Annonce
Annonce
Med en vækst på 11 pct. i første halvår følger Friland strategien om at øge salget med mellem 25 og 40 pct. frem mod 2026. Arkivfoto: Majbrit Terkelsen
Stor fremgang for Friland i første halvår
Efterspørgslen på økologisk kød fra Friland er fortsat stærk. I regnskabsårets første seks måneder har Danish Crowns datterselskab løftet omsætningen med 11 pct.
Selv om plantebaseret kost står højt på den politiske klimaagenda, vælger flere og flere forbrugere i Danmark og i resten af verden at købe økologisk kød, når de står ved køledisken.
Det slår igennem i Frilands regnskab for første halvdel af regnskabsåret 2021/22, hvor det ifølge Friland først og fremmest er salget af økologiske produkter, som er årsagen til væksten på 11 pct.
”Vi mærker fortsat en solid efterspørgsel på vores produkter inden for økologi og god dyrevelfærd. Det er både i hjemmemarkedet og til eksport, hvor vi står stærkt på en række kernemarkeder, siger Claus Hein i en orientering om halvårsregnskabet, som indikerer, at 2022 formentlig bliver året, hvor selskabet runder en milliard i omsætning.
For de første seks måneder af regnskabet 2021/2022 når Friland en omsætning på 549 mio. kr. Det er på trods af, at markederne for Frilands koncepter har været udfordret af nedlukninger. Det er dog i vid udstrækning lykkedes at kompensere for det manglende salg ved at eksportere mere økologisk okse- og grisekød.
Friland følger planen
”Vi kigger altid efter nye markeder og samarbejdspartnere i forhold til at udvikle Frilands koncepter gående fremad, for det er vejen til at fastholde en høj, stabil afregning til vores leverandører,” siger Claus Hein
Trods udfordringer og stigende omkostninger har Frilands direktør derfor en stærk tro på, at Friland kan opretholde og over tid øge salget af økologisk kød.
”Vi ved, at der er kamp om forbrugerne ude i butikkerne. Derfor gør vi, hvad vi kan for at sikre, at Frilands produkter er et attraktivt valg. Samtidig ved vi, at forbrugerne ønsker fødevarer, som kommer fra Danmark og har fokus på god dyrevelfærd, ligesom flere danskere gerne vil have økologiske produkter,” siger Claus Hein, og tilføjer, at Friland følger sin strategiplan om at øge antallet af dyr til slagtning over årene frem mod 2026.
Jais Valeur, der er topchef i Danish Crown-koncernen, som på flere fronter har været presset på indtjeningen det seneste halvår, ser da også med tilfredshed på salget hos det økologiske datterselskab, og han forventer, at Claus Hein i de kommende år kan øge salget yderligere.
”Det er stærkt, at Friland fortsætter fremgangen i salget. Det er helt centralt, at vi kan øge værdien af vores produkter, og her er Friland en hjørnesten med økologi og god dyrevelfærd, som vi ved, at mange forbrugere efterspørger. Vi kommer som koncern til at se på, hvordan vi ved fælles hjælpe kan løfte både Frilands og Danish Crowns forretning endnu mere, og det arbejde er Claus Hein sat i spidsen for,” siger Jais Valeur.
Friland har med sin strategi ’Pioneering better food together’ en ambition om at øge salget med mellem 25 og 40 pct. frem mod 2026, ligesom det er en strategisk målsætning at øge afregningen til leverandørerne over tid. Det skal blandt andet ske gennem strategiske partnerskaber.
Flere artikler fra samme sektion
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.
Efter et par trange år har griseproducenterne kurs mod lysere tider
Efterspørgslen efter økologisk grisekød er nu vokset så meget, at der igen er penge i at producere økologiske grise, viser en analyse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.