Annonce

Annonce

En majsmark

Har rågerne fornemmet ”fred og ingen fare”, så kommer de dagen efter med alle vennerne, og så kan det gå rigtig stærkt med at få tyndet ud i majsfrø og planter. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Flyv, fugl, flyv - væk fra min majsmark

FAGLIGT TALT: Hvis majsdyrkningen skal lykkes, er det et absolut krav, at man kan holde råger og krager væk fra majsmarken, indtil planterne er ca. 10 cm høje. Fuglene graver frøene op, og de kan også trække små majsplanter op for at æde frøet.

Af: Lisbeth K. Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark

Rågerne bor i kolonier og kan søge føde i en radius af 7-10 km. Er der en koloni i nærheden af majsmarken, er risikoen selvfølgelig ekstra stor. Det starter altid med, at der er par stykker i marken for at undersøge forholdene. 

Det er altså de første råger, der skal skræmmes effektivt væk - de skræmte råger skal så kommunikere videre til de andre råger i kolonien, at her er en mark, der er farlig at være på. Men har de fornemmet ”fred og ingen fare”, så kommer de dagen efter med alle vennerne, og så kan det gå rigtig stærkt med at få tyndet ud i majsfrø og planter.

Frøene skal sås i 5 cm dybde også i sporene efter traktoren. Så tjek sådybden! Dybere såning kan være nødvendig, for at få frøene placeret i fugtig jord, men det har ikke stor effekt i forhold til fuglene. Rågerne kan grave dybt, hvis de først ved, der er noget at komme efter. Er der spildt frø, skal de samles op eller dækkes til. Majsfrø oven på jorden er som en åben invitation.

Strigling af marken efter såning, så rækkerne ikke kan ses, evt. på tværs af såretning, gør det også sværere for fuglene.

Der skal være uro i marken. Er det muligt både i forhold til markerens placering og tid, så tag en tur i marken flere gange om dagen, og tag gerne hunden med og jagtgevær til skræmmeskud (hvis du har jagttegn). Men det skal være ca. hver anden time i starten, så det er fast arbejde.

Til at skræmme fuglene kan også anvendes gaskanoner, drager, højttalere med advarselsskrig – på fuglesprog eller anden lyd. Fugleskræmsler og vimpler har også lidt effekt. Men vælg flere kombinationer af indsatser, da ingen indsatser alene er fuldt effektive, og hav dem klar. Men husk det også generer naboerne, så der vises hensyn.

Det er vigtigt, at de anvendte skræmmemidler ændres hver eller hver anden dag. Så der skal flyttes rundt, ændres på lyd og interval. Rågerne skal hele tiden opleve, at der sker noget nyt, så majsmarken et utrygt sted at være.

Flere artikler fra samme sektion

Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen

Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.

02-01-2025 3 minutter Biodiversitet,   Klima,   Tilskud

Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden

Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.

28-12-2024 6 minutter Jordfrugtbarhed,   Regenerativt landbrug

KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel

Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.

28-12-2024 9 minutter Planteavl,   Kartofler