Annonce
Annonce
Den lige linje fra frugtbar jord til frugtbar mad
Interessen for biodynamisk frugtavl kunne ses, da Foreningen for Biodynamisk Jordbrug var vært ved en kursusdag om biodynamiske metoder i frugt- og bæravl.

Klaus Loehr-Petersen demonstrerede, hvordan man kan fremstille sine egne præparater. Foto: Irene Brandt
På en nyligt afholdt kursusdag fik deltagerne et teoretisk indblik i grundlaget for den Steiner-filosofi, som det biodynamiske landbrug er baseret på, samt et praktisk kursus i, hvordan de forskellige præparater fremstilles og spredes i en bær- eller frugtplantage.
"Den frugtbare jord er grundlaget for at producere fødevarer, og den er hjem for mikroorganismerne. Og der går en lige linje fra den frugtbare jord til den frugtbare mad. At dyrke frugtbar mad i frugtbar jord er dét, biodynamikken egentlig er sat i verden for, da Rudolf Steiner i 1920’erne fremsatte sine idéer," fortalte Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder i den biodynamiske forening, på kursusdagen.
Rudolf Steiner inddeler verdenen i fire niveauer: mineraler, planter, dyr og mennesker, og integrationen af de fire niveauer er målet med biodynamikken.
De præparater, biodynamikerne bruger, regulerer integrationen mellem niveauerne.
Præparater i praksis
"Når man arbejder med biodynamisk landbrug og
frugtavl, tænker man ikke lineært fra problem til løsning. I stedet tænker man
organisk og skaber balance i stedet for bare at tilføre et enkeltstående
næringsstof, som mangler," sagde Klaus Loehr-Petersen og fortsatte:
"Præparaterne tilfører ikke næringsstoffer. I stedet fremmer de samarbejdet mellem planterne og mikrolivet i jorden. Mange, som egentlig har svært ved at forstå den åndelige dimension i biodynamikken, forstår vigtigheden af dette samarbejde og bruger de praktiske metoder i deres landbrug."
Klaus Loehr-Petersen demonstrerede, hvordan man kan fremstille sine egne præparater. Kogødningen eller kiselen opløses i vand, som omrøres i et kar i en time. Hver gang der dannes en kegleformet fordybning i vandet, skiftes der røreretning.
Den ophøjede jord
Rudolf Steiner beskriver, at man kan se træet som ophøjet jord, der
når helt op til træets grene, og som man skal pleje, ligesom man plejer
jorden på marken. Blade blomster og frugter skal ses som et-årige urter,
der vokser op af den ophøjede jord.
Derfor benytter
biodynamiske frugtavlere barkpasta, der er lavet af en blanding af
kokasser, ler, kiselgur, mælk og evt. padderokkete. Ved at smøre pastaen
på træstammerne gødes væksten på træernes grene, som urter gødes, når
jorden tilføres kompost. Verner Andersen (billedet tv.) demonstrerede
teknikken på kursusdagen om biodynamiske metoder i frugt og bæravl.
"Pastaen formidler kræfter fra kosmos ind i træet i form af jeg-impulser, æteriske og astrale kræfter," fortalte Verner Andersen, mens han penslede barken på et æbletræ i den biodynaiske have ved kursustedet KullerupKurser, hvor kurset foregik.
Ud over at gøde blade, blomster og frugter, modvirker barkpastaen også gnav fra rådyr, harer og mus.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.