Annonce
Annonce
Tyske Lidl-kæder lancerer kampagne for lokalt produceret økologi
Lidl i Tyskland vil øge andelen af økologiske varer i sortimentet og sætter den kommende tid spot på økologiske varer produceret lokalt.

Lidl Tyskland ønsker, at 10 pct. af varerne i 2025 er økologiske. Foto: Lidl Tyskland
De tyske Lidl-butikker skal have endnu flere økologiske varer på hylderne. Derfor lancerer kæden nu en kampagne, der skal sætte fokus på lokalt producerede økologiske varer certificeret efter den økologiske organisation Biolands krav.
Kampagnen skal oplyse om, hvordan produkterne bliver til, og hvilke landbrug der står bag. Målet er, at 10 pct. af kædens varesortiment skal være økologisk i 2025. Lige nu er ca. 325 varegrupper økologiske, hvoraf 75 er certificeret efter Biolands standarder.
Bioland er Tysklands største økologiske forening, og ca. 8.100 landmænd dyrker produkter, der er Bioland-certificerede.
Lidl Danmarks kommunikationschef, Morten Vestberg, oplyser, at der ikke her og nu kommer en identisk kampagne i Danmark, men at man har fokus på få endnu mere økologi i de danske butikker, der i forvejen har en øko-andel på ca. 15 pct. - altså noget højere end i Tyskland.
"Vi har løbende tilbud på vores økologiske sortiment, og det er også noget, vi strategisk arbejder på at øge andelen af," siger Morten Vestberg til Økologisk Nu.
I maj barslede indkøbsdirektør Rasmus Pape da også, at man vil udvide udvalget af økologiske produkter inden for mejeri, brød, drikkevarer og kolonialvarer.
I årets første fem måneder steg dagligvaresalget af økologiske varer i Lidl Danmark med godt 20 pct., hvilket skal ses, i lyset af at væksten for salget af økologi i hele Danmark året forinden var 9 pct.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.