Annonce
Annonce
Bedre dyrevelfærd med langsomt voksende, aktive kyllinger
KRONIK: Den økologiske slagtefjerkræsproduktion kan styrkes via et øget fokus på robuste og aktive racer samt et produktionssystem, der i endnu højere grad tilgodeser de økologiske principper om høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimapåvirkning.

Salget af såvel langsomt voksende alternativer som økologiske slagtekyllinger er stigende i detailhandlen på nuværende tidspunkt. Der findes både store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig vis. Billedet er ikke fra projektet eller de omtalte bedrifter. Foto: Colourbox
Af: Sanna Steenfeldt, seniorforsker ved Aarhus Universitet
Resultaterne fra Organic RDDprojektet 'MultiChick' viser, at hvis slagtekyllinger har adgang til attraktive udearealer, hvor der er en kombination af mark og skov, så bruger kyllingerne en større del af udearealerne; de er mere aktive og fouragerende, hvilket bidrager til en mere naturlig adfærd.
Vi så ligeledes, at nedsættelse af proteinindholdet i foderet stimulerer kyllingerne til at fouragere mere, uanset race.
På Gothenborg har man som led i projektet introduceret en ny langsomt voksende genotype under brandet ’Skovkyllinger’ i samarbejde med TopÆg. Dette har vakt stor interesse og skabt afsætning til forbrugere, der enten køber i Gothenborgs gård- eller netbutik samt i et bredt udvalg af gårdbutikker, slagterforretninger m.m.
'MultiChick' lavede også forsøg med genotypen ’Color Yield’, hvilket er en mindre aktiv kylling; vi så dog, at når ’Color Yield’ går sammen med ’Skovkyllingen’, bliver den mere aktiv og tilbringer ekstra tid i skovområdet.
Undersøgelser på AU Foulum viste, at genotypen ’Scan Labelle’ er en meget aktiv og fouragerende kylling, der er god til at tilpasse sig systemet i et skovlandbrug.
Gennem forsøg hos Asger Petersen kunne 'MultiChick' imidlertid konkludere, at ’Scan Labelle’ ikke er den bedst egnede kylling at bruge til storskalaproduktion, da den vokser for langsomt og indeholder for lidt kød i forhold til ’Color Yield’-kyllingen, der traditionelt anvendes til økologisk slagtekyllingeproduktion i storskala.
Salget af såvel langsomt voksende alternativer som økologiske slagtekyllinger er stigende i detailhandlen på nuværende tidspunkt. Der findes både store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig vis.
Det er derfor nødvendigt, at værdien, der ligger i de forskellige produktionsformer, kommunikeres ud til forbrugerne, så fordele og ulemper ved hver produktionsform står helt klart.
Erfaringerne fra produktionen af økologisk fjerkræ på Gothenborg har vist, at det er muligt at producere, forarbejde og afsætte kyllinger i forskellige størrelser og til en meget højere pris på nicheniveau, end man normalt ser i supermarkedet.
Det kan antages, at forbrugerne under nichesegmentet har anderledes krav til spisekvaliteten – i forhold til tekstur og smag – samt bedre hensyntagen til dyrenes mulighed for udfoldelse af naturlig adfærd.
Til gengæld konflikter brugen af langsomt voksende kyllinger dog ofte med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet her ofte efterspørges mindre og ensartede kyllinger. MultiChick ser et uudnyttet potentiale i forhold til at nytænke værdikæden i den økologiske slagtekyllingeproduktion og skabe nye udviklingsveje, der i højere grad fokuserer på dyrevelfærd, kvalitet og differentiering.
Herunder bør slagterierne sætte fokus på at kunne håndtere kyllinger i forskellige størrelser.
'MultiChick' er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.