Annonce
Annonce
Mads og Jan Volmar, Brande, skal høste 250 ha korn og ærter i år og har valgt at skårlægge alt for at sikre tidlig høst og stærke efterafgrøder. Foto: Mikkel Vognæs
Frydensbjerg tager kontrol over høsten
I år bliver alle kornmarker skårlagt forud for høst på Frydensbjerg ved Brande. 30 landmænd så med, da Mads og Jan Volmar demonstrerede systemet i en særdeles vellykket vårbyg.
Med udsigt til mindst en uges bragende solskinsvejr kunne
man tænke, at der ikke er nogen grund til at skårlægge korn forud for
mejetærskningen. Ikke desto mindre er det, hvad Jan og Mads Volmar har
besluttet at gøre i år i alle deres korn- og ærtemarker.
"Jeg tror ikke, vi ville have været i gang med høsten nu, hvis vi ikke havde skårlagt de første marker i sidste uge," fortalte Mads Volmar, da Økologisk Landsforening 6. august afviklede en markdemonstration på gården med 30 interesserede landmænd som deltagere.
"Nu har jeg jo kun to dages erfaringer med at høste skårlagt korn, men det er helt vildt nemt at tærske," konstaterede en begejstret Mads Volmar, der sad i førerhuset på den store 30 fods New Holland-mejetærsker. Det brede skærebord var til formålet erstattet af en nyindkøbt pickup med korte bløde gummifingre.
"Det er bare at sænke pick up'en, så går resten af sig selv. Tirsdag høstede vi 23 ton byg i timen med 18 pct. vand. Det går stærkt," sagde han.
Og måske lidt for stærkt nogle gange. Et kig i bunden af den kraftige halmstreng afslørede, at mejetærskeren spildte korn, og faren Jan Volmar ringede til sønnen i førerhuset for at få ham til at sænke farten.
"Flowmåleren viser 76 hkg/ha, så han tror ikke på, den spilder," grinede Jan Volmar efter samtalen.
Tegner til rekordudbytte
Holder dette udbytte bare tilnærmelsesvis, slår det gårdens hidtidige rekordudbytte i vårbyg med mange længder. Men betingelserne har også været noget nær optimale med fireårigt kløvergræs som forfrugt og tilførsel af 25 ton biogasgylle pr. ha.
Mejetærskerens kapacitet øges betragteligt med skårlægning, fordi udlæg og ukrudt i afgrøden mister saftspændingen. Ukrudt er ikke noget stort problem på gården, men Volmar vil gerne dyrke aggressive efterafgrøder som for eksempel rødkløver, og det bliver nogen nemmere nu.
"Vi ensilerer et stort slæt på en kraftig efterafgrøde. Det leverer vi til et biogasanlæg, der veksler det til lidt penge og meget biogasgylle," forklarede Jan Volmar.
På den måde bliver skårlægning af korn blot ét led i Frydenbjergs samlede strategi for udvikling af en markdrift, der nyttiggør efterafgrøderne, genererer mere gødning til sædskiftet, øger udbyttet, og udnytter ressourcerne maksimalt.
En god ide, mener planterådgiver Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, der talte varmt for systemet i et indledende oplæg:
"Vi har brug for et systemskifte i økologisk planteavl. Alt for ofte ser vi svage efterafgrøder og en tilsvarende stærk bestand af rodukrudt, og det er en giftig cocktail. Med skårlægning kan man få efterafgrøderne tidligere i gang, så de lukker for ukrudtet og giver optimale forhold for den afgrøden året efter."
Markdemonstrationen var led i Økologisk Landsforenings projekt Bedste praksis er bæredygtig praksis, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.