Annonce
Annonce
Det bør betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark. Foto: Økologisk Landsforening
Efterafgrøder i alle marker giver gevinst
Gevinsterne ved at have veletablerede efterafgrøder er mange, og som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker.
Af: Claus Østergaard, plantechef ved ØkologiRådgivning Danmark
Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kg N/ha – også når det er tre eller fire år siden, der har været kløvergræs i marken. Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder og i stedet bekæmpe rodukrudt skal overvejes nøje.
Landsforsøg fra 2017 og 2018 viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kg. N/ha i den efterfølgende afgrøde med havre.
Etablering af tre kg. rødkløver i vinterrug koster ca. 400 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kg N/ha betyder det en pris på fem kr./kg N. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Hvis der regnes med udbringningsomkostninger på 20 kr/ton gylle koster et kg N i svinegylle seks kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 10 kr./kg N.
I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder både sammen med vårsæden eller efter sidste radrensning.
Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet.
Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræsset blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 cm’s dybde.
Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden, skal der sås en blanding med flere arter. Det kan være CN-forår med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver.
Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder. Når det er mere end to år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.