Generationsskifte: Husk også at tænke 30 år frem

I virkeligheden er det måske ret basalt. Alligevel skal man huske at spørge sig selv, hvad det er, man har lyst til, hvis man går med overvejelser om at overtage en bedrift i et generationsskifte.

Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, da de sammen med Vestjysk LandboUngdom for nylig havde inviteret til temaaften på den økologiske svinebedrift Sdr. Klejnstrup tæt på Holstebro.

”Der er mange, som går hjemme ved mor og far og ser sig lidt blinde på, at det er den her produktionsform og den her ejendom, man skal have. Med de kapitalkrav, der er, er det i virkeligheden meget relevant at se på, hvad det er, man gerne vil arbejde med – om ikke hele livet, så i hvert fald langt hen i livet,” sagde Jens Peter Hermansen.

Ifølge ham viser det sig nemlig ofte, at man har nogle helt andre ønsker til sit arbejdsliv, end man i første omgang har forestillet sig.

”Hvis man binder sine penge med en tilbagebetalingsperiode på 30 år i et produktionsapparat, der er bygget til ét bestemt formål, så skal man måske lige sætte sig ned med en kold øl og lukkede øjne en aften og overveje, om man tror på, at det også er den måde, politikerne og forbrugerne ønsker, det skal være om 30 år. Hvis man ikke kan se, at den produktion kan forrente sig i 30 år, så skal man måske prøve noget andet,” sagde Jens Peter Hermansen.

Åbne muligheder

På Sdr. Klejnstrup driver Inger og Poul Pedersen en økologisk produktion med 400 søer og markdrift på sammenlagt 380 ha, der dyrkes sammen med sønnerne Morten og Mads.

Aftenarrangementet handlede også om familiens egne tanker om et kommende generationsskifte. Sønnerne har inden for de seneste år købt hver sin landbrugsejendom i nærheden, hvor markdriften bl.a. bidrager til dyrkningen af foder til sobesætningen og smågriseproduktionen, og på et tidspunkt skal selve svinebedriften også skifte hænder.

”Det, der tiltaler mig ved den her ejendom, er, at der ikke er et stort staldanlæg, hvor der er bundet en masse penge. Det er et landbrug, som er relativt nemt at omforandre, hvis vi skulle få brug for det eller lyst til noget andet. Hvis forbrugerne ikke vil have kød mere, så giver det jo heller ikke mening, hvis vi bliver ved med at lave det, og jeg gider ikke stå tilbage, som ham, der siger, at det gider jeg ikke, for det har vi aldrig gjort sådan,” sagde Morten Pedersen.

Udover at man bør gøre sig de overvejelser om, hvad man har lyst til på sigt, så skal man samtidig være forberedt på, at generationsskifter og de bagvedliggende overvejelser tager sin tid.

”Det tager meget længere tid, end man som regel regner med. Der er mange parter, som skal involveres, så selv der, hvor man har en sælger, der stiller gode vilkår, og man har en køber, som har forudsætningerne og pengene, så skal man stadig regne med, at det tager to år fra start til slut,” fortalte Jens Peter Hermansen.