Annonce

null

Alle redskaber i værktøjskassen skal i brug

KOMMENTAR: Hvis økologien skal fortsætte sin vækst og indfri ambitioner om 30 pct. økologisk landbrugsareal i 2030, skal der flere næringsstoffer til.

11. december 2020
Læsetid: 3 minutter
En mark med træer i baggrunden

Økologernes udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front. Foto: Daka Denmark

Af: Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Allerede i dag kæmper planteavlere i særligt Østdanmark med at skaffe gødning nok til afgrøderne. Den økologiske husdyrgødning er skævt fordelt, og selv hvis den ikke var, sker der et vedvarende læk af næringsstoffer fra de fødevareforbrugende byer - et læk, der så vidt, det er muligt, bør standses, så næringsstofferne kan vende tilbage til jorden.

Økologernes udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front.

Sædskifterne skal være kloge og alsidige med afgrøder, der opbygger humus og styrker jordens frugtbarhed. Efterafgrøder med bælgplanter skal samle kvælstof og sikre mod tab af N og P til vandmiljøet.

Forskning i plante-jordsystemer og forædling skal frembringe ny viden og sorter, som i langt højere grad evner at optage og udnytte jordens pulje af næringsstoffer. Og ikke mindst skal restprodukter og affald forarbejdes og genanvendes i langt større omfang end i dag, hvor for meget går op i røg i forbrændingsanlæggene.

Økologer over hele landet samler i disse år erfaringer med at bruge kommunernes haveparkaffald som jordforbedringsmiddel. De økologiske biogasanlæg, der er skudt op de senere år, omdanner græs, husdyrgødning og restprodukter til grøn energi og tiltrængt gødning til højværdiafgrøder.

De første aftaler mellem kommuner og affaldsselskaber er indgået, der sikrer, at økologiske landmænd kan anvende det afgassede husholdningsaffald som gødning.

Fosfor er en særlig problemstilling. Udvindingen fra jordens fosforlagre har en udløbsdato, og det er bydende nødvendigt at finde bæredygtige løsninger, der kan føre fosfor tilbage til landbrugsjorden i en form, som planterne kan bruge.

Lige nu ligger der en stor P-ressource i byernes spildevand. Slammet fra rensningsanlæggene – eller biogødningen, som vi skal vænne os til at kalde den, er historisk no-go på økologisk jord. Ny forskning og større viden om kvalitet og indhold giver et godt grundlag for at revurdere denne og andre gødningskilder i det økologiske jordbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise

Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året

Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.

11-04-2025 3 minutter Vejr,   Klima