Annonce
Annonce
Sidste år tjente de konventionelle mælkeproducenter mere end de økologiske, men ser man over de seneste ti år, har økologerne i gennemsnit haft et noget bedre driftsresultat end deres konventionelle kolleger. Foto: Arla/Creative Commons
Chefkonsulent: Det kan blive dyrt at lægge om til konventionel drift
I 2022 havde konventionelle mælkeproducenter et væsentligt bedre driftsresultat end deres økologiske kolleger. Men set over de seneste ti år har økologerne typisk tjent mere.
Overvejer man som økologisk mælkeproducent at lægge tilbage til konventionel drift, bør man slå koldt vand i blodet og tænke sig grundigt om.
Det kan ellers virke besnærende at omlægge på grund af den aktuelle økonomiske situation, da driftsresultatet for konventionelle producenter sidste år oversteg de økologiske producenters, men det kan ende med at blive en dyr beslutning at sige farvel til økologien.
Det skriver Arne Munk, chefkonsulent for kvæg, produktion og økonomi hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et indlæg på icoel.dk.
Han henviser til, at økologiske mælkeproducenter de seneste ti år i gennemsnit har tjent 160.000 kr. mere hvert år end deres konventionelle kolleger.
Ser man bort fra sidste år, er den gennemsnitlige indtjening endda helt oppe på 325.000 kr. mere.
»Gennemsnitstallet dækker over store variationer i de enkelte år, så det er vigtigt, at beslutningen om at lægge om eller ej sker på et gennemarbejdet grundlag – og ikke alene på grundlag af den nuværende situation og prisforhold, så du er klædt godt på til at tage drøftelserne med dine finansielle samarbejdspartnere,« skriver Arne Munk.
Husk dine forpligtelser
Ophører den økologiske produktion inden for en tilsagnsperiode, har det også økonomiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at regne på, hvordan man er stillet med hensyn til tilbagebetaling af økologistøtte, påpeger Arne Munk.
Derudover er det vigtigt også at have fokus på konsekvenser for andre tilskud, der er modtaget.
Tilskud til projekter under ordningen ’Økologisk Investeringsstøtte’ er f.eks. opnået af flere økologiske landmænd. Tilskuddet udgør op til 40 pct. af et projekts samlede tilskudsgrundlag, og her er landmanden bl.a. forpligtet til at opretholde den økologiske produktion i mindst tre år efter datoen for slutudbetalingen af tilskuddet. Der er krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvis landmanden ikke overholder bindingsperioden på tre år.
Stigende omkostninger til især foder og energi satte deres tydelige præg på fremstillingsprisen på mælk - især for økologernes vedkommende. Mens den fra 2021 til 2022 steg med 31 øre pr. kg konventionel mælk, lød stigningen for økologerne på hele 65 øre pr. kg mælk.
Overskuddet af økologisk mælk fik Arla til at opfordre økologer til at lægge tilbage, og mejeriselskabet gav sine leverandører mulighed for at opsige aftalen som økologisk leverandør med blot en måneds varsel mod normalt 12 måneder.
Prisforskel øges næppe
Arne Munk vurderer derfor, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at forskellen mellem den økologiske og konventionelle mælkepris øges på kort sigt.
De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser, at de konventionelles driftsresultat før ejerløn i gennemsnit ligger på 4,4 mio. kr., mens det er på 3,1 mio. kr. for de økologiske.
Det skyldes bl.a. driftsresultatet i 2022, hvor de konventionelle producenter for første gang i mange år opnåede et højere driftsresultat end økologerne.
De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser et driftsresultat før ejerløn på 4,4 mio. kr. i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter og knap 3,1 mio. kr. for de økologiske.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.