Annonce
Annonce
Konkurrence: Er du mester i frugtbar jord?
Seges skyder konkurrence i gang for landmænd, der gør noget særligt for at øge jordens frugtbarhed

På verdensplan er tab af landbrugsjord en trussel mod fremtidens fødevareforsyning. Varieret sædskifte, efterafgrøder og skånsom jordbearbejdning bidrager til at holde dyrkningsjorden frugtbar. Foto: Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark
I landbruget er der generelt stor opmærksomhed på det, der sker over jorden på marken. Det er relativt nemt at se og måle, om afgrøderne står godt eller skidt, om ukrudtet florerer, og om udbytterne er gode eller ringe. Det er straks sværere at holde øje med, hvad der sker under jordoverfladen, men netop det underjordiske vil Seges sætte mere fokus på med et Danmarksmesterskab i frugtbar jord.
"Målet er at skabe større interesse for jordfrugtbarhed, men også at give opmærksomhed til de landmænd, som allerede gør en stor indsats for at beskytte og øge dyrkningsjordens frugtbarhed," fortæller økologikonsulent Tove Mariegaard Pedersen, Seges.
Da landbrugsjorde er forskellige i deres udgangspunkt, og nogle har bedre forudsætninger for at bevare og opbygge humus end andre, afgøres konkurrencen ikke af jorden selv, men af de tiltag, som landmanden gør for jorden.
"Det kan være sædskiftet, måden jorden bearbejdes på, eller de efterafgrøder, der dyrkes. Vi kan ikke pege på et enkelt forhold, der sikrer god frugtbarhed,” siger Tove Pedersen, som pointerer den større alvor bag den hyggelige konkurrence: at kulstofindholdet på mange jorde falder og sammen med pakning truer jordkvaliteten og fremtidige generationers muligheder for at dyrke fødevarer.
Alle kan indstille sig selv eller en kollega som kandidat til mesterskabet, på hjemmesiden landbrugsinfo. dk/dmjordfrugtbarhed. Fristen for indstilling er 1. august, og i løbet af efteråret besøger et dommerpanel af fagkonsulenter seks udvalgte kandidater.
Vinderen af den økologiske del af mesterskabet offentliggøres i forbindelse med Økologikongres 2021 i slutningen af november.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.