Denne metode kan måske hjælpe med at holde Kruset skræppe nede

Af: Hans Løkke, pensionist og fhv. forskningschef for Afdelingen for Terrestrisk Økologi i Danmarks Miljøundersøgelser

Hvis der er mange planter af Kruset skræppe (Rumex crispus), kan det være en pestilens. Vi har især et par folde med får, hvor der er mange skræpper. Fårene kan ikke lide smagen af skræpper, så de spredes, hvis man ikke gør noget.

Kruset skræppe har en kraftig pælerod, som kan blive mere end 50 cm lang. Jeg har i en del år gravet planterne op med en spade, men det er meget arbejdsomt, og man får ikke altid det hele med. Kan de så skyde igen ligesom mælkebøtter? Og hvad gør man af rødderne? Hvis man lader dem ligge på jorden, så gror de lystigt videre. Det gælder også, hvis de bliver væltet rundt med en plov.

Jeg satte mig derfor for at undersøge, om man kunne tage livskraften fra planterne ved at tørre dem. Samtidig ville jeg efterprøve, at man kan nøjes med at fjerne den øverste del af roden med en spade.

Ligesom mange andre besværlige plantearter som Agertidsel, Horsetidsel og Brændenælde, har Kruset skræppe en rolle i økosystemet. Arten tilhører syrefamilien og er sammen med andre arter af syre værtsplante for en række sommerfugle, blandt andre mørk skræppeugle (Dypterygia scabriuscula), gul syremåler (Timandra comae) og lille ildfugl (Lycaena phlaeas)¹.

Planten kan anvendes til farvning af garn, som får en gulgrøn farve. På den negative side reducerer Kruset skræppe mængden af hø og græs, der er tilgængeligt for husdyrene. De kraftige stængler kan være problematiske ved indpakning af wraphø, og i værdifulde naturområder kan den i nogen grad udkonkurrere mere artsrige samfund.

Kruset skræppe er flerårig, men i det første år sætter den ikke frøstand. Skræpper spredes primært ved frø, men også via spredning af roddele under jordbehandling. Arten kan være et stort problem i græsmarker, idet en enkelt plante kan producere flere tusinde frø. Et studie viste, at 18 pct. af frøene overlevede i ubearbejdet jord².

De spirer ofte i maj-juni, når det er blevet tilstrækkeligt varmt i jorden, men ikke fra større dybde end fire cm. Det er derfor vigtigt at fjerne frøstanden for at hindre frøspredning. Planterne kan holdes nede ved hyppig slåning, men er tilbøjelige til at sætte nye frøstande af lav højde. Dog har frø fra disse planter lavere spiringsevne.

I økologisk jordbrug er det nødvendigt at fjerne roden mekanisk, som oftest ved manuelt at trække roden op. Dette kan bedst foretages, når jorden er fugtig. Formeringsknopperne dannes på de øverste 4-5 cm af pæleroden.

Der er foretaget en række videnskabelige forsøg med spiring og roddeles evne til at danne planter. En stor engelsk-saudiarabisk undersøgelse fra 2018³ viste blandt andet, at selv små 2,5 gram stumper af den øverste del af roden kan gendanne planten. Roddele under de øverste 4-5 cm af roden kan derimod ikke danne blade. Det kan være hårdt at få spaden i jorden, når den er udtørret om sommeren, så det kunne være bekvemt, hvis man kunne nøjes med at fjerne de øverste par centimeter af roden.

Jeg satte derfor et lille, simpelt potteforsøg i gang med rødder af Kruset skræppe. Der blev dels brugt friske rødder, dels rødder, som var tørret på en sigte i halvmørke under tag i to måneder.

To 24 cm høje urtepotter blev fyldt med sandet muld fra en urtehave. Forsøget startede den 23. juli og sluttede den 31. august 2020.

1) I potte nr. 1 blev plantet fem tørrede rødder, som var skråt afskåret under vækstpunktet, skiftevis med fem rødder uden afskæring som reference. Rødderne blev plantet således, at de var dækket med ca. 3-5 cm jord.

2) I potte nr. 2 blev tilsvarende plantet fem friske rødder, som var afskåret skråt under vækstpunktet, skiftevis med fire friske rødder uden afskæring som reference.

De afskårne planter og referenceplanterne blev sat tæt i samme potte for at udelukke forskelle i vækstbetingelserne. Potterne blev stillet i halvskygge under åben himmel, og vandet i tørre perioder.

Forsøget blev fotograferet 11. august efter 19 dage. Billede nr. 1 viser, at enkelte af de tørrede planter i potte nr. 1 (til venstre) var begyndt at spire, mens potte nr. 2, med de friske rødder, havde sat mange blade.

Ved forsøgets afslutning efter 39 dage blev jorden forsigtigt skyllet af rødderne på en stor sigte, og lagt til fotografering. Billede nr. 2 viser de tørrede rødder fra potte nr. 1. Det ses, at alle fem reference-rødder, til venstre for tommestokken, havde dannet blade, mens kun én rod blandt de afskårne rødder, til højre for tommestokken, havde dannet blade.

Billede nr. 3 viser de friske rødder fra potte nr. 2. Det ses, at tre af de fire reference-rødder, til venstre for tommestokken, alle havde dannet blade. Den femte rod var vendt med vækstpunktet nedad, således at skuddene søgte opad gennem jorden. Blandt de fem afskårne rødder, til højre for tommestokken, havde de fire dannet blade. Tilvæksten var lavere hos de fire afskårne rødder.

Det lille potteforsøg viste, at Kruset skræppe bliver svækket betydeligt ved tørring af roden, men evnen til at regenerere går ikke tabt. Hvis rødderne samtidig blev afskåret lige under vækstpunktet, var dog kun en af fem af de tørrede rødder i stand til at skyde igen efter 39 dage. For de friske rødder var en afskæring lige under vækstpunktet ikke tilstrækkelig, idet fire ud af fem rødder dannede blade efter 39 dage.

Hvis Kruset skræppe skal bekæmpes, kan man således klare sig med at skære roden med spade i ca. 10 cm dybde og fjerne rodtoppen.

Men hvad med biodiversiteten?

Kruset skræppe er så almindelig, at bekæmpelse med spade efter min mening ikke vil påvirke forekomsten af de arter af sommerfugle og andre insekter, som lever af og på planten.