Annonce

Annonce

Arla hæver mælkeprisen for anden gang i år

Fra april i år vil Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk stige med 4 øre pr. kg. Det er anden gang, at mejerikoncernen hæver mælkeprisen i år.

25. marts 2022
Læsetid: 1 minutter
En chauffør tanker mælk fra Arla på sin lastbil

Fra april får andelshavere, der har indsendt data til Klimatjek, 4 øre mere pr. kg indleveret mælk til Arla. Foto: Arla Foods

Fra april 2022 hæver Arla endnu engang acontoprisen for både den konventionelle og økologiske mælk. Andelshavere kan se frem til 4 øre mere pr. kg indleveret mælk. Afregningsprisen lyder herefter på 336 øre for konventionel mælk og 392,3 øre for økologisk mælk.

Det meddeler mejerikoncernen.

Senest hævede Arla mælkeprisen med 14,9 øre pr. kg mælk fra marts. Det betyder, at Arla har hævet mælkeprisen to gange i de første fire måneder af 2022.

De nævnte acontopriser er forbeholdt de andelshavere, der har indsendt data for Klimatjek. For de konventionelle er det også gældende, at mælken er baseret på GMO-frit foder. De konventionelle landmænd kan fra april vælge at trække sig fra at levere non-GM mælk mod at miste tillægget, da de har svært ved at skaffe GMO-frit foder som konsekvens af et turbulent marked og krigen i Ukraine.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise