Annonce
Annonce
Feed no food-køer giver masser af mælk
Køer, der levede af kløvergræs og restprodukter som hvedeklid, mask og roeaffald, gav i et svensk forsøg masser af mælk.

Økologisk mælkeproduktion kan godt tilrettelægges uden at bruge foder, der kan spises af mennesker, samtidig med at en høj mælkeydelse fastholdes. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
Mælk kan i langt højere grad, end tilfældet er i dag, produceres på grovfoder og restprodukter. Det er i korte træk konklusionen på et svensk forsøg med malkekøer, der levede af kløvergræs og et ’kraftfoder’, der var sammensat af restprodukter fra fødevareproduktionen.
Køer og foder i det svenske studie var ikke økologisk, men studiet giver alligevel et tydeligt fingerpeg om, at økologisk mælkeproduktion kan tilrettelægges uden at bruge foder, der spises af mennesker, skriver Sveriges Lantbruksuniversitet i Info-Epok. Vel at mærke stadig med en høj mælkeydelse.
37 køer blev i forsøget delt i to grupper, der havde fri adgang til kløvergræsensilage og desuden fik hhv. seks og 12 kg tilskudsfoder dagligt bestående alene af bi- og restprodukter fra fødevareindustrien. Ydelsen i de to grupper var hhv. 33,9 og 36,3 kg EKM/dag, men forskellen er ikke statistisk sikker. Hertil var der ikke køer nok i forsøget. Køerne blev fulgt gennem en hel laktation. Mængden af kraftfoder påvirkede hverken fodereffektivitet, energibalance eller fertilitet.
Det er altså på ingen måde negativt for køer at leve uden sojaprotein og korn, men udelukkende af det, som mennesker ikke kan bruge som fødevarer; feed-no-food kaldes denne tankegang også.
Forsøget viser også, at det er muligt at opnå en høj ydelse med en høj andel af grovfoder. Ved den lave tildeling af tilskudsfoder var grovfoderprocenten 83. Forskerne bag studiet betoner da også, at forudsætningen for den høje ydelse er kløvergræs af høj kvalitet.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.