Annonce
Annonce

Klaus Loehr-Petersen demonstrerede, hvordan man kan fremstille sine egne præparater. Foto: Irene Brandt
Den lige linje fra frugtbar jord til frugtbar mad
Interessen for biodynamisk frugtavl kunne ses, da Foreningen for Biodynamisk Jordbrug var vært ved en kursusdag om biodynamiske metoder i frugt- og bæravl.
På en nyligt afholdt kursusdag fik deltagerne et teoretisk indblik i grundlaget for den Steiner-filosofi, som det biodynamiske landbrug er baseret på, samt et praktisk kursus i, hvordan de forskellige præparater fremstilles og spredes i en bær- eller frugtplantage.
"Den frugtbare jord er grundlaget for at producere fødevarer, og den er hjem for mikroorganismerne. Og der går en lige linje fra den frugtbare jord til den frugtbare mad. At dyrke frugtbar mad i frugtbar jord er dét, biodynamikken egentlig er sat i verden for, da Rudolf Steiner i 1920’erne fremsatte sine idéer," fortalte Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder i den biodynamiske forening, på kursusdagen.
Rudolf Steiner inddeler verdenen i fire niveauer: mineraler, planter, dyr og mennesker, og integrationen af de fire niveauer er målet med biodynamikken.
De præparater, biodynamikerne bruger, regulerer integrationen mellem niveauerne.
Præparater i praksis
"Når man arbejder med biodynamisk landbrug og
frugtavl, tænker man ikke lineært fra problem til løsning. I stedet tænker man
organisk og skaber balance i stedet for bare at tilføre et enkeltstående
næringsstof, som mangler," sagde Klaus Loehr-Petersen og fortsatte:
"Præparaterne tilfører ikke næringsstoffer. I stedet fremmer de samarbejdet mellem planterne og mikrolivet i jorden. Mange, som egentlig har svært ved at forstå den åndelige dimension i biodynamikken, forstår vigtigheden af dette samarbejde og bruger de praktiske metoder i deres landbrug."
Klaus Loehr-Petersen demonstrerede, hvordan man kan fremstille sine egne præparater. Kogødningen eller kiselen opløses i vand, som omrøres i et kar i en time. Hver gang der dannes en kegleformet fordybning i vandet, skiftes der røreretning.
Den ophøjede jord
Rudolf Steiner beskriver, at man kan se træet som ophøjet jord, der
når helt op til træets grene, og som man skal pleje, ligesom man plejer
jorden på marken. Blade blomster og frugter skal ses som et-årige urter,
der vokser op af den ophøjede jord.
Derfor benytter
biodynamiske frugtavlere barkpasta, der er lavet af en blanding af
kokasser, ler, kiselgur, mælk og evt. padderokkete. Ved at smøre pastaen
på træstammerne gødes væksten på træernes grene, som urter gødes, når
jorden tilføres kompost. Verner Andersen (billedet tv.) demonstrerede
teknikken på kursusdagen om biodynamiske metoder i frugt og bæravl.
"Pastaen formidler kræfter fra kosmos ind i træet i form af jeg-impulser, æteriske og astrale kræfter," fortalte Verner Andersen, mens han penslede barken på et æbletræ i den biodynaiske have ved kursustedet KullerupKurser, hvor kurset foregik.
Ud over at gøde blade, blomster og frugter, modvirker barkpastaen også gnav fra rådyr, harer og mus.
Flere artikler fra samme sektion
Solceller på marken kan øge biodiversiteten og tiltrække truede fugle
Solcellefarme kan være habitater for truede fugle, hvis de forvaltes rigtigt. Et nyt britisk studie viser, at landbrugsmarker med solceller og varieret natur har langt flere fugle og højere biodiversitet end intensivt dyrkede marker - samtidig kan de sikre landmanden en stabil indkomst.
Forskningsprojekt om grise søger deltagere
Øget fravænningsvægt giver mere robuste dyr, som kan give et større økonomisk afkast. Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter i et nyt projekt fokus på fodring af pattegrise i faremarken og vil derfor gerne have input fra landmændene selv.
Ny udvikling for fugleinfluenza i amerikanske køer er en "game changer", siger dansk professor
Det tyder på, at en vildfugl nu for tredje gang har smittet en ko med fugleinfluenza i USA, og det skærper risikovurderingen. Endnu er der ikke påvist fugleinfluenza i kvæg herhjemme, men myndighederne holder øje.