Annonce
Annonce
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften. Foto: Sofie Skovsgaard
Fødevarestyrelsen sætter fokus på klovsundhed
Fra september til november vil Fødevarestyrelsen kontrollere klovsundheden i malkekvægsbesætninger. Styrelsen sætter fokus på forebyggelse og behandling.
En række tilfældigt udvalgte mælkeproducenter kan fra september til november forvente at få besøg af Fødevarestyrelsens kontrollører, der vil se nærmere på besætningens klovsundhed. Det er en opfølgning på en tilsvarende kampagne i 2014, der viste problemer i 28 pct. af de kontrollerede besætninger.
Det skriver landbrugsinfo.dk.
God klovsundhed er helt afgørende for at have god dyrevelfærd i en kvægbesætning, da mange klovlidelser er forbundet med betydelige smerter hos koen. Derfor fokuserer kontrolkampagnen på både forebyggelse og behandling af klovlidelser samt på håndteringen heraf. Det indebærer bl.a. også kontrol af medicinregistreringer i forbindelse med behandlinger.
På landbrugsinfo.dk lyder anbefalingen, at man forud for kampagnen bør gennemgå klovsundheden i besætningen, gerne sammen med en dyrlæge. Eksempelvis kan man gennemgå procedurer for at opdage og behandle akutte tilfælde af klovlidelser samt procedurer for anvendelse af sygeboks til halte køer.
Derudover vil det være godt, hvis man har en opdateret handlingsplan for ens håndtering af klovsundheden i besætningen.
Fødevarestyrelsen vil i kampagnen især have fokus på:
- Forekomst og omfang af klov- og lemmelidelser.
- Håndtering, behandling og medicinregistrering af køer med klovlidelser.
- Om der er behandlingsfacilitet, så der kan løftes bagben på køerne.
- Om der foretages to årlige kloveftersyn
(husk, at mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften).
Kilde: landbrugsinfo.dk/retsinformation.dk
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.