Annonce

Annonce

Frilægning kan øge kartoffelkvaliteten

VIDEO: Lyst skind på kartoflerne er en af de kvaliteter, forbrugerne efterspørger, og frilægning kan være en af vejene hertil.

04. januar 2019
Læsetid: 2 minutter
Kartofler ses på en mark

Frilægning af kartofler fører både til lyst skind, bedre holdbarhed og færre sygdomme. En ny video viser, hvordan frilægningen foregår. Foto: Skærmdump

De økologiske kartofler skal have topkvalitet, hvis økologiske avlere vil være sikre på at få dem ind butikshylderne og på danskernes middagsborde. Lyst skind er blot en af mange kvalitetsparametre i kampen om forbrugernes gunst. 

Frilægning eller såkaldt to-trinsoptagning kan være en mulig vej til bedre kvalitet, fordi frilægningen både fører til lyst skind, bedre holdbarhed og færre sygdomme.

I en ny video fra Økologisk Landsforening – Frilægning af kartofler – kan man se, hvordan det foregår, og Anne Eriksen, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, fortæller om arbejdet med at gøre de økologiske spisekartofler lækre for forbrugerne.

Potentialer ved frilægning

  • Mere tørre kartofler; bedre holdbarhed på lager

  • Lysere kartofler

  • Mindre sølvskurv o.lign.

  • Øget kapacitet på optager

  • Effektiv udnyttelse af de få gode optagedage sidst på sæsonen

Det er dog ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at frilægge kartofler inden optagning. Vejret skal være stabilt, og en ekstra mekanisk håndtering øger risikoen for skader. Maskinerne skal derfor tilpasses opgaven. For økologiske kartoflers vedkommende besværliggøres processen yderligere, hvis der er for meget ukrudt i marken.

"Vi har brug for at undersøge metoden yderligere i forhold til økologisk produktion. Måske har den et potentiale, nogle avlere med fordel kan udnytte," siger Anne Eriksen, der sammen med økologikonsulent Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening har arbejdet intenst i 2018 med dataindsamling og formidling af best practice for økologisk dyrkning af spisekartofler.

Det har bl.a. udmøntet sig i en ny dyrkningsvejledning.

Videoen er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise