Plant træer og slå flere fluer med ét smæk

Træer giver masser af fordele for landbruget - det har landmandsparret Brian og Ingeborg Holm oplevet ved selvsyn.

”Ved at plante træer på faremarkerne har vi slået tre fluer med ét smæk. Vi har forbedret miljøpåvirkningen, fordi træerne opsamler kvælstof fra grisene, der foretrækker at afsætte gødning inde mellem træerne. Derudover har vi forbedret dyrevelfærden markant. Farehytterne og sølehullerne er inde mellem træerne, og vi kunne se forskel på trivslen hos de søer, der sidste sommer var i folde med træer, og de søer, der endnu ikke havde adgang til træerne, og som måtte nøjes med et sølehul ude i solen. Endelig har vi forbedret vores egen velfærd, fordi faremarkerne med poppeltræerne er en fryd for øjet,” siger Brian Holm. 

Sammen med ægtefællen, Ingeborg, ejer han Ulvehøjgård ved Hovborg, hvor han har 600 søer, og hun har 9.000 æglæggere - og både grise og høner har adgang til arealer med pil eller poppel.

I Brian Holms afdelingen startede det med gårdens læhegn fra 80’erne, der blev suppleret med et par ha piletræer i 2009. Grisene fik adgang til pilebeplantningen tre år efter, og året efter fik søerne også adgang til piletræerne.

”Hvis søerne har mulighed for det, bygger de rede, inden de skal fare. De bruger det materiale, de har adgang til, og pilekviste var de vældigt glade for at hente i pilebæltet; men desværre er pilegrene ikke godt for de små grise, som nemt kan komme i klemme mellem grenene inde i hytterne. Vi valgte derfor at plante poppeltræer, som ikke sætter så mange skud,” siger Brian Holm.

Piletræerne er blevet fliset og gør gavn i slagtesvinenes velfærdskasser, hvor det stimulerer grisenes rodeadfærd.

Endnu flere træer

Sidste år besluttede Brian Holm at plante yderligere 80 ha til med poppeltræer i rækker, så alle gårdens 300 grisehytter om et par år står på marker med poppeltræer.

”Da vi startede med at plante træer i faremarkerne i 2009, var der meget papirarbejde forbundet med at have træer på markfladen, hvis vi samtidig søgte grundbetaling til markerne, og til sidst tegnede vi arealerne med træer helt ud af markkortene, hvilket også var planen for de 80 ha, vi plantede til sidste år; men stort set samtidig med, at vi plantede nyt, blev reglerne ændret, så det nu er tilladt at have træer og samtidig søge om grundbetaling, hvilket jo er en økonomisk fordel for os,” siger han.

De nye regler forudsætter, at træerne med jævne mellemrum skæres ned. Brian Holm planlægger at styne poplerne første gang i 2022 i en højde af 130 cm over jorden. Nogle år senere i en højde af 110 cm og derefter i 90 cm højde.

”Fjerde gang træerne skal stynes, er vi i 2030’erne, og så må vi se, hvad der skal ske til den tid,” siger Brian Holm, der har en alder, der gør, at han ikke forventer, at han selv kommer til at skulle tage stilling til spørgsmålet.

Fravænner på friland

Af de 15.000 grise, der hvert år kommer til verden på Ulvehøjgård sælges 6.500 videre, når de når en vægt på 30 kg, til andre økologiske landmænd, der feder dem op til slagt. De resterende 8.500 fedes op på gården.

”Alle grisene fravænnes på friland. Det giver os en buffer i forhold til staldkapaciteten, fordi grisene kan blive ude, til der er plads i stalden, hvilket der typisk er, når grisene vejer ca. 35 kg,” siger Brian Holm.

At fravænne på friland indebærer blandt andet, at fravænningsdiarre er meget sjælden på Ulvehøjgård i og med, at grisene ikke udsættes for et miljøskifte, samtidig med at de fravænnes.

”Til gengæld får de mere motion, så de æder mere og har en lavere tilvækst, end grise, der fravænnes på stald, har; men fordelene er stadig større end ulemperne,” konstaterer han.

Når grisene er syv uger gamle, flyttes soen væk fra faremarken, og grisene bliver gående på arealet. Søerne samles i en løbeafdeling og flyttes derfra til en drægtighedsfold. I både løbeafdelingen og drægtighedsfolden har søerne næsten altid adgang til arealer med træer. Og når soen nærmer sig tidspunktet for faring, får hun en helt frisk mark, hvor det er to år siden, at der sidst har gået grise.

”Det giver en ’nystaldseffekt’, som vi udnytter strategisk til gavn for grisenes sundhed, da smittetrykket fra andre grise er fjernet, når de hele tiden farer på arealer, der ikke tidligere i sæsonen har været benyttet af andre grise,” fortæller Brian Holm.