Annonce
Annonce
Økologernes udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front. Foto: Daka Denmark
Alle redskaber i værktøjskassen skal i brug
KOMMENTAR: Hvis økologien skal fortsætte sin vækst og indfri ambitioner om 30 pct. økologisk landbrugsareal i 2030, skal der flere næringsstoffer til.
Af: Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening
Allerede i dag kæmper planteavlere i særligt Østdanmark med at skaffe gødning nok til afgrøderne. Den økologiske husdyrgødning er skævt fordelt, og selv hvis den ikke var, sker der et vedvarende læk af næringsstoffer fra de fødevareforbrugende byer - et læk, der så vidt, det er muligt, bør standses, så næringsstofferne kan vende tilbage til jorden.
Økologernes udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front.
Sædskifterne skal være kloge og alsidige med afgrøder, der opbygger humus og styrker jordens frugtbarhed. Efterafgrøder med bælgplanter skal samle kvælstof og sikre mod tab af N og P til vandmiljøet.
Forskning i plante-jordsystemer og forædling skal frembringe ny viden og sorter, som i langt højere grad evner at optage og udnytte jordens pulje af næringsstoffer. Og ikke mindst skal restprodukter og affald forarbejdes og genanvendes i langt større omfang end i dag, hvor for meget går op i røg i forbrændingsanlæggene.
Økologer over hele landet samler i disse år erfaringer med at bruge kommunernes haveparkaffald som jordforbedringsmiddel. De økologiske biogasanlæg, der er skudt op de senere år, omdanner græs, husdyrgødning og restprodukter til grøn energi og tiltrængt gødning til højværdiafgrøder.
De første aftaler mellem kommuner og affaldsselskaber er indgået, der sikrer, at økologiske landmænd kan anvende det afgassede husholdningsaffald som gødning.
Fosfor er en særlig problemstilling. Udvindingen fra jordens fosforlagre har en udløbsdato, og det er bydende nødvendigt at finde bæredygtige løsninger, der kan føre fosfor tilbage til landbrugsjorden i en form, som planterne kan bruge.
Lige nu ligger der en stor P-ressource i byernes spildevand. Slammet fra rensningsanlæggene – eller biogødningen, som vi skal vænne os til at kalde den, er historisk no-go på økologisk jord. Ny forskning og større viden om kvalitet og indhold giver et godt grundlag for at revurdere denne og andre gødningskilder i det økologiske jordbrug.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.