Annonce

Annonce

Flyv, fugl, flyv - væk fra min majsmark

FAGLIGT TALT: Hvis majsdyrkningen skal lykkes, er det et absolut krav, at man kan holde råger og krager væk fra majsmarken, indtil planterne er ca. 10 cm høje. Fuglene graver frøene op, og de kan også trække små majsplanter op for at æde frøet.

06. maj 2019
Læsetid: 3 minutter
En majsmark

Har rågerne fornemmet ”fred og ingen fare”, så kommer de dagen efter med alle vennerne, og så kan det gå rigtig stærkt med at få tyndet ud i majsfrø og planter. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Af: Lisbeth K. Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark

Rågerne bor i kolonier og kan søge føde i en radius af 7-10 km. Er der en koloni i nærheden af majsmarken, er risikoen selvfølgelig ekstra stor. Det starter altid med, at der er par stykker i marken for at undersøge forholdene. 

Det er altså de første råger, der skal skræmmes effektivt væk - de skræmte råger skal så kommunikere videre til de andre råger i kolonien, at her er en mark, der er farlig at være på. Men har de fornemmet ”fred og ingen fare”, så kommer de dagen efter med alle vennerne, og så kan det gå rigtig stærkt med at få tyndet ud i majsfrø og planter.

Frøene skal sås i 5 cm dybde også i sporene efter traktoren. Så tjek sådybden! Dybere såning kan være nødvendig, for at få frøene placeret i fugtig jord, men det har ikke stor effekt i forhold til fuglene. Rågerne kan grave dybt, hvis de først ved, der er noget at komme efter. Er der spildt frø, skal de samles op eller dækkes til. Majsfrø oven på jorden er som en åben invitation.

Strigling af marken efter såning, så rækkerne ikke kan ses, evt. på tværs af såretning, gør det også sværere for fuglene.

Der skal være uro i marken. Er det muligt både i forhold til markerens placering og tid, så tag en tur i marken flere gange om dagen, og tag gerne hunden med og jagtgevær til skræmmeskud (hvis du har jagttegn). Men det skal være ca. hver anden time i starten, så det er fast arbejde.

Til at skræmme fuglene kan også anvendes gaskanoner, drager, højttalere med advarselsskrig – på fuglesprog eller anden lyd. Fugleskræmsler og vimpler har også lidt effekt. Men vælg flere kombinationer af indsatser, da ingen indsatser alene er fuldt effektive, og hav dem klar. Men husk det også generer naboerne, så der vises hensyn.

Det er vigtigt, at de anvendte skræmmemidler ændres hver eller hver anden dag. Så der skal flyttes rundt, ændres på lyd og interval. Rågerne skal hele tiden opleve, at der sker noget nyt, så majsmarken et utrygt sted at være.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise