Annonce

Annonce

Reklameværdien af Økodag kan ikke gøres op i penge

De økologiske mejerier tillægger det kæmpe værdi, at landmændene åbner deres gårde for forbrugerne.

10. april 2019
Læsetid: 4 minutter
Køerne i vild dans på Økodag

Køernes forårsdans trækker hvert år op mod en kvart mio. danskere ud på de økologiske gårde. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Nedtællingen til Økodag er i fuld gang, og på søndag åbner 59 økologiske landmænd landet over stalddørene for køerne og en forbrugerevent, som har udviklet sig til en af højtiderne i mejeriåret.

Sidste år fulgte 232.000 danskere med fra første parket, da øko-køerne dansede ud i foråret, og de økologiske mejerier betegner dagen som en unik begivenhed med en kæmpe brandingværdi for økologerne.

»Vi er meget afhængige af vores engagerede landmænd. Det er fantastisk, at de stiller op til Økodag år efter år. Det har stor værdi, og deres indsats kan ikke gøres op i penge,« siger Nelly Frees Riggelsen, salg- og marketingchef hos Naturmælk.

Hun er imponeret over, at gårdene hvert år mønstrer 20-25 frivillige hjælpere, og hun roser værtsgårdene for, at de med deres åbenhed sætter økologerne og økologien i et godt lys – både i lokalsamfundet og på landsplan.

Besøgene afliver myterne

Den holdning deler Jesper Skovlund, PR-chef i Arla Danmark. Han fortæller at Arla gennem mange år har prioriteret aktiviteter, som lokker forbrugerne ud på gårdene, så de kan se, hvordan fødevarerne bliver produceret.

»Jeg tror, at vi årligt har ca. 250.000 gæster ude på gårdene i forbindelse med arrangementer som Åbent Landbrug, skolebesøg og Økodag,« siger Jesper Skovlund, som tilskriver besøgene stor markedsmæssig værdi.

»Det er en fantastisk mulighed for at bringe forbrugerne tættere på landbruget. Vi har ikke noget at skjule, og jo flere der besøger gårdene, jo flere myter kan vi være med til at aflive,« siger PR-chefen.

Økodag er noget, vi vil

De økologiske mejerier, som står bag Økodag, gør derfor, hvad de kan for at bakke op om værtsgårdene. Hos Naturmælk er det Lone Prisak, som står for de praktiske foranstaltninger med at bestille toiletvogne og kølediske til mejeriets vareprøver.

»Økodag er noget, vi vil, og derfor gør vi også, hvad vi kan, for at støtte landmændene,« siger Lone Prisak, som oplyser, at økodagsværterne desuden får et mindre beløb for at åbne gården.

Samme melding lyder fra Thise Mejeri, hvor salgs- og marketingdirektør Peder G. Jessen tillægger det stor værdi, at økologerne via Økodag giver forbrugerne mulighed for med egne øjne at opleve, hvad der sker ude på gårdene.

»Det er et af årets højdepunkter for os. Det er en god måde at vise, at mejerierne står sammen og kæmper for en fælles sag, og det er samtidig en event, som er med til at knytte mejeriet tættere til landmanden,« siger Peder G. Jessen, som altid selv er ude på en af gårdene, når køerne slippes fri.

Det er en god måde at vise, at mejerierne står sammen og kæmper for en fælles sag,« siger Peder G. Jessen.

Færre værtsgårde

Sidste år deltog 73 værtsgårde. I år er tallet skrumpet til 59. Faldet skyldes primært, at Arla på grund af sin spareplan har lagt et loft over antallet af værtsgårde på 35. Sidste år deltog 44 Arla-gårde, og selv om Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening, som er projektleder for Økodag, har forståelse for Arlas beslutning, ærgrer det hende naturligvis, og hun håber, at der bliver plads til flere Arla-gårde næste år.

Jesper Skovlund er dog ikke bekendt med, om der er truffet afgørelse om det på nuværende tidspunkt.

»Vi gennemfører i øjeblikket et større besparelsesprogram, så det tør jeg ikke spå om på nuværende tidspunkt,« siger Arla Danmarks PR-chef.

Vi har årligt flere end 250.000 gæster ude på gårdene i forbindelse med arrangementer som Åbent Landbrug, skolebesøg og Økodag,« siger Jesper Skovlund, som tilskriver besøgene stor markedsmæssig værdi:

»Det er en fantastisk mulighed for at bringe forbrugerne tættere på landbruget, og jo flere der besøger gårdene, jo flere myter kan vi være med til at aflive.«

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events