Annonce
Annonce
Færre malkninger er bedste vej til afgoldning
Den højtydende kos velbefindende opretholdes bedst ved at fodre uændret og malke færre gange, konkluderer forskere ved Aarhus Universitet.
På baggrund af nye undersøgelser anbefaler kvægforskere klart at fokusere på antallet af malkninger i tiden op til goldning frem for at reducere koens energioptag. Foto: Karen Munk Nielsen
Det kan være svært at afgolde højtydende malkekøer, og praksis på området er formentlig meget varierende fra brat afgoldning til forskellige grader af foderreduktion og færre malkninger i en overgangsperiode.
På baggrund af nye undersøgelser anbefaler kvægforskere klart at fokusere på antallet af malkninger i tiden op til goldning frem for at reducere koens energioptag.
En del køer viser tegn på sult, når foderet rationeres, og effekten af færre malkninger er den samme som af foderreduktion, skriver Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Fire strategier
-
Brat afgoldning - ingen reduktion i foder eller malkning inden goldning.
-
Reduktion i foder – to malkninger dagligt
-
Ingen foderreduktion – en malkning dagligt
-
Reduktion i foder – en malkning dagligt
Ved at gå fra to til en daglig malkning falder ydelsen 30 pct. Det samme sker ved foderreduktion, og kombinerer man de to, opnås en effekt på 45 pct. Foderreduktion mindsker desuden problemer med spændt yver og mælkeløb. Når forskerne alligevel ikke anbefaler foderreduktion, skyldes det hensynet til koen.
"Når køerne allerede ved en moderat nedgang i energioptagelse viser tegn på sult, så tyder alt på, at den bedste måde at sænke mælkeydelsen ved afgoldning på, er at reducere malkefrekvensen frem for foderniveauet," siger projektleder og seniorforsker Mogens Larsen.
Undersøgelsen omfatter 60 højtydende malkekøer, fire forskellige afgoldningsstrategier og måling af ydelse, stofskifte, spændt yver og mælkeløb, adfærd og sultfølelse.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.