Annonce

Annonce

Godsejer bliver en del af Naturmælk

Godsejer Ditlev von Littichau fra Tjele Gods er nu kommet med på listen over de 27 landmænd, der sammen ejer det økologiske mejeri Naturmælk. Dermed får mejeriet lukket det hul, som flere pensionerede økologer har efterladt sig i andelsmejeriet.

16. januar 2025
Læsetid: 3 minutter
Tjele Gods hovedbygning

Tjele Gods skal i fremtiden levere syv millioner liter økologisk mælk årligt til Naturmælk. Foto: Salling Group

Kort før jul kunne vi fortælle, at Tjele Gods havde indgået en omfattende partnerskabsaftale med Salling Group, der i mange år har været en fast aftager af økologiske mejeriprodukter fra Naturmælk.

Derfor kommer det måske ikke som en overraskelse, at det nu er Naturmælk, Godset har sat navn på som aftager af deres mælkeproduktion og som leverandør til deres nye samarbejdspartner.

Mængden, de små syv millioner kilo mælk om året, passer godt med den mængde, som vi mangler fra de pensionerede producenter

— Leif Friis Jørgensen, administrerende direktør, Naturmælk

Kort før aftalen med Salling Group blev indgået, havde Tjele Gods købt et økologisk landbrug ved Hadsund med 750 malkekøer, og det er denne bedrift, der nu skal levere syv millioner kilo mælk årligt til sønderjyske Naturmælk.

- Vi er jo rigtig glade, af mange grunde. Vi har døren på klem til nye andelshavere, og mængden, de små syv millioner kilo mælk om året, passer godt med den mængde, som vi mangler fra de pensionerede producenter. Vi skal hele tiden kigge efter en fornuftig organisk vækst i omsætningen for at kunne holde trit med stigende omkostninger,” siger administrerende direktør i Naturmælk, Leif Friis Jørgensen, til LandbrugsAvisen.

Fra sensommeren 2025 skal den godset levere en lang række økologiske produkter til butikskæderne Føtex og Bilka under eget brand. Det gælder blandt andet mejeriprodukter.

At blive andelshaver hos Naturmælk giver derfor også god mening for Tjele Gods, fremhæver mejeriets direktør, da øko-mejeriet altså i forvejen leverer til Salling Group, herunder til flere private label-mærker.

”Vi taler jo selv ofte med Salling Group. Og det er klart, at når de laver et koncept med Tjele Gods, vil der også være mulighed for, at det kan få en afsmittende virkning på vores samhandel,” siger Leif Friis Jørgensen til LandbrugsAvisen, uden dog at kunne blive mere konkret om samarbejdet.

Mejeri, Grønt og kød

I første omgang omfatter samarbejdet mellem Tjele Gods og Salling Group grøntsager, mejeriprodukter, korn og kød, og i øjeblikket arbejder godsejer Ditlev von Lüttichau på at etablere et stort økologisk biogasanlæg.

»Jeg tror, at vi bliver straffet, hvis ikke vi efter 2030 er i stand til at få alt gødning kørt gennem et biogasanlæg med den klimagevinst, som det giver,« sagde Ditlev von Lüttichau efter offentliggørelsen af Samarbejdet med Salling Group, og oplyste, at det planlagte biogasanlæg får en kapacitet, der også kan sikre gødning til andre økologer i området.

Siden 2017 har godset samarbejdet med DanRoots, som dyrker rodfrugter på godsets marker. Det samarbejde fortsætter, men det bliver godset selv, som sammen med en endnu unavngiven samarbejdspartner kommer til at stå for grøntsagsproduktionen til Salling Group oplyser Ditlev von Lüttichau.

I første omgang skal han levere økologiske gulerødder og pastinakker til Føtex og Bilka.

Tjele Gods ligger i hjertet af Jylland ved Tjele Langsø mellem Viborg og Hobro. Her begyndte Ditlev von Lüttichau omlægningen til økologi i 2017. Godset driver i dag ca. 4.000 ha jord inklusive forpagtninger, hvoraf omkring 1.650 ha er skov.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise