Hvem skal eje fremtidens landbrug?

Generationsskiftet i dansk landbrug presser sig på. 

Gennemsnitsalderen er høj på gårdene, som i løbet af den sidste generation til gengæld er vokset i størrelse og til en værdi, meget få unge landmænd kan betale. 

Udfordringerne blev diskuteret på et nyligt møde i Halkær. 

"På landbrugsskolerne er det i dag kun de studerende, der skal overtage forældrenes gård, der tror på, at de en dag kommer til at eje deres egen jord," fortalte projektleder Lone Andreasen fra Det Samfundsnyttige Landbrug (DSL) på mødet om generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på, som DSL havde arrangeret.

DSL er et projekt i Økologisk Landsforening, som har fået støtte fra Villum Fonden, men på mødet havde DSL inviteret LandboNord og AgriNord, Nordjyllands Landbrugsskole samt formændene i Landbo- Ungdoms regioner i Aalborg og Vendsyssel til at være med bag mødet. 

Kom i gang som ung 

Lone Andreasen fortalte om to unge landmænd, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard, der er gået i samarbejde med en den etablerede landmand Kurt Jessen.

De startede en økologisk kyllingeproduktion i en stald, som Kurt Jessen ombyggede til formålet. Siden har de to unge landmænd overtaget driften på begge gårde, som de lejer af Kurt Jessen, der nu er ansat hos de unge, der har etableret sig i to selskaber Dalsgaard & Barsøe I/S samt Dalsgaard & Barsøe Agro I/S. 

Et andet eksempel på et glidende generationsskifte, som Lone Andreasen fremhævede på mødet, ses på Krogagergård: 

"Et delelandbrug kan bane vej for et generationsskifte; men udfordringen er at få de etablerede landmænd til at invitere de unge landmænd ind på gårdene i et delelandbrug."

Sharemilker i lejet stald 

Bundgård Sharemilker er et eksempel på en landmand - Per Bundgård - der måske ikke er på vej på pension, men som gerne vil invitere unge landmænd ind på sin gård og etablere sig med en produktion i en tom stald eller til at dyrke grøntsager i gårdens sædskifte. 

Bjarne Kjærgaard, der er kvægrådgiver ved LandboNord, fortalte om samarbejdet, som er blevet realiseret i DSL’s regi. 

"Sammen med DSL hjalp vi Per Bundgård og de to unge sharemilkere - hvoraf den ene nu er trådt ud af samarbejdet - med at finde en aftale for samarbejdet, som begge parter er tilfredse med," sagde Bjarne Kjærgaard. 

Han fortsatte: 

"Der er aftalt en fast pris for staldlejen. Per Bundgård leverer grovfoder til køerne, den unge sharemilker, Patrick Brosze Bertelsen, leverer dybstrøelse til planteavlen på gården, men prisen på grovfoderet følger mælkeprisen i en solidarisk model, hvor en lav mælkepris giver en lav afregning parterne imellem for grovfoderet - og omvendt." 

Sharemilkerne kunne etablere deres produktion med 150 jerseykøer og køb eller leasing af fuldfodervogn, traktor og minilæsser for 3 mio. kr. De betaler 300.000 kr. om året i leje for stalden. 

"Udfordringerne undervejs har blandt andet været, at 90 pct. af køerne i besætning var førstegangskøer, da malkningen startede i 2016. Samtidig var der udlagt for lidt græsning året før, og der var mangel på grovfoder af en god kvalitet. I dag går det lidt bedre. Der har været mange kælvninger her i 4. kvartal; men der er stadig mangel på grovfoder af god kvalitet. Til gengæld er der anlagt mange nye græsmarker i år," sagde Bjarne Kjærgaard. 

Svær opstart med tom stald

Han anbefaler, at andre landmænd, der overvejer at lave en sharemilker-model på deres gård, starter med at ansætte den unge landmand som fodermester. 

"Hvis kemien er god, kan næste trin så være at finde en bank, der kan tænke ud af kassen. Og så er det en god idé, hvis der allerede er køer på gården. Patrick Brosze Bertelsen fik den sværeste opstart overhovedet, for de to unge startede i en tom stald," sagde Bjarne Kjærgaard. 

Han fremhævede også fordelene i en sharemilker-model: 

"Den unge landmand kan koncentrere sig om at passe sine køer. Og den unge kan komme i gang som selvstændig landmand for en forholdsvis lille investering. Det betyder, at der hurtigt kan laves en fornuftig indtjening, og dermed får den unge gode muligheder for at spare penge op til en dag selv at købe en ejendom. Men er det en økologisk gård, der laver en sharemilker-model, så er der lige et ekstra område, der kræver lidt opmærksomhed. Det er Per Bundgård, der leverer grovfoderet til Patrick Brosze Bertelsen. I praksis betyder det, at den unge kan blive knaldet i økologikontrollen for fejl, som Per Bundgård har lavet." 

Familiefond skal overtage 

To lokale landmænd - Preben Drastrup og Eskil Romme - fortalte på gruppearbejdet om generationsskifte, at de begge har besluttet sig til, at deres ejendomme skal overdrages til en familiefond, som deres respektive børn skal eje. 

"Det giver muligheder for, at ét af mine børn kan bo på gården og betale leje til de andre. Hun vil nok ikke dyrke jorden, men så kan familiefonden leje driftsbygninger og/eller jord ud til en landmand, der kan drive jorden," forklarede Eskil Romme.

Preben Drastrup, der har rundet 60, var kritisk over for sin egen generations fokus på hele tiden at producere mere, hvilket han ikke synes har været en særlig stor succes for landmænd eller landbruget i Danmark. 

"Vi er nødt til at lære de unge, hvordan de skal gøre. Og de skal ikke gøre som de fleste. I stedet skal de gøre som de fire landmænd, jeg kender, som betaler topskat. De har hver mellem 35 og 45 malkekøer," sagde Preben Drastrup. 

Grundbetalingen forsvinder 

Hans Klemmensen fra Nibe var én af de unge landmænd, som lyttede med, da de ældre landmænd delte erfaringer ud. 

"Jeg vil meget gerne i gang med en blandet produktion af økologiske æg og grøntsager. Og jeg kunne godt tænke mig, at det skulle ske på den måde, at forbrugerne abonnerer på de grøntsager, jeg producerer, så produktionen er solgt, når jeg går i gang," sagde Hans Klemmensen. 

På sigt vil han gerne eje sin egen gård: 

"Men den skal ikke være på 100 ha. Jeg skal bare have jord nok til mine høns og grøntsager." 

Han regner ikke med, at der om 20 år er grundbetaling fra EU til landbruget. 

"Jeg vil satse på de 3 pct. af forbrugerne, der er ligeglade med, hvad de betaler for en kvalitetsvare, og de skal komme til mig. Vi kan kombinere landbruget med andre indtægter - for eksempel fra bed & breakfast. Den store udfordring er, at jeg i dag får en fast løn ved at arbejde på en gård. Det giver en sikkerhed, som jeg ikke har garanti for, hvis jeg starter mit eget," sagde Hans Klemmensen. 

Han tilføjede: 

"Men jeg er meget glad for det arbejde, Økologisk Landsforening laver for at hjælpe de unge i gang. 'I gang for 1 million' (et projekt for studerende, red.) har været en øjenåbner for de studerende på agrarøkonomuddannelsen - både økologiske og de konventionelle. Ligesom kurserne og pjecerne, som Økologisk Landsforening laver, er meget inspirerende."