Annonce

Annonce

Fødevarestyrelsen vil kontrollere grisehegn

Fødevarestyrelsen kontrollerer de kommende måneder om både fuldtids- og hobbylandmænd har hegn om deres grise og vildsvin på friland og skilter med forbud mod fodring.

05. april 2022
Læsetid: 2 minutter
Grise på fold

Hvis danske grise bliver smittet med afrikansk svinepest, vil eksporten til udlandet straks lukke. Fødevarestyrelsen vil derfor nu kontrollere, om landmænd overholder reglerne om hegning og skiltning, som skal være med til at forhindre, at grise bliver smittet. Foto: Malthe Karstensen

I april indleder Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne, der løber frem til juli. I den periode kan 150 landmænd med grise forvente at få besøg, hvor Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om de har styr på både den lovpligtige indhegning og skiltning på ejendommen. Reglerne skal være med til at mindske risikoen for, at afrikansk svinepest smitter grise i danske besætninger.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

”Afrikansk svinepest er dødelig for grise, og rammer sygdommen først Danmark, skal udgifterne til bekæmpelse samt tabte eksportindtægter tælles i milliarder. Derfor skal ejere af vildsvin og grise holde dyrene forsvarligt bag hegn, og med skilte informere gæster og forbipasserende om, at det er forbudt at fodre dyrene med madaffald,” forklarer sektionsleder i Fødevarestyrelsen Signe Balslev.

Når der er særlige krav om, at der skal være stød- eller dobbelthegn om grise på friland, er det for at mindske risikoen for at dyrene bryder ud, og dermed kan komme i nærheden af madaffald smidt i det fri eller i skraldespande. Afrikansk svinepest-virus kan nemlig overleve i madaffald, hvis det indeholder eller har været i kontakt med inficeret kød. Afrikansk svinepest er ikke farlig for mennesker.​

Omvendt forhindrer hegningen også, at eventuelt smittede tam- eller vildsvin kan bryde ind til raske dyr.

Afrikansk svinepest har siden 2014 spredt sig fra nabolandene mod øst til flere EU-lande og findes i dag i Bulgarien, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tyskland og Ungarn.

Sygdommen har primært spredt sig med vildsvin, men den store udbredelse skyldes især mennesker, der har medbragt virusholdige fødevarer, som så er blevet ædt af grise eller vildsvin. 

Flere artikler fra samme sektion

Nye beregninger viser et større metanudslip fra biogas end hidtil troet

Afgasset gylle er ikke helt så klimavenligt, som man hidtil har troet, viser nye beregninger fra Aarhus Universitet. Der er dog tiltag, man kan gøre, for at mindske metanudslippet.

25-04-2025 2 minutter Biogas,   Klima

Denne bælgfrugt er gået under radaren, selvom den har flere proteiner og færre kulhydrater end både kikærter og linser

I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører se på potentialet for lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark.

24-04-2025 5 minutter Plantebaserede fødevarer

Honningproducent skal pille øko-klistermærket af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede

Tonsvis af dansk økohonning er nu blevet nedklassificeret til konventionelt med store økonomiske tab til følge, fordi myndighederne ikke overholdt deres egne regler. Først sidst på sæsonen fik avler at vide, hvor bistaderne måtte stå, selv om styrelsens egen frist var maj.

23-04-2025 11 minutter Biavl og honningproduktion