Annonce
Annonce
Forskningsprojekt resulterer i nye værktøjer mod svamp i såsæd
KRONIK: En ny teknik med en kombination af ultralyd og højtryksdamp kan meget præcist behandle frøet, så det kun rammes på overfladen, hvor især stinkbrand udgør en alvorlig trussel.

For at sikre adgang til økologisk såsæd af høj kvalitet har forskningsprojektet SaaGodt testet en række behandlingsmuligheder mod svampen stinkbrand. Det har affødt nyt udstyr og ny viden om behandling af sygdomsinficeret såsæd. Foto: Icrofs
Af: Anders Borgen, projektleder for SaaGodt og leder af Agrologica
Anton Brander Lichtenberg, forskningsformidler, ICROFS
Såsæd kan i visse tilfælde blive inficeret med svampesygdomme. Hvis det ikke behandles korrekt, kan afgrøden få sygdomme eller have dårlig konkurrenceevne mod ukrudt, og det kan reducere landmandens udbytte.
Derfor er det vigtigt, at især økologiske landmænd har adgang til sund og hurtigt spirende såsæd, da der i økologisk landbrug er få muligheder for at kompensere for lav såsædskvalitet efter såning.
For at sikre adgang til økologisk såsæd af høj kvalitet har forskningsprojektet SaaGodt testet en række behandlingsmuligheder mod svampen stinkbrand. Det har affødt nyt udstyr og ny viden om behandling af sygdomsinficeret såsæd.
Projektet har udviklet nyt teknisk udstyr, som benytter en såkaldt SonoSteam-metode. Med en kombination af ultralyd og højtryksdamp kan behandlingen styres meget præcist, så den kun rammer overfladen af frøet, hvor især stinkbrand udgør en alvorlig trussel.
Ved at behandle overfladen, uden at frøets vitale dele tager skade, kan man fjerne stinkbrand, uden at afgrødens udbyttepotentiale forringes.
Projektet har også undersøgt, hvordan nye mulige behandlingsmidler klarer sig mod stinkbrand.
I projektet lykkedes det at bekæmpe stinkbrand med midlerne saponin og laminarin, som ser ud til at have en god effekt. Hvis saponin og laminarin skal være rentable i forhold til kendte metoder, kræver det, at midlernes råvarepris reduceres, men det sker sandsynligvis i kraft af nye bioraffineringsanlæg, som er under opbygning. Derfor kan midlerne være kommercielt interessante i fremtiden.
Et andet velfungerende middel er eddike, som har en syreeffekt, der kan fjerne stinkbrand.
Det viser sig, at det ikke er mængden af eddike, men tiden hvor eddiken virker på frøet, som er den afgørende faktor for behandlingens svampehæmmende effekt.
Hvilken metode, der er bedst, afhænger af, hvor stor en mængde såsæd, der skal behandles, da investeringerne i det nødvendige udstyr er af forskellige størrelser fra metode til metode.
Eddikebehandling egner sig til små portioner af såsæd, men med den nye viden om eddikes virkningsmekanisme mod stinkbrand er der basis for at videreudvikle metoden til industriel anvendelse.
Det mest oplagte til større mængder økologisk certificeret såsæd er etablerede metoder som eksempelvis ThermoSeed, hvor såsæden behandles med varm fugtig luft på industrielle anlæg.
SonoSteam er en ny mulighed med et begrænset erfaringsgrundlag, men det tyder på, at metodens etablerings- og driftsomkostninger er konkurrencedygtige i forhold til etablerede metoder.
SaaGodt er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.