Annonce
Annonce
Opskrift fra 1908 bruges i nyt markforsøg
Blandsæd har i lange perioder været den almindelige måde at dyrke korn og bælgsæd på i Danmark. Nu er diversitet igen inde i varmen.

Jesper Fog-Petersen har gravet et par gamle blandinger af bælgsæd og vårkorn frem fra gemmerne. De indgår nu i DiversiFy-forsøget på Rørbæk Hovedgaard. Foto: Karen Munk Nielsen
Opskriften er fra 1908, men derfor kan den jo være god nok.
Sådan tænker projektleder Jesper Fog-Petersen, da han i foråret skal beslutte
sig for, hvilke blandinger af korn og bælgsæd, han skal teste i forsøg i
EU-projektet 'DiversiFy'.
Projektet udforsker samdyrkningens muligheder i moderne økologisk landbrugspraksis på tværs af 23 EU-lande, og Jesper Fog-Petersen vælger at tage to historiske blandinger med. Derfor kan man i dag i en mark på Rørbæk Hovedgaard i Midtjylland se 1908-blandingen af havre, byg, markært og vårvikke side om side med en ’krigs’-blanding af havre, markært og vårvikke fra perioden 1940-1945 og otte ’moderne’ blandinger af havre og bælgsæd.
”Blandsæd var almindeligt udbredt i første halvdel af 1900-tallet. En tredjedel af omdriftsarealet var blandsæd i 1908. De gamle blandinger er fra en tid, hvor landbruget endnu ikke sprøjtede og heller ikke gødede så kraftigt, så derfor synes jeg, det kunne være fagligt interessant at teste dem i dette forsøg,” siger Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Blandingerne er ikke en tro kopier af datidens. Udsædsmængden er den samme, men sorterne er nutidens.
”Udsædsmængden var formentlig højere dengang, end vi bruger i dag. I forsøgsblandingen fra 1908 svarer udsædsmængden til 140 pct. af nutidens standard. Hovedvægten ligger på korn, og bælgsæd er supplement. I DiversiFy-forsøgene tænker vi det omvendt med 60 og 80 pct. bælgsæd. Det er bælgsæden der er hovedudbyttet. Kornet skal nok klare sig,” siger Jesper Fog-Petersen.
Uens plantevækst
Han må desværre konstatere, at forsøget her først i juli er tørkestresset, og at plantevæksten er meget uens. Han er derfor ikke sikker på, det giver mening at måle udbytte ved høst. Men forsøget kan alligevel fortælle interessante historier om hvordan, planter reagerer på forskellige følgesvende. I to naboparceller vokser havre sammen med hhv. ært og hestebønne. Sammen med hestebønne er havreplanterne 10 cm højere og i markant bedre vækst.
(evt. sekundært foto ind her) tekst: Havreplanterne i parcellen t.v. er tydeligvis udsat for hårdere konkurrence end i parcellen t.h. Foto: Karen Munk Nielsen
”Det er udtryk for forskelligt konkurrencetryk. Hverken ært
eller hestebønne tager kvælstof fra havren, så ærterne giver hård konkurrence
på en anden front – måske er det en kamp om vandet, her i det tørkeramte forsøg,”
forklarer Jesper Fog-Petersen.
Historiske blandinger
I gamle forsøgsberetninger finder man information om
datidens blandinger af korn og bælgsæd. Følgende indgår i DiversiFys forsøg i
år. Udsædsmængden er opgivet som procent af fuld udsædsmængde i 2019.
1908-blanding, % af fuld udsædsmængde 201
Havre, 50 %
Vårbyg, 40 %
Markært, 30 %
Vårvikke, 20 %
1946-blanding, % af fuld udsædsmængde 2019
Havre, 85 %
Markært, 20 %
Vårvikke, 20 %
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.