk i marken - fra vi pløjer til høsten er i hus. Og hvert led skal gøres ordentligt. Er pløjningen blevet sjusket, sætter det sit præg resten af sæsonen.«