Annonce

Annonce

Kunder tager mælk fra køler i supermarked.

»Vi skal have generobret de forbrugere, som grundet udfordringer på husholdningsbudgettet så sig nødsaget til at fravælge økologi,« skriver markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening i forordet til foreningens nye markedsrapport. Foto: Moment Studio

Tiden er moden til mere økologi på hylderne

Efter en periode, hvor det økologiske salg kørte i bakgear, og kæderne skar i sortimentet, er det nu tid til at fylde flere økologiske varer på hylderne, vurderer Økologisk Landsforening.

Det er på tide, at dagligvarekæderne drejer tilbage på en grønnere kurs og igen finder plads til nogle af de økologiske produkter, som de har fjernet fra hylderne de seneste par år, forklarer markedschef Carsten Ahrenfeldt i foreningens nye markedsrapport.

Han mener, at økologien står stærkt rustet til et comeback, men fastslår samtidig, at det ikke kommer af sig selv.

»Vi skal i endnu højere grad have tydeliggjort historien om økologiens evne til effektivt at adressere de store samfundsudfordringer på klima, biodiversitet og sundhed. Og så skal vi sikre, at også de unge forbrugere stiger om bord rustet med viden og motivation,« skriver markedschefen.

Han fornemmer, at optimismen igen er ved at vende tilbage efter et par år, hvor økonomien har døjet med de udfordringer, som fulgte i kølvandet på covid-19, krig og konfliktoptrapning, energimarkedsturbulens, rentestigninger og inflation m.m.

Økologiens fordele må ikke fremstå elitære og indforståede, men skal igen gøres eksplicitte og let forståelige for forbrugerne.

— Birgitte Jørgensen, markedschef detail, Økologisk Landsforening

»Vi ser nu for første gang gennem længere tid positive vækstrater for økologien. Små ganske vist, men dog positive. Og derfor glæder det os, at de nye, bedre takter, som vi gennem en tid har varslet, rent faktisk nu er en begyndende virkelighed,« skriver Carsten Ahrenfeldt, som advarer mod at hvile på laurbærrene, da der stadig er et stykke vej tilbage til de vækstrater, som dominerede det økologiske marked i en lang årrække op til udbruddet af Covid-19.

Fokuser på Økologien

Birgitte Jørgensen, markedschef for detail glæder sig i den forbindelse over, at de første analyser i 2024 og tilbagemeldingerne fra dagligvarekæderne tyder på, at forbrugerne er ved at finde sig til rette i en nye normal, hvor de er klar til at købe endnu flere økologiske fødevarer.

Sammen med markedets aktører oplever hun derfor et behov for at genopfinde og tydeliggøre økologiens grundværdier både på produktemballager og i købssituationen.

»Økologiens fordele må ikke fremstå elitære og indforståede, men skal igen gøres eksplicitte og let forståelige for forbrugerne,« skriver Birgitte Jørgensen i markedsrapporten.

Hun beklager, at der er forsvundet en del økologiske fødevarer fra hylderne, hvor sortimentet har udviklet sig i retning mod en større andel af produkter i lavere prisklasser og øget fokus på kædernes egne økologiske private label-produkter.

»Det har i nogen grad givet en selvforstærkende negativ indvirkning på markedet, hvor forbrugerne har haft svært ved at finde et bredt udvalg af økologiske fødevarer i forskellige kvalitets- og prisklasser.«

Flere artikler fra samme sektion

Det gik over al forventning, da Aarhus for første gang lagde grund til plantebaseret madmesse

Flere end 3.000 gæster mødte op, da Dansk Vegetarisk Forening afholdt sin plantebaserede fødevaremesse med fokus på økologi, Plant Food Festival, uden for København for første gang.

20-01-2025 3 minutter Plantebaserede fødevarer,   Events

Aarstidernes nye strategi skal inspirere kunderne til at spise mere grønt hele dagen

Måltidskasse-virksomheden, som netop er blevet overtaget af Dagrofa, lancerer strategien "Lyst til flere grønne måltider," som skal inspirere flere danskere til at tænke i grøn mad hele dagen.

17-01-2025 3 minutter

Friland vil erobre rugbrødet med ny pålægsserie

For mange forbrugere lægger stadig konventionelle kødpålægsvarer på rugbrødet. Det vil Friland gerne lave om på. Derfor lancerer Danish Crown-datterselskabet nu en økologisk pålægsserie med rullepølse, skinke, spegepølser og hamburgerryg.

17-01-2025 3 minutter Detailhandel