Landmandspar og Økodag-vært har sænket gårdens klimaaftryk

"Økodag plejer at være en rigtig god dag… men den kræver mange forberedelser," siger Henny Møller Jensen.

Hun er uddannet koge- og smørrebrødsjomfru, og sammen med Jan Pedersen driver hun den økologiske kvæggård, Agnesminde, som ligger lidt uden for Års i Himmerland.

Frem til 2017 var parret ni år i træk værter for den populære event Økodag, hvor de økologiske køer for første gang komme ud under åben himmel og får frisk græs under klovene.

• Relateret artikel: Køer får en hovedrolle på Økodag

Sidste år tog de en puster, men i år er de tilbage, og de glæder sig til det store rykind af gæster på en dag, hvor køerne er stjernerne, mens klimaet i år er tildelt en vigtig birolle, og den fordeling har de det fint med på Agnesminde.

”Gæsterne kommer primært for at se køerne, og der plejer altid at blive nogen for at se aftenmalkningen kl. 17," siger Jan Pedersen.

Når de sidste gæster har forladt Agnesminde, samles gårdens faste Økodags-team, som består af godt en snes familiemedlemmer og venner, til aftensmad, hvor de puster ud og deler de gode oplevelser fra dagen.

Værtsparret har altid været glade for at vise deres landbrug frem og forklare forbrugerne, hvor mælken og kødet kommer fra, og i år bliver det også til en klimasnak.

"Vi plejer at fortælle dem, at køerne ikke er klappedyr men produktionsdyr, men derfor skal de behandles ordentligt,” siger Jan Pedersen, som for et par år siden var vært for en klimaskole, som var arrangeret af Økologisk Landsforening, så han er godt klædt på til årets tema.

Vi skal sænke paraderne

Som Thise-leverandør fik Agnesminde allerede lavet den første klimaplan tilbage i 2011, og Jan Pedersen mener, at det er oplagt, at Økodag i år har et klimatema, da landbruget bør stå ved sit medansvar for klimaændringerne.

”Vi er glade for den offensive tilgang, som Økologisk Landsforening har anlagt i forhold til både klima og miljø i stedet for automatisk at løfte paraderne,” siger Jan Pedersen, der selv har lavet en bred vifte af små og store tiltag, som bidrager til at forbedre gårdens klimaregnskab.

I gårdens seneste klimahandlingsplan fra 2016 kan man se en lang liste over tiltag, som bidrager til at nedbringe udledningen af klimagasser, øge indlejringen af kulstof i jorden og energioptimere hele driften.

Alene opsætning af LED-lys i staldene reducerer CO₂-udledningen med 7 ton, mens lavere kælvningsalder ifølge beregningerne reducerede udledningen med 9 ton. Men det er evnen til at binde kulstof i gårdens mange græsmarker, som giver den største klimagevinst.

Antallet af køer er syvdoblet

Da Henny Møller Jensen og Jan Pedersen købte Agnesminde i 1983, omfattede gården 42 køer og 25 ha jord.

”På det tidspunkt lå størrelsen på vores besætning væsentlig over landsgennemsnittet, som var 28 køer, siger Jan Pedersen.

På daværende tidspunkt havde bankerne ingen problemer med at låne penge til unge nyetablerede landmænd, og parret overtog to lån, hvor renten lå på henholdsvis 18 og 21 pct. Siden er renten faldet betragteligt, mens strukturudviklingen har sat tydeligere aftryk i den modsatte retning, så bedriftens størrelse og antallet af ha og køer er vokset til henholdsvis 317 og 290.

Netop bedrifternes vokseværk er ifølge økologirådgiver Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark en alvorlig udfordring for klimaregnskabet hos mange mælkeproducenter.

»Mange nøjes med at udvide staldene. Det vil typisk ødelægge tallene i klimaregnskabet, med mindre de formår at fastholde den samme selvforsyningsgrad, siger han.

»Hos os er hektarerne fulgt med, og normalt er vi selvforsynende med grovfoder og det meste korn,« siger Jan Pedersen.

Ifølge Erik Kristensen, som har udarbejdet klimahandlingsplaner for Agnesminde i både 2011 og 2016, vejer gårdens store græsareal på 165 ha meget tungt på den positive side, da gårdens sædskifte årligt binder 219 ton CO₂ ud af gårdens samlede udledning på 1849 ton.

»Generelt er økologerne gode til at opfylde de mål, vi stiller op, og da køernes metan-udledning har en klimaeffekt, som er 25 gange højere end CO₂, slår det kraftigt igennem, når man ændrer på metan-siden,« siger Erik Kristensen.

Efter hans vurdering giver det størst klimaeffekt at minimere de perioder, hvor køerne ikke bliver malket, ved at arbejde for lavere kælvningsalder, forlænget lactation og forsøge at fastholde køerne i produktionen længst muligt.

Intet forår uden Økodag

Men som økodagsvært er der mere håndgribelige og langt mere lavpraktiske udfordringer end klimabelastningen, som presser sig på, forklarer Henny Møller Jensen.

”Det er vigtigt at være godt forberedt, og jeg har allerede lavet snobrødspinde og har haft travlt med at rydde op rundt om på gården, så det hele kommer til at se flot ud. Det nyder vi godt af resten af året.«

I dagene op til Økodag gør Henny Møller Jensen sin egen lille klimaindsats, når hun låner den store stikovn på Himmerlands Ungdomsskole for at bage kager til gårdens mange trofaste gæster. 

»Som en af vores gæster sagde til den lokale avis: Det har ikke været forår, før vi har været til Økodag på Agnesminde,« siger Henny Møller Jensen.