Fokusplaner understøtter naturpleje

Et projekt, der skulle give landmænd mere viden om at pleje værdifuld natur, har nået sin ende. Og det lader til at have haft en virkning.

"I dag ser jeg på mængden af blomster på de arealer, mine kreaturer afgræsser. Det gjorde jeg ikke før, da tænkte jeg bare på, at jeg skulle have tilskud til arealerne og foder til dyrene; men nu har jeg fokus på blomster og insekter på arealerne. Så projektet har været vigtigt for mig," fortalte Michael Baun, da Seges var vært ved seminaret om projektet 'Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget'.

Michael Baun, der er dyreholder på Fanø, har sammen med syv andre dyreholdere deltaget i projektet, hvor naturfolk fra Seges har hjulpet med at udarbejde fokusplaner for de arealer, der er blevet afgræsset hos projektets deltagere.

Viden, planer og rådgivning

Projektet har haft tre formål: Dels at give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur, mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer; dels at udarbejde konkrete fokusplaner for otte områder med høj naturværdi; og dels at udvikle et værktøj til mere fokuseret rådgivning – og se om det virker.

"Det er landmændene, der forvalter nogle af de mest værdifulde naturarealer. Men skal landmændene gøre en forskel inden for naturplejen, skal de vide, hvad de gør, for gør vi det ikke ordentligt, så er spillet tabt," sagde Heidi Buur Holbeck fra Seges.

Hun har sammen med sine kollegaer, Anne Erland Eskildsen og Andrea Oddershede, haft opgaven med at udvikle fokusplaner for de otte udvalgte områder i projektet sammen med landmændene og kommunale naturmedarbejdere.

Komplekse problemstillinger

Heidi Buur Holbeck fortalte også, at projektet har afdækket en række komplekse problemstillinger i naturplejen, som hun anbefaler, at der tages skridt til at afhjælpe.

"Der er konflikt mellem kødproduktion, naturmål og tilskudene til naturplejen. Derfor er der behov for en bedre planlægning for de enkelte arealer med hensyn til antallet af dyr, og der skal være mulighed for at lave individuelle løsninger, som tilgodeser den natur, der skal plejes, på de enkelte arealer," sagde Heidi Buur Holbeck.

Hun nævnte kravet om sommergræsning som ét af de krav, der er i direkte modstrid med naturplejens formål, da de færreste urter kan overleve, hvis de konsekvent bliver nedbidt, så de aldrig når hverken at blomstre eller sætte frø.

Projektet har også vist, at landmændene, som har dyrene, der laver naturplejen, ofte er usikre omkring reglerne for udegående dyr om vinteren.

"De er også bekymrede for deres egen sikkerhed ved øremærkning på de ekstensive arealer," sagde Heidi Buur Holbeck.

Derudover oplever dyreholderne, at jagtinteresser kan komme på tværs af den optimale indsats, at det kan være svært at styre opvækst af uønskede arter, og at forbud mod helårsafgræsning er en barriere for den optimale naturpleje.

Fokusplan giver overblik

I projektet er der udarbejdet en individuel fokusplan for hvert enkelt naturareal. Planen beskriver arealet; hvilken naturtype er der tale om, hvilke særlige arter vokser og lever på arealet, en beskrivelse af den nuværende plejeindsats samt en vurdering af, om nogle tiltag med fordel kan ændres til gavn for de særlige arter, der ønskes tilgodeset på arealet.

"Fokusplanerne giver landmændene overblik over, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre. De får viden om de særlige arter, de skal passe på, og de bliver opmærksomme på, hvad de skal have fokus på, når de skal beskytte disse arter," sagde Heidi Buur Holbeck. Hun tilføjede:

"Hvis de politisk opstillede mål for biodiversitet skal nås, så er det nødvendigt med en mere fokuseret og målrettet indsats på naturplejeområdet. På andre områder får landmænd gratis rådgivning, hvis man politisk ønsker at fremme en bestemt adfærd inden for landbruget. Vi foreslår, at landmænd, der har dyr, der plejer natur, også kan få gratis rådgivning. Det gælder trods alt det danske natur-guld."

Nej tak til uvidenhed bag krav

Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune, Natur, supplerede med kommunale erfaringer fra plejen af den beskyttede natur.

"Det handler om formidling. Og så handler det om, at der er behov for mere viden på alle niveauer, sagde Anders Horsten.

Hans udgangspunkt er, at der i dag sjældent er tilstrækkelig evidensbaseret viden om biodiversitet inden for naturpleje.

"Der er behov for mere viden på alle niveauer: lodsejerne, konsulenterne, forvalterne. I Mariagerfjord Kommune har vi især fokus på lodsejerinformationen; men det kræver mange ressourcer," sagde Anders Horsten.

I Mariagerfjord Kommune har området Låenhus deltaget i projektet, men Anders Horsten nævnte et andet eksempel på et godt samarbejde mellem kommunen og lodsejeren.

I 2017 fik Poul Martin Petersen fra Hem 15. Juni Fondens Naturpris. for sin pleje af Enhøj. I motiveringen for uddelingen af prisen står der blandt andet:

”Poul Martin ejer et af tre steder i Danmark, hvor man med sikkerhed ved, at den uhyre sjældne orkidé hvid sækspore vokser. (...) Poul Martin Petersen får naturprisen, fordi han i høj grad har medvirket til netop at sikre de rette forhold for hvid sækspore. Under kyndig vejledning fra og i tæt samarbejde med biologer i Mariagerfjord Kommune sikres nu helårsgræsning med heste, der ikke tilskudsfodres. I blomstringssæsonen hegnes området med den mest sårbare flora fra, så hvid sækspore sammen med blandt andet guldblomme, plettet kongepen og skov-gøgelilje får lov at blomstre. Naturplejen omfatter også behovsbestemt rydning af opvækst, ligesom eventuelt overskud af vissent græs afbrændes.”

"Poul Martin Petersen er stolt af sin hvid sækspore, og i vores kommune vil vi gerne vende bøtten og komme i dialog med alle lodsejere og dyreholdere, der ejer eller passer værdifuld natur," sagde Anders Horsten.

Græsning hele året

Et af fokusområderne i Mariager Fjord er at skabe større sammenhængende arealer, så dyrene kan græsse hele året, uden at arealerne bides helt ned om sommeren.

"Men det er svært at finde fonde eller andre, der vil skyde penge i opkøb af arealer, som kan blive til store sammenhængende naturarealer," sagde Anders Horsten.

Han fremhævede behovet for, at landbrugsrådgivningsselskaberne sikrer, at der er rådgivere med kendskab til naturpleje:

"De fleste steder er det jo rådgiveren fra landbrugsrådgivningen, der spørges til råds; men det er dyrt for landmanden, så det er sjældent, at det sker. I kommunerne ved vi heller ikke nok om insekter, for i forvaltningerne har vi traditionelt brugt plantevæksten som indikator for naturtypen."

Han sluttede af med en kraftig opfordring til Naturstyrelsen:

"Vi støder ofte på aftaler om naturpleje, som er i direkte modstrid med den viden, vi har om, hvordan man tilgodeser den mest værdifulde natur. Krav om jævn afgræsning af hele arealet i sommerhalvåret er i direkte modstrid med det behov, de værdifulde arealer har."