Annonce

Annonce

Efterafgrøder i alle marker giver gevinst

Gevinsterne ved at have veletablerede efterafgrøder er mange, og som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker.

07. marts 2019
Læsetid: 3 minutter
Kløvermark ses tæt på

Det bør betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark. Foto: Økologisk Landsforening

Af: Claus Østergaard, plantechef ved ØkologiRådgivning Danmark

Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kg N/ha – også når det er tre eller fire år siden, der har været kløvergræs i marken. Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder og i stedet bekæmpe rodukrudt skal overvejes nøje.

Landsforsøg fra 2017 og 2018 viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kg. N/ha i den efterfølgende afgrøde med havre.

Etablering af tre kg. rødkløver i vinterrug koster ca. 400 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kg N/ha betyder det en pris på fem kr./kg N. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Hvis der regnes med udbringningsomkostninger på 20 kr/ton gylle koster et kg N i svinegylle seks kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 10 kr./kg N.

I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder både sammen med vårsæden eller efter sidste radrensning.

Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet.

Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræsset blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 cm’s dybde.

Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden, skal der sås en blanding med flere arter. Det kan være CN-forår med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver.

Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder. Når det er mere end to år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise